Grenaa har stor rolle i Maskinrummet i Skagen

Fastboende og de mange turister på besøg i Skagen har på det seneste kunnet se bygninger af en størrelse, som man ikke er vant til at se i Danmarks nordligste by, skyde op på havnen. Det skal ende med en fireetagers bygning med en højde på 20 meter – og en skorsten i 25 meters højde.

Det er Henning Kjeldsen, der i mange år har været en af Danmarks største fiskere, og den lokale entreprenørvirksomhed A/S Trigon, der har indgået partnerskab om at opføre det 9.550 kvadratmeter store byggeri på området, der tidligere husede Skagens berømte fiskeauktion. På en grund, der forener by og havn – og med et projekt, der akkurat som Grenen nord for byen skiller vandene. For passer byggeriet nu til den gamle Skagenstemning?

Bygningerne rejser sig i op til fire etager, og hovedaktiviteten skal være Danmarks største motorsamling med navnet Maskinrummet. De første visualiseringer rummede også en forretningsarkade og øverst en tagterrasse til alle årstider, hvorfra der skulle være mulighed for events og konferencer samt en restaurant, der ville byde på 360 graders udsigt over de to have, der omkranser Skagen. Men siden er planerne ændret, så der ikke kommer rooftop og butikker.

»Men der skal være noget for damerne også, så de kan handle og nyde en kop kaffe, mens de venter på mændene, der kigger på motorer, for det kan godt trække ud,« siger Henning Kjeldsen.

Grenaa spiller med

Grenaa spiller en ikke ubetydelig rolle i Maskinrummet. For selv om underspillet nordjysk lune og et ironisk glimt i øjet til at understrege pointerne i de korte sætninger er blevet Henning Kjeldsens varemærke, så er Grenaa hans fødeby. Og til jobbet som arbejdende formand på værkstedet i Maskinrummet har han ansat grenaaenseren Niels Kaas, som ikke kunne sige nej til udfordringen, selv om det betød et farvel til hans arbejdsplads gennem hele livet, Grenaa Motorfabrik.

Henning Kjeldsen har været en vigtig brik i dansk fiskeri gennem en årrække. Han var på et tidspunkt ejer af en stor del af den danske fiskekvote og Danmarks største fiskekutter, ”Gitte Henning”, opkaldt efter hans søster, ikke sangerinden, selv om mange har troet det, siger han. Og det hele startede i Grenaa, hvor han er født – selvfølgelig i en fiskerfamilie.

Avisen møder ham i det maskin- og motormuseum, som han etablerede i 2020 og åbnede for publikum året efter. Her formidles og bevares maritim- og motorhistorie, så der kan skabes interesse for nye og ældre generationer. Her hedder vejene Kassevej, Jollevej og Truckvej – som et klart symbol på fiskeriets betydning for Skagen.

Henning Kjeldsen er i dag 61 år gammel med kort og gråt hår, skægstubbe og en guldring i det ene øre – altså ikke lige prototypen på en milliardær, hvis det ikke lige var for den Lamborghini Urus-bil, der holder uden for museet. Bilsiderne på nettet fortæller, at sådan en koster fire millioner kroner på danske nummerplader, og selv i Skagen skiller den sig ud. Også i uge 29 – Hellerupugen, hvor det er svært at finde plads for de mange især leasede luksusbiler, der luftes i byens gader.

Blå overalls er hans beklædning, og træsko hans fodtøj. En type, som passer perfekt ind i det maritime miljø i Skagen. Og han giver gerne et nap med, når der er brug for det, og tiden tillader det.

Maskinrummet rummer 600-700 motorer, der alle har været anvendt til forskellige formål i søfart, landbrug og industri. Der er samlet flere end 180 forskellige motorfabrikker fra forskellige lokaliteter i verden, men flest fra Danmark. Desuden kan man opleve en meget stor samling af veterankøretøjer, over 1.500 maritime- og landbrugs effekter og over 50 model- og 300 flaskeskibe.

Husker ikke Grenaa

De første seks år af hans liv levede han i Grenaa. Men erindrer ikke meget fra de første år.

»Jeg kan ikke huske det, men de siger, at jeg er født der, så det skal nok passe,« siger han. Og griner lidt.

Hans far var fisker, og da Henning Kjeldsen var seks år, flyttede familien til Thyborøn på vestkysten. Den flytning var der flere fiskerfamilier fra Grenaa, der tog i disse år.

»Fiskeriet var bedre der om sommeren, og om vinteren fiskede de så i Kattegat, indtil det var industrifiskeriet – det man kaldte skidtfisk – der tog over,« siger han.

Hvad kan du huske fra årene i Grenaa?

»Ikke ret meget. Lidt fra havnen. Og så fra Blichersvej og Odinsvej, hvor vi boede.«

Det må have været lidt af en omvæltning at komme til Thyborøn som seksårig?

»Ja, for vi kunne ikke forstå, hvad de sagde. Men det blev bedre, og så begyndte vi selv at snakke ligesom dem. I hvert fald, når man gik sammen med folk fra Thyborøn, for i hjemmet snakkede vi, som vi altid havde gjort det.«

Gik i skole til middag

Skolen og Henning Kjeldsen var ikke det bedste makkerpar.

»Jeg gik der dog til middag de seneste år. Nej, jeg ville hellere gå på havnen. Så samlede jeg flasker og hjalp fiskerne. Og da jeg var færdig med skolen, kom jeg i lære som smed og skibsmontør hos Kynde & Toft i Thyborøn. Jeg begyndte allerede som 12-årig som arbejdsdreng og kom så senere i lære. Det er nok derfra, interessen for motorer og maskiner stammer.«

Men på samme dag som han som 20-årig stod med svendebrevet i hånden, forlod han smedefaget og fik hyre på en fiskekutter.

Sådan gik de første år på forskellige kuttere, inden han begyndte at fiske med sin far. Et makkerskab, der varede i mange år, inden der blev handlet, og Henning Kjeldsen tog over.

De første år på en 40 meter lang fiskekutter, som siden blev afløst af større skibe.

Men forinden udfordrede Henning Kjeldsen for første gang fiskerimyndighederne. Man skal ikke være sammen med ham i mange minutter for at mærke, at han har det godt med at sætte spørgsmålstegn ved vaner, forordninger, autoriteter og myndigheder.

»Der kom en regel om, at man måtte bygge 12 meter til længden på sin fiskekutter. Det kom efter en periode, hvor man gerne ville begrænse fiskeriflåden herhjemme. Hvor bredt skibet skulle være, måtte man selv bestemme. Så jeg besluttede mig for at gøre skibet fire meter bredere, og så langt havde de ikke tænkt på kontorerne i København. Det lykkedes yderligere en fisker i Thyborøn at få gjort sit skib større på denne måde, og dernæst to i Hirtshals, inden man i Fiskeriministeriet fandt ud af, at det tog en meget stor del af den tonnage, som man måtte udvide med, og så blev ordningen stoppet. Mange havde svært ved at forstå, at vi kunne få lov, mens alle andre fik nej. Men vi var de første, som gennemskuede reglerne. Det var vi lidt heldige med.«

Flyttede til Skagen

Siden flyttede Henning Kjeldsen både sit fiskeri og sin familie nordpå – til Skagen.

»Vi landede alle vores fisk i Skagen, så vi kunne lige så godt flytte. Konsumsild kunne kun landes i Skagen, fordi man har fabrikkerne her, og sådan er det stadig. Jeg er ikke aktiv fisker længere, men har stadig et par både.«

Så nu bruger Henning Kjeldsen sin tid og penge på at få tre hoteller i Skagen, som han har købt, til at køre under navnet Plesners Badehotel – gerne udvidet med en wellnessbygning, som kan udvide sæsonen og trække gæster til om vinteren også – og på sin store motorsamling, som snart skal flytte i større og andre omgivelser.

»Vi ville egentlig bare have bygget til det nuværende motormuseum og købte grunden ved siden af. Men så kom de fra kommunen og spurgte, om vi ikke hellere ville flytte. Jeg svarede i første omgang, at vi helst ville blive, men så sagde de, at det ikke kunne lade sig gøre, fordi vi kun har 480 meter til den nye kaj her i Skagen, og der ligger der en stor olietank, som kræver 500 meters afstand. Så spurgte jeg, hvor langt der er hen til den grund, som de ville tilbyde mig, og der er 502 meter til olietanken. Der ligger en anden tank, som der ikke engang er 100 meter til, men det betød åbenbart ikke noget, for kommunen vil gerne have os ind, hvor der tidligere var auktion.«

Niels blev tændt

Kontakten til Niels Kaas blev skabt, da en stilling som arbejdende formand i værkstedet på Maskinrummet blev slået op.

Og det tændte en ild i den 55-årige Niels Kaas, som mange i Grenaa troede var groet fast med motorfabrikken og ikke var til at flytte. Han er udlært på Grenaa Motorfabrik fra 1986 til 1990 og forlod den som servicechef – med opgaven at servicere kunder i hele verden. Fra Kirkenes i nord til Australien og Tasmanien i syd – og et spændende arbejdsliv, der har budt på mange store oplevelser, når en Grenaa-motor skulle serviceres.

»Jeg har i lang tid fulgt Maskinrummet på Facebook. Jeg har jo hele livet arbejdet med noget, der siger tøf-tøf, så da jeg så jobopslaget, syntes jeg, at det lød som skræddersyet til mig, men der er jo lidt langt fra Grenaa til Skagen. Så jeg skrev til Henning, og han reagerede hurtigt, men måtte også erkende, at afstanden var noget stor. Men vi ringede lidt sammen og jeg fiskede lidt efter en løsning med en fire dages uge i Skagen. For mig ville det ikke fungere med fem dage i Skagen og så kun være hjemme i Grenaa i weekenden, men vi fik strikket en løsning sammen, som fungerer for os begge, så jeg er i Skagen fra mandag til torsdag samt de weekender, hvor jeg passer museet,« siger Niels Kaas, der begyndte sit arbejde i Skagen d. 19. august.

Der er i dag en 10-12 stykker ansat til at drive Maskinrummet – samt et par piger om sommeren til at passe pølsevognen udenfor. I dag er besøgstallet på 30.000-40.000, men det skal gerne stige efter flytningen til det nye byggeri. Her er Niels Kaas i spidsen for arbejdet med at renovere og genopbygge de gamle maskiner og motorer. Ofte er det helt umuligt at skaffe reservedele, så dem må folkene – der er syv på værkstedet – selv i gang med at lave.

Nok at tage fat på

»Vi har vel i dag 120 motorer udstillet, men samlingen er på 600-700, så der er nok at tage fat på. Også noget at skifte ud med, når der er behov for det. For tiden er vi i gang med en dampmaskine fra 1890’erne. Jeg har gode kolleger og er blevet taget godt imod, og opgaverne er spændende, siger Niels Kaas, der kalder det uventede skifte i hans arbejdsliv for godt.

»Hvis jeg skulle prøve noget andet, skulle det være nu. Jeg kan godt mærke, at kadaveret ikke er, hvad det har været. Bentøjet er slidt, så det var hårdt at ligge og rode nede i bunden af en fiskekutter. Det er dejligt at være fri for.«

Var det også udfordringen med at starte noget nyt op i Skagen, der lokkede?

»Ja, helt sikkert. Det er da spændende at være en del af. Der er ikke to dage, der er ens her, men det var der nu heller ikke på motorfabrikken.«

Ser frem til flytning

Og Henning Kjeldsen ser også frem til at flytte.

»I dag har vi en dårlig placering her på havnen. Skibsværftet skygger, så man ikke kan se os inde fra byen, så turisterne kommer ikke på den anden side af værftet. Vi har ikke haft lov til at skilte, så folk kan finde os, men der kommer heldigvis mange krydstogtsturister forbi – og de kigger gerne ind. Vi forventer en hel del flere gæster efter flytningen. Skagen Museum har 150.000 gæster om året, og på en god sommerdag er der 50.000 i byen, og dem skal vi have bedre fat i,« siger han.

Der skal være masser af udluftning og rensning fra de mange motorer, for gæsterne vil ikke bare se en motor være udstillet. De vil høre den køre og se den fungere.

Og så er der de mange flotte biler og en imponerende stor udstilling af motorcykler og knallerter.

»Der er mange klubber inden for det i Danmark – og de tager gerne en udflugt til Skagen og kigger ind på samlingen,« siger Henning Kjeldsen.

I september var der knallerttræf i Skagen – oprindeligt startet af tv-værten Peter Ingemann – og det var et kæmpe tilløbsstykke. Skagen Knallertfest samlede 900 på tohjulede maskiner fra hele landet, og folk stod i kø på ruten gennem byen, da der var parade med de mange deltagere.

Ikke rigtig klog

På spørgsmålet om, hvad der driver Henning Kjeldsen til at investere nogle af sine penge på hoteldrift og motormuseum i Skagen, lyder svaret kvikt: »Fordi jeg ikke er rigtig klog«.

»Det bliver aldrig noget, som jeg kommer til at tjene noget ved. Det er kun udgifter, men det er jo, fordi jeg kan lide det. Man skal have noget at give sig til.«

Men du gør jo en del for Skagen?

»Jeg dur ikke til at sidde i et hjørne og kigge. Jeg kan godt lide, at der sker noget.«

Men føler du noget specielt for Skagen? Kunne du også have gjort det her i Thyborøn?

»Nu er det jo her, jeg bor. Og det er ikke meningen, at jeg skal flytte herfra.«

Og Niels Kaas supplerer: »Der ville nok ikke komme helt så mange i Thyborøn. Skagen er noget særligt. Næste sommer kommer der 70-80 krydstogtsskibe til Skagen – med 6.000 passagerer hver gang. Dem skal vi have fat i.«

Når du så er færdig med at indrette hotel og gerne wellness, og Maskinrummet er flyttet ind i den nye bygning, skal der så ske mere?

»Nej, det er ikke planen. Så må jeg stå i Maskinrummet og kontrollere billetter. Noget skal jeg jo have at rive i,«, siger Henning Kjeldsen, inden han går ud til sin Lamborghini og kører videre til andre af dagens gøremål.