Nordic Waste: Da giftbakken gav efter

I december 2023, lige før jul, brød et jordskred løs på lerbakken ved Nordic Waste i Ølst.

En langsom kviksandslignende bølge af jord, forurenede materialer og uoverskuelige omkostninger skyllede ud over landskabet på bakken syd for Randers.

I løbet af få kaotiske dage lå en del af området hen som et åbent sår, hvor tonsvis af jord væltede ud og begravede bygninger, der havde stået der siden 1960’erne, med samme ubesværede lethed, som regnen får et siv til at bøje sig.

Midt i det hele stoppede Nordic Waste uanmeldt arbejdet med at fjerne jord. Ni timer senere udsendte de en pressemeddelelse om medarbejdernes sikkerhed, men det var for sent: Tilliden var væk. Kommunen betalte, svedte og forsøgte at holde katastrofen stangen.

Den første tid – fra december 2023 og ind i januar 2024 – handlede om at afværge en total miljøkatastrofe. Randers Kommune, presset fra alle sider, gik straks i aktion.

Kommunaldirektøren, ingeniører, arbejdsfolk og andre fagfolk stod skulder ved skulder i interimistiske skurvogne. Der blev gravet, flyttet jord, etableret pumper og rørlagte omveje for Alling Å. Man vidste, at hvis den forurenede jord ramte vandløbet, kunne konsekvenserne blive historiske i sin brutalitet.

Rasende landsby

Navngivne byrødder, naboer og landsbybeboere i Ølst pegede rasende på det åbenlyst tåbelige i at stable forurenet jord oven på en bakke. Det var ikke, fordi de ikke havde advaret. De havde advaret igen og igen, men de var blevet ignoreret.

Første kvartal af 2024 bød på en dyster virkelighed. For at undgå, at Alling Å blev forgiftet, havde man tørlagt en del af åen og pumpet vandet udenom.

Landevejen mellem Randers og Aarhus, der før løb gennem området, var spærret – måske for altid. Men heldigvis blev området gravet fri i sensommeren.

Omkostningerne flød næsten lige så hurtigt som jordskreddet – over 3,5 mio. kr. om dagen på et tidspunkt.

Rapporter fra GEUS skabte klarhed: Jordskreddet var ikke en “naturbegivenhed af usædvanlig, uundgåelig karakter”. Det var resultatet af menneskelig dårskab, overmodig jorddeponering og manglende respekt for naturens love. Men der kom også tegn på, at jordmasserne var ved at stabilisere sig. Jordskreddet havde nået ådalen og kunne ikke længere rulle frit fremad mod Ølst. Landsbyen stod stadig, og husene var ikke blevet slugt af bakken. Men skaden var sket, og den var omfattende.

Tonsvis hvidt stads

Sommer og efterår 2024 handlede om at bremse spredningen af farlige stoffer. 1 mio. tons mikrofiller – et hvidt, potentielt helbredsfarligt stof – lå stadig på sydsiden af bakken. Det støvede i tørre perioder og lagde sig på naboernes biler.

Man besluttede at flytte omkring 300.000 tons mikrofiller, dække det med net, tyndt jordlag og græs for at forhindre det i at lave støvskyer og forgifte vandafløb. Selv små sejre kostede flere millioner, men kommunen holdt fast i strategien: stabilisering, rensning, inddæmning.

Entreprenørerne gravede derefter tonsvis af jord væk og fik etableret et stort bassin for foden af lerbakken. Her skal forurenet overfladevand samles op og renses i et splinternyt anlæg, inden det bliver ledt ned i Alling Å, som man efter hårdt arbejde havde genskabt i en ny linjeføring i oktober.

Hegn og ro

Det nye rensningsanlæg til 8 mio. kr. skal stå klar inden sommeren 2025 og sikre, at Alling Å kan ånde lettet op. Der er oprettet bufferzoner, nye beredskabsplaner, og på et tidspunkt overvågede man området med droner og pejleboringer, og man fik bygget diger for at beskytte transformerstationer og infrastruktur.

I 2025 er planen, at kun en enkelt medarbejder skal overvåge bakken og rensningsanlægget, mens der bygges hegn omkring, så ingen kan komme ind på den hvilende kæmpebakke, der forhåbentlig aldrig skrider igen.