Henrik takker af efter 45 års tro tjeneste: Nu vil han ud, hvor han ikke kan bunde
Henrik Bak Jensen har som IT-supporter surfet med på forreste bølge gennem hele den digitale udvikling. Nu lægger han arbejdsmarkedet bag sig og er klar til at nyde sit otium.
»Så giver jeg Dronningen hånden.«
Henrik Bak Jensen er hos Hendes Majestæt Dronningen i 2019 for at få overrakt en fortjenstmedalje for 40 års tro tjeneste hos Skanderborg Kommune.
»Jeg har hele supportteamet med til København. Vi tager toget fra Skanderborg kl. 07 om morgenen, og så går de andre en tur rundt i København, mens jeg er alene inde hos Dronningen ved 13-tiden,« fortæller Henrik Bak Jensen.
Nu, fem år senere, er Henrik stoppet hos Skanderborg Kommune. Han har taget sin tørn på arbejdsmarkedet, mener han.
»Jeg har sagt i mange år, at jeg ville holde, når jeg kunne. Efter så mange år,« siger Henrik Bak Jensen, der rundede de 64 år i slutningen af oktober.
Min kollega og jeg undrede os over, at der stod en masse papkasser. Det viste sig så, at det var samtlige kommuneregnskaber, og så viste det sig, at det var mig der havde bestilt alt det. Jeg skulle bare have bestilt et enkelt. Det grinede vi meget af det år.Henrik Bak Jensen, ansat i45 år ved Skanderborg Kommune
I umiddelbar forlængelse af fødselsdagen vælger skanderborgenseren at forlade Skanderborg Kommune, som han i 1979 begynder at arbejde for.
»Jeg kommer lige fra Handelsskolen og begynder dengang i økonomiafdelingen, men jeg har altid haft interessen for it, og da jeg på det tidspunkt er en af de yngste i afdelingen, får jeg bare mere og mere it ind over og mindre økonomi,« lyder det fra Henrik, da Din Avis Skanderborg møder ham over en kop kaffe på Café Noisette i Adelgade, som i flere år har været stamstedet.
Det er tydeligt at mærke, at han føler sig godt tilpas på Caféen i hjertet af Skanderborg, hvor han gennem flere år holder en god tradition med fyraftensøl ved lige.
Det agter han at blive ved med, selvom han ikke længere er på arbejdsmarkedet - og måske endda i højere grad end tidligere.
»Jeg bor lige ved siden af Super Brugsen, og når jeg er på min lille altan kan jeg rigtig sidde og nyde udsigten, mens jeg får en smøg og en kold øl. Når det så bliver for kedeligt, kan jeg bare gå ned på Noisette,« siger Henrik og tager en tår af sin kaffe.
Fejrer sit otium
Men først venter fem uger i Thailand. Allerede et par dage efter sit nyvundne otium sætter han sig i et fly mod Thailand.
»Det er en gave til mig selv. De første fire uger er på et almindeligt hotel, og den sidste uge i en suite. Det er en lejlighed på 100 kvadratmeter. Det bliver sjovt. Der skal jeg bare nyde livet. Det skal markeres ordentligt, når man stopper efter så mange år,« lyder det fra Henrik Bak Jensen få dage før afrejse.
Og det er ikke helt tilfældigt, at destinationen er Thailand.
»Jeg var der for første gang i april 1995, og der blev jeg bare forelsket i landet. Phuket er mit primære sted,« siger Henrik Bak Jensen, der flere gange har rejst med to gode venner.
Siden er området blevet et af de helt store favoritsteder.
»Folk kender mig, der hvor jeg kommer i Thailand, så når jeg kommer gående, siger de hej Henrik. Det er dejligt. Jeg holdt også min 50 års fødselsdag i Thailand. Det var en stor fest, hvor vi var omkring 30 stykker - både en masse lokale thaiere, gode venner og mine forældre. Jeg havde samme plan, da jeg blev 60, men så kom corona, så det var godt nok træls,« lyder det fra Henrik Bak Jensen, der på sin ferie kunne tænke tilbage på de sidste 45 år som ansat i Skanderborg Kommune.
Med fra begyndelsen
Og der er sket meget i de 45 år.
»Jeg har været med i it-afdelingen fra begyndelsen. Det har været spændende, fordi der er sket noget hele tiden. Man skal være oppe på dupperne for at følge med. Jeg har meldt fra på mobilen, fordi det for mig virkelig er en jungle. Det er ikke en af mine spidskompetencer,« lyder det ærligt fra Henrik.
Det er der til gengæld så meget andet, der har været gennem tiden. Undervejs i snakken på Café Noisette fortæller han om den ene bedrift efter den anden. Og han gør det med stolthed og alligevel en vis ydmyghed gennem det hele.
»Dengang jeg begyndte, var der ikke noget it. Der var der skrivemaskinen, så jeg oprettede Skanderborg Kommunes første online leverandørregister. Det system var et anker i kasseregistreringssystemet, kan jeg huske.«
Henrik husker også tilbage på en sjov anekdote fra tiden i it-afdelingen.
»Min kollega og jeg undrede os over, at der stod en masse papkasser. Det viste sig så, at det var samtlige kommuneregnskaber, og så viste det sig, at det var mig der havde bestilt alt det. Jeg skulle bare have bestilt et enkelt. Det grinede vi meget af det år,« fortæller Henrik, der også kan tænke tilbage på en karriere, hvor han har været inde over valg ad flere omgange.
»Jeg har været med til mange valg gennem tiden. Det er nok 10 år siden, jeg stoppede med at være med til det, men da jeg var, havde vi kun en station - og det var hovedkvarteret. Der skulle vi sørge for it’en det sted. Man er ikke med til optællingen men på sidelinjen. Når der så er noget, der ikke fungerer, skal man træde til. Så vi mærkede ikke så meget til travlheden under sådan et valg,« fortæller Henrik Bak Jensen.
Mens Henrik kan tænke tilbage på mange gode opgaver i arbejdsregi og mange nye opfindelser i it-verden, kan han også tænke tilbage på gode og spændende arbejdsfunktioner.
»Jeg havde en runnerfunktion, hvor jeg skulle ud og hjælpe med it’en rundt omkring i kommunen. Det var både på skole, plejecentre, børnehaver, bosteder og alle mulige andre steder. Jeg kan godt lide at komme ud og tale med folk og møde dem, vi taler med i telefonen. Det har jeg været stort set hele tiden, siden vi fik en reel it-support,« lyder det fra Henrik, der i samme funktion også har taget telefonen mange gange.
»Vi kunne nemt have 40-45 opkald på en dag. Så løser vi opgaverne i prioriteret rækkefølge.«
Da journalisten spørger, hvad det bedste var ved at være ansat i Skanderborg Kommune, falder svaret hurtigt.
»Kollegerne. Trygheden. Det kan jeg godt lide, og jeg har altid haft gode kolleger og et trygt miljø. Jeg har haft den samme øverste chef siden 1986. Jeg kommer helt sikkert til at savne mine kolleger.«
Det er også trygheden, der er en del af årsagen til, at han vender tilbage til både Café Noisette og Thailand igen og igen.
Jeg vil lære at lave mad. Jeg er enlig, så madlavning er en prioritet. Og så vil jeg i gang med slægtsforskning - jeg vil gerne vide, hvor mine aner kommer fra.Henrik Bak Jensen, ansat i45 år ved Skanderborg Kommune
Fremtiden
Men Henrik vil også ud, hvor han ikke helt kan bunde.
»Jeg vil lære at lave mad. Jeg er enlig, så madlavning er en prioritet. Og så vil jeg i gang med slægtsforskning - jeg vil gerne vide, hvor mine aner kommer fra,« lyder det fra Henrik, et stykke inde i interviewet fortæller, at han, da han var et halvt år, blev ramt af betændelse i hjernen, som gav nogle mén i form af balanceproblemer, ansigtsmimik og sprog.
Men det har ikke forhindret ham i at gøre sin del på arbejdsmarkedet, og selvom han nu skal nyde sit otium, pønser han på noget frivilligt.
»Jeg har også tænkt på at blive besøgsven.«
Men først skal der hygges med gode venner på Café Noisette, hvor han agter at komme endnu mere nu, hvor han har al tid i verden til at gøre lige præcis det, han har lyst til.
»Skanderborg er min by – når jeg ikke er i Thailand, så er det her jeg er.«
Og så grubler han over en af de kommende rejser til Thailand.
»Næste år har jeg jubilæum i Thailand, så måske skal jeg holde en stor fest i forbindelse med, at jeg fylder 65 år,« funderer Henrik Bak Jensen.