Rene troede, han skulle behandles for stress – men lægen havde et helt andet spørgsmål: »Hvordan har du det med alkohol?«

Hvordan ender man på afvænning?

Mange forestiller sig måske en mand, der er gået fra hus og hjem, liggende i rendestenen uden familie med kun flasken til trøst.

For nogle er det virkeligheden, når de rammer bunden og søger hjælp.

Men for mange er alkoholismen langt mere subtil.

I 2023 ramte Rene Andersen sit livs lavpunkt. En lørdag i starten af januar kunne han pludselig ikke længere trække vejret. Han lå på gulvet, lammet af et angstanfald, og ringede panisk til vagtlægen.

Kort efter blev han indlagt på psykiatrisk akutmodtagelse i Horsens.

Ironisk nok var det to måneder efter, han havde lagt alkoholen på hylden.

For Rene handlede det ikke kun om alkoholen. Det var sorgen, han havde dulmet med flasken – en sorg, som han aldrig havde givet sig selv lov til at bearbejde.

En barndom ramt af tab

Rene Andersen blev født i 1979 og voksede op i trygge rammer på en gård mellem Stilling og Skanderborg.

Hans familie var stor, med halvsøskende og en flok fætre og kusiner. Men nærheden blev for altid forandret, da Rene mistede sin mor til kræft – kun 11 år gammel.

»Det var en sorg, jeg aldrig rigtig gav mig selv lov til at mærke. Jeg lukkede mig inde, holdt masken og skjulte, hvor ondt det gjorde.«

Oven i tabet af sin mor blev han også mobbet i skolen. Det stod på i flere år, indtil han »skød i vejret« og fandt sin plads blandt vennerne.

»Jeg blev den, der kunne drikke en liter øl på 43 sekunder. Det gav mig en form for anerkendelse, men det var også en del af et selvværd, der aldrig var særlig stærkt.«

Det er først, da Rene begynder at drikke som 16-17-årig, at han begynder at bearbejde tabet af sin mor. Alkoholen bliver en slags ventil for alle de følelser, der er gemt væk. Men ikke på en sund måde.

»Der var ingen grænse for mit indtag – jeg fandt aldrig en stopknap. Jeg lærte ret hurtigt, at jeg kunne drikke meget, og det blev en del af min identitet.«

Som 18-årig blev han en del af det danske forsvar som værnepligtig. Her blev han med egne ord »mere voksen« og opbyggede stærke venskaber. Kammeratskaberne byggede på, at de »havde hinandens ryg«, og selvom relationerne var stærke, så var det ikke et mijø, hvor de store følelsesmæssige samtaler fandt sted.

Ond spiral

Efter militæret og udsendelser til Bosnien og Kosovo tog Rene en uddannelse som bygningsstruktør og arbejdede i mange år som jord- og betonarbejder.

I mange år kommer alkoholproblemerne kun til udtryk, når han vågner med tømmermænd. Særligt moralske tømmermænd.

»Jeg kan huske at vågne med et billede af, at jeg gjorde noget eller fik sagt noget dumt uden at kunne huske hvad og hvem. Min lunte var kort, og selvom det aldrig blev voldeligt, kunne jeg blive aggressiv og verbalt ubehagelig. Når jeg begyndte at sænke paraderne og åbne op, skubbede jeg folk væk igen, fordi jeg ikke kunne håndtere følelserne. Det var en ond cirkel.«

I 2018 skiftede Rene betonarbejdet ud med kontorarbejde.

Men overgangen blev vanskelig, og han gik ned med stress to gange i 2022.

»Jeg var nået til et punkt, hvor der skulle ryddes op i noget, fordi det var anden gang, jeg gik ned med stress.«

Efter den anden sygemelding fik Rene taget en række blodprøver. Lægen skulle afklare, om stressen udsprang af en depression eller en ubalance i kroppen.

Da prøvesvaret kom, opdagede hans læge noget alarmerende: Renes levertal var faretruende høje.

»Min læge spørger mig, om jeg har problemer med alkohol. Jeg havde aldrig tænkt over det som et problem, men mit forbrug var klart højere end normalt.«

I september 2022 tog Rene telefonen og ringede til Skanderborg Rusmiddelcenter, og inden for en halv time blev han ringet op af en behandler.

Det blev starten på en proces, der skulle vise sig livsforandrende.

»Ret hurtigt inde i behandlingsforløbet bliver det klart, at mit alkoholforbrug er markant større, end jeg havde regnet med. Et ugentligt forbrug på 50-65 genstande. Jeg bliver bevidst om, at der skal ryddes op i nogle ting. Ikke bare alkoholen, men også de underliggende årsager.«

Rene stoppede med at drikke i november 2022. Men det betød også, at han pludselig skulle møde sine følelser og sin fortid uden alkohol som krykke.

»Jeg havde altid sat mig selv sidst, aldrig givet plads til mine egne behov og værdier. Det skulle ændres.«

Han beskriver, hvordan de første par måneder var en krop og et sind i oprør.

En lørdag i januar 2023 – to måneder efter han begyndte i alkoholbehandling, kulminerede årtiers kamp mod indre dæmoner og utallige liter alkohol.

»Jeg får et angstanfald af en anden verden, og jeg ligger på gulvet og kan ikke trække været. Jeg ved ikke, hvordan jeg får ringet til vagtlægen, men det gør jeg.«

Det ender med, at Rene bliver indskrevet på psykiatrisk akutmodtagelse i Horsens.

»Jeg var virkelig opmærksom på, at jeg ikke hører til der. Men samtidig vidste jeg, at jeg måtte se nogle ting i øjnene. Der var ubearbejdede mønstre, jeg skulle tage fat på.«

Det blev vendepunktet for Rene Andersen.

Et nyt liv

Fra det øjeblik begyndte Rene at åbne op, og der skete kvantespring i hans personlige udvikling.

Han fortalte sine venner og familie om sit problem og oplevede en overvældende støtte.

»De begyndte at købe alkoholfri øl, når jeg kom på besøg. Flere sagde, at de kunne lære noget af mig. Det gav mig en ro og en tro på, at jeg kunne være Rene – uden alkohol. Jeg skulle ikke være klovnen, der kom først til festen og gik sidst. De ville faktisk bare gerne se mig.«

I dag har Rene fundet en hverdag, hvor han trives.

Han arbejder som graver på en kirkegård, hvor han nyder den fysiske aktivitet og de rolige omgivelser.

»Det passer mig perfekt. Balancen mellem kontorarbejde og det fysiske. Det er et sted, hvor jeg kan give mig tid til at reflektere og mærke efter.«

Han har stadig en stor familie og en fasttømret vennegruppe, der bakker ham op. Og han har fundet en ny balance.

»Jeg ser tilbage på mit gamle liv uden skam, men med en bevidsthed om, at jeg dengang gjorde det bedste, jeg kunne med de redskaber, jeg havde. Nu har jeg andre redskaber. Jeg ved, hvordan jeg kan handle på tingene, inden det går galt.«

For Rene er det vigtigste, at han har lært at give sig selv plads.

»Jeg ved nu, at der er plads til mig i livet. Jeg kan tillade mig selv at være sårbar, mærke mine følelser og sige fra. Og jeg kan være mig selv uden at dulme noget med alkohol.«

Et år efter han stoppede med at drikke, er Rene en mand i balance. Han kan endda nyde et glas vin i ny og næ, uden at det griber om sig. Og selvom livet stadig kan både ruske og udfordre, så møder han det nu med åbne øjne – og uden parader.