I fremtiden hedder vi det, vi er: Din Avis Favrskov
Kære læser
Lokalavisen Favrskov bliver til Din Avis Favrskov.
Med navneskiftet understreger vi i endnu højere grad, hvad vi gerne vil være:
Avisen for dig, der er optaget af, hvad der foregår lokalt. Avisen, der skriver om emner, der betyder noget for dig og dit liv. Avisen, der hylder dem, der tager en frivillig tørn lokalt og dem, der med deres forretninger bidrager til et levende område.
Bortset fra det nye navn, Din Avis Favrskov, forbliver indholdet det velkendte: Det er de samme journalister, der fortæller historier fra hele kommunen. Det er de samme konsulenter, der rådgiver kunderne om at få mest ud af deres markedsføring. Vi bringer lige så meget fra alle egne af lokalområdet som før. Derudover glæder vi os til at præsentere dig for et endnu bedre overblik over alle de arrangementer, der foregår i hele Favrskov Kommune.
Vi glæder os til at præsentere en avis med et nyt navn, men som ellers ikke ændrer fokus på det, der er afgørende for os: at klæde vores læsere på til at tage del i alt det gode, der sker lokalt. Uanset om man læser os på print eller på mobilen, kan man regne med os som et troværdigt og professionelt medie, der skriver nærværende historier om, hvad der rører sig i både Hadsten, Hammel, Hinnerup, Søften, Thorsø, Ulstrup og alle de andre dejlige steder i kommunen.
Også digitalt skifter vi navn. Allerede nu kan du blive opdateret, inspireret og underholdt på dinavisfavrskov.dk, hvor du også nemt finder artikler om alt det, der sker lige på den anden side af kommunegrænsen. Det er med andre ord et site, der er uundværligt for dig, der ønsker at holde dig bredt opdateret fra et troværdigt medie. Det nye site har et moderne, lækkert og brugervenligt design. Det gør det endnu nemmere og mere inspirerende at følge med i livet lokalt.
Besøg det nye site allerede i dag. Hvis du ikke allerede er en af de mange, der er tilmeldt vores lokale nyhedsbrev, så skynd dig at gøre det. På den måde er du sikker på ikke at gå glip af noget.
Ved at bruge os så ofte som muligt, også på din mobiltelefon, er du med til at sikre et medie i området, som er uafhængigt og som tager både journalistikken og rådgivningen alvorligt. Kun på den måde kan man tage borgerne og de forretningsdrivende i Favrskov alvorligt.
Rigtig god fornøjelse med din nye avis og det nye site om livet nær dig.