Fortsæt til indhold

Togfabrikken har betydet så meget: Nu kommer der et midlertidigt museum i Randers

Kendt erhvervsmand sørger for, at togfabriks historie kan ses i midtbyen.

Samfund

Går du en tur på Vestervold eller Adelgade og passerer den kendte skulptur, der går under navnet ’Hundelorten’, så slå et smut forbi Vestervold 20 lige ved siden af Cykelbørsen.

Hvor der før lå et solcenter, kan du nu se dele af togfabrikken Scandias historie udstillet i vinduerne.

Her finder du blandt andet et modeltog af IC3, som blev udviklet og produceret på Bombardier i 1990’erne. Derudover er der en pokal og flere svendestykker, som nogle af lærlingene fra fabrikkens storhedstid har lavet.

»Du kan se alle effekterne udefra, men vi har ikke frivilligt mandskab nok til, at du kan komme ind og røre ved dem,« fortæller formand for Scandia Museum, Mogens Mortensen.

Hans familie har arbejdet på togfabrikken i Randers gennem fire generationer. Den tidligere chef for reservedelsafdelingen igennem 47 år blev hyret til at rydde op på togfabrikken sammen med tre-fire andre tidligere ansatte tilbage i 2017, og her opstod idéen om at bevare en del af tingene for eftertiden.

»Du kan se alle effekterne udefra, men vi har ikke frivilligt mandskab nok til, at du kan komme ind og røre ved dem,« fortæller formand for ’Scandia Museum’, Mogens Mortensen. Foto: Jan Szwed

Sammen med 60 andre tidligere ansatte fra den nu nedlagte togfabrik i Dronningborg, der i dag kaldes Sporbyen, arbejder han for at bevare togfabrikkens historie. Og det haster.

»Vi er jo alle oppe i årene. Hvis der skal skabes et varigt museum, som kan vise et vigtigt stykke industrihistorie, der havde stor betydning for Randers’ udvikling, er det nu, mens vi stadig kan fortælle vores historier,« siger den 74-årige formand.

»Dengang var der også plads til så mange andre typer. Scandia var et godt socialt sted at være. Det var verdens bedste arbejdsplads. Jeg har ikke mødt en eneste ansat, der taler ondt om at arbejde på togfabrikken,« siger Allan Jensen, der er bestyrelsesmedlem i foreningen Scandia Museum og tidligere projektchef på togfabrikken. Han var dengang ansvarlig for at sikre store togordrer til produktion i Randers.

Søren Fischer, Mogens Mortensen og Allan Jensen taler om gamle dage. De håber alle at man kan vise hvor stor en betydning togfabrikken har haft for Randers siden 1861. Foto: Jan Szwed

Søren Tandhjuls vinduer

Nu kan du det næste års tid fordybe dig i togfabrikkens historie, som begyndte i 1861 og sluttede i 2017.

Det bliver igennem Søren Fischers vinduer.

Erhvervsmanden Søren Fischer, bedre kendt som Søren ’Tandhjul’, har udlånt det tidligere solcenter til Scandia Museum. Han ejer bygningen på hjørnet af Adelgade og Vestervold og foreslog selv Mogens Mortensen, at de kunne låne lokalet i »et års tid«.

Den 76-årige Søren Fischer, der er tidligere direktør for tandhjulsfabrikken Randers Gears, stod i lære på Scandia fra 1965 til 1969. To år senere begyndte Mogens Mortensen, og de to har siden bevaret et stærkt venskab.

»Det har jeg i øvrigt også med flere af dem, jeg arbejdede sammen med på Scandia,« tilføjer Søren Fischer.

Pokalen, der hædrer blandt andet arbejdsmænd og træindustriarbejdere på Scandia i 1911, skinner nypudset. Du kan se togfabrikkens historie gennem vinduerne på Vestervold 20, på toppen af Adelgade. Foto: Kian Johansen

Han mener, at togfabrikkens historie er vigtig for Randers. På et tidspunkt beskæftigede fabrikken over 1.100 ansatte og 110 lærlinge.

»Det er en skandale, at politikerne dengang tillod nedlæggelsen. Vidste du, at det kostede mindre at udvikle og projektere IC3-togene i 1990’erne, end det koster at producere DR’s nyeste julekalender?« siger han med himmelvendte øjne og en indtrængende stemme.

»Fabrikken har haft betydning for så mange mennesker gennem så mange år. Der ligger et helt boligkvarter på den anden side af Vestervold, som blev bygget til arbejderne fra togfabrikken,« tilføjer han og henviser til Vester Altanvej-kvarteret.

Mogens Mortensen supplerer:

»Det samme skete, da Scandia blev bygget ved Udbyhøjvej i Dronningborg. Fabrikken lå oprindeligt ved Hvidemøllevej, men dengang tog arbejderne hjem til middagsmaden, og så blev afstanden for stor. Derfor indrykkede de annoncer i avisen, hvor de efterspurgte boliger tættere på fabrikken. Det førte til, at der blev bygget masser af lejligheder i Dronningborg.«

Vesten tilhørte Mogens Mortensen, der i sin tid blev udnævnt som pladsansvarlig i tilfælde af brand. Foto: Kian Johansen

Containere skal vise toghistorie

Museet har nok effekter til at fylde en hel hal. De frivillige har indsamlet mere end otte store paller, som nu opbevares sikkert i en lagerhal tæt på Udbyhøjvej. Foreningen har også sikret sig lov til at udstille effekter fra Rigsarkivet i Viborg.

Drømmen er at indrette to 20-fods containere med store glaspartier, ventilationssystem og varme. Her skal skiftende udstillinger om togfabrikken finde sted. Ønskeplaceringen er på det kommende kulturtorv i Sporbyen Scandia, hvor fabrikken engang lå. Flere placeringer er i spil, men afgørelsen afhænger af lokalplaner, lovgivning og kommunens tilladelse.

Håbet er, at det sker inden for et år.

»Det er jo indlysende, at museet skal placeres, hvor fabrikken lå,« siger Allan Jensen.

Mogens Mortensen tilføjer:

»Vi har aftalt, at Museum Østjylland vil overtage effekterne, når vi ikke længere selv kan formidle historien.«

Udstillingen vil forsøge at fortælle dig om dagligdagen på Scandia. Foto: Jan Szwed