Redaktør opfordrede journalist til at holde fri. Han afslog, og det blev hans endeligt

Noget af de mest uhyggelige ved Petergruppen var egentlig kammeratskabet. Alle var fælles om de uhyrlige gerninger, havde dæknavne og ingen følte et personligt ansvar – heller ikke det bandemedlem, der tømte magasinet i hovedet på August J. Petersen den 30. november 1944 tidligt om morgenen på hjørnet af Fuglsangs Allé og Høgevej. Gruppens ideologi var tysk, og nazisterne vidste, hvordan man skulle ensrette en gruppe.

Forfatteren Sebastian Haffner, 1907-1999, beskrev processen i bogen ”En tyskers historie”. Da han stod foran sin afsluttende dommereksamen i 1933, blev han sendt i lejr sammen med andre dommere in spe og formet i den nazistiske ideologi:

»Der er ikke megen undervisning, men der er noget andet: kammeratskabet,« skriver han.

»Om dagen var der ingen tid til at tænke og ingen lejlighed til at være ”jeg”. Om dagen var kammeratskabet en lykke.«

Petergruppen var et regulært mordkompagni, der var dannet af udvalgte tyske medlemmer tilknyttet SS og danskere, hvoraf flere havde kæmpet på østfronten og var medlemmer af Schalburgkorpset. Mange af dem tilførte gruppen dens uhyggelige brutalitet.

Det var SS Standartenführer Otto Bovensiepen, en rigtig kedelig personage, der gjorde gruppen operativ og opfyldte Berlins krav om, at gengælde terror med terror.

Petergruppen, der begik sin første terrorhandling den 4. januar 1944 med mordet på digterpræsten Kaj Munk fra Vedersø, var aktiv i resten af krigen.

Brutalt med danskere

Oprindelig var det et rent tysk terrorkorps, men det blev først effektivt, da der blev tilknyttet danske medlemmer. Mordkompagniet dræbte flere end 150 mennesker og forårsagede materielle skader for over 100 mio. kr. I nutidens mønt svarer det til 2,5 mia. kr.

Kaj Henning Bothildsen Nielsen var formentlig det mest dedikerede medlem. Han var født i 1919 i Aarhus, uddannet maler, rødhåret og før han indtrådte i Petergruppen, havde han aldrig fået så meget som en bøde for at køre uden cykellygte.

Hans mor, der siden blev en rapkæftet rullekone i Ny Munkegade i Aarhus, prægede ham, så han blev politisk aktiv. I 1930’erne var der stærke modsætninger i politik såvel som i samfundet.

I begyndelsen var Kaj Henning en aktiv ung socialdemokrat og medlem af DSU. Efter konfirmationen kom han i lære hos malermester Valdemar Hansen & Søn, Vestergade 21 i Aarhus, og chefens søn, der var nazist, kom hurtigt til at præge den nye lærling.

Et par besøg i Tyskland overbeviste Kaj Henning Bothildsen Nielsen om, at nazisterne havde svaret på elendigheden efter depressionen og den massive arbejdsløshed i 1930’erne.

I Tyskland var der ingen arbejdsløshed. Her blev der bygget autostradaer og oprustet.

Drøm om soldaterliv

Kaj Henning Bothildsen Nielsen kom til at arbejde på de nye Folkevognsfabrikker i Tyskland, men han ville helst være soldat og søgte at blive optaget og trænet i Division Viking.

Han modtog træning og ideologisk skoling, men blev alligevel kasseret som følge af et svagt helbred. Der var en stor skuffelse. Siden kom han med i Schalburgkorpset, da der blev slækket på adgangskravene.

Kaj Henning Bothildsen Nielsen udmærkede sig hurtigt ved at adlyde enhver ordre. Han kom i efterretningssektionen og siden overført til Petergruppen med dæknavnene ”Perle” og ”Perletand”.

To af medlemmerne var i familie og begge aarhusianere: Kaj Henning Bothildsen Nielsen og Robert Lund. Kaj Henning Bothildsen Nielsen og en af Robert Lunds brødre var gift med et par søstre.

Begge blev skudt efter krigen som to af de syv danske medlemmer af Petergruppen, der blev henrettet natten mellem den 8. og 9. maj 1947. De øvrige var: Henning Brøndum, Ib Nedermark Hansen, Aage Thomas Mariegaard, Helge Lundquist og Svend Thybo-Sørensen.

I december 1944 begik Petergruppen fire drab i Aarhus. I november havde medlemmerne allerede tegnet sig for to – ingeniør Svend Aage Spelling den 23. og formand August J. Petersen den 30. november.

Det blev nærmest lidt af en sport at myrde, og meget apropos danner Stadion Allé en uhyggelig kulisse i forbindelse med et af Petergruppens mord, der kunne være planlagt i Hollywood. Næsten hver gang undertegnede er i gaden, tænker jeg på, hvad der skete her den 20. december 1944.

Også da AGF gennemførte sin seneste fanmarch 31. august i år. I hundredvis af glade især unge mennesker gik syngende ad Stadion Allé fra Skt. Lukas Kirke til Ceres Park. Undervejs passerede optoget Johannes Baunes Plads, og dér tog jeg mentalt tilbage til december 1944.

Myrdet ved kaffebordet

Petergruppen skulle slå den 47-årige journalist Morten Sørensen fra Aarhus Amtstidende ihjel. Manden havde ikke gjort noget, men det var ligegyldigt. Han var udpeget som offer af Bovensiepen og de andre slyngler. Basta.

I det tyske hovedkvarter på den gamle politistation over for domkirken var der enkelte, der forsøgte at bekæmpe vanviddet.

Aarhus Amtstidendes redaktør Jakob Martin havde fået et praj om, at det ville være en god idé, hvis en bestemt medarbejder, journalist Morten Sørensen, forsvandt fra avisen i en periode.

Redaktøren opfordrede på baggrund af tidernes ugunst denne at holde fri et stykke tid, men det var Morten Sørensen ikke indstillet på. Selv om han var en af avisens ældste medarbejdere, var han opsat på at passe sit arbejde.

Mens Morten Sørensen gennemførte sine morgenritualer inden cykelturen på arbejde ved ni-tiden, holdt de fire i den lille DKW-totakter pause på Vesterbro Torv, hvor det var muligt at parkere. Kvartetten, der talte gruppens leder Poul Lensing, hans næstkommanderende Kaj Henning Bothildsen Nielsen, Robert Lund og formentlig Ib Nedermark Hansen, der modsat de andres udsagn siden påstod, at han ikke havde deltaget, men ligget syg i Kolding.

De fire havde haft en travl morgen. De havde nemlig nået at begå dagens første drab, inden næste mål af tre: Morten Sørensen.

Smedemester Carl Frederik Bardino var udset som dagens første offer og skulle skydes på værkstedet, der lå Randersvej 116 i Aarhus.

De var kommet tidligt, for håndværkere begynder tidligt, og gruppen stod ved porten, da en arbejdsdreng kom ridende.

Bothildsen Nielsen spurgte ham, om mester kunne træffes.

»Han er i lejligheden,« lød svaret.

Derfra tog det ikke mange sekunder at tage liv. De gik op ad trappen, åbnede døren. Ved bordet sad der en mand med en kaffekop for munden. Bothildsen Nielsen antog, at det var Bardino, så han affyrede en serie på seks skud i hurtig rækkefølge. Kaffekoppen var for længst smadret. Robert Lund skød også. Smedemesteren lå livløs på gulvet ramt af adskillige projektiler.

Derpå trak gruppen sig hurtigt tilbage og kørte væk i DKW’en.

Den uhyggelige jagt

Efter pausen på Vesterbro Torv fortsatte kvartetten fra mordkompagniet til Johannes Baunes Plads. De fire holdt på parkeringspladsen med front mod Stadion Allé, stoppede motoren og ventede på Morten Sørensen, der boede i det røde ejendomskompleks i nr. 20 på 4. sal.

De havde planlagt, at drabet skulle foregå i Stadion Allé, og lidt efter kl. 9.05 cyklede Morten Sørensen hen ad Stadion Allé.

Så kunne Poul Lensing pludselig ikke starte bilen.

Lensing prøvede at dreje nøglen flere gange, inden motoren snurrede.

Endelig.

Morten Sørensen var ikke langt fra Lukas kirken, da han hørte den lille, berygtede tyskerbil i fuld fart indhente ham og holde sig 30 meter bag ham forbi kirken og kirkepladsen, gennem Horsensgade og over de Mezavej til Frederiksbjerg Torv.

Morten Sørensen søgte mod postkontoret. Petergruppen holdt ved kantstenen med vinduet rullet ned. En maskinpistol med lyddæmper stak ud ad vinduet. Den første salve ramte vinduerne i posthuset. Den næste dræbte Morten Sørensen på stedet.

Bilen forsvandt i høj fart mod Ringgaden og derfra til Aalborg, hvor redaktør P.C. Jacobsen, Aalborg Amtstidende stod som den tredje på ordresedlen.

Gruppen trængte ind i redaktørens hjem og skød manden bag skrivebordet. Det var bare ikke avisens redaktør, men forretningsfører. Evald Carlsen var på besøg og skulle opdateres.

Tre drab på én dag! Utroligt.

Måske var mordkompagniet i form, for et par uger tidligere, den 7. december, havde Bothildsen Nielsen og Robert Lund slået to andre ihjel, og her var det ene offer også en fejl.

Det var Murernes Fagforening i Aarhus, der var målet, og de to ofre formand Albert Andersen og kasserer L.C. Sørensen.

Fagforeningen havde kontor på Åboulevarden 47, og der er noget med murere i den bygning. I dag er der skabt et stort hul i bygningen, så busser kan køre igennem til Telefontorvet eller Emil Vetts Passage. Aarhus Murerlaug har også haft lokaler i bygningen.

Der var sendt billeder fra København, men klokken var efter 17, og det var mørkt, så ofrene var svære at genkende.

Petergruppen holdt øje med fagforeningens kontor, og lidt over 17 blev lyset slukket. Tre mand kom ud trækkende med cykler. De to havde retning mod Vester Allé, så Bothildsen Nielsen var overbevist om, at de var de rigtige.

Det forkerte offer

Hvad han ikke anede var, at L.C. Sørensen på det tidspunkt var indlagt på hospitalet med en svær bronkitis. Formanden, Albert Andersen, var denne dag ledsaget af forretningsføreren i Malernes Kooperative Forretning Albert Rasmussen, der også boede i kvarteret ved Fuglsangs Allé. De to havde holdt møde om eftermiddagen. Nu fulgtes de ad hjem.

Mordkompagniets lille bil kørte i forvejen og holdt først på Fuglsangs Allé med front mod Viborgvej.

Tre af medlemmerne skjulte sig bag en hæk til haveforeningen Mønsterkolonien, da fagforeningslederne dukkede op. De havde fået selskab af to kvinder, Albert Rasmussens hustru og en nabo fra kvarteret. Morderne gik op bag selskabet. Bothildsen Nielsen udpegede ofrene. Robert Lund skød den ene og Ib Nedermark Hansen den anden. Begge blev dræbt, og i forvirringen efter ugerningen kørte den lille bil bort. Endnu med to på samvittigheden, som de dulmede og ellers dyrkede kammeratskabet på et af byens værtshuse.

Da myndighederne fandt ud af, at det var den forkerte, der var henrettet, blev L.C. Sørensen straks overført til et andet sygehus. Han overlevede Besættelsen, men døde kort tid efter Befrielsen.

Ved retsopgøret efter Besættelsen blev Kaj Henning Bothildsen Nielsen dødsdømt i Højesteret for 55 drab, 11 drabsforsøg, 84 sprængninger og tre røverier samt seks togattentater.

Og skudt sammen med sine kammerater.