Trine vil bryde tabuet: »Hvorfor taler vi ikke sammen om fedme, når så mange af os vejer for meget?«

»Let røven og luk munden! Overvægt er din egen skyld! Overvægtige er dovne og usunde og har ingen selvdisciplin eller viljestyrke!«

Fordomme om overvægtige er udbredte i det danske samfund, til trods for at mere end hver anden dansker vejer for meget.

Trine Frengler kan sagtens genkalde sig de syrlige små kommentarer og sigende blikke. Hun har oplevet det både på en meget direkte facon, hvor folk har sagt det til hende for eksempel i en kommentar på sociale medier. Men hun har også oplevet det på et indre plan, hvor frygten for, hvad andre tænkte, fik hende til at ændre på sin adfærd og undlade at gøre bestemte ting.

»Jeg har oplevet det meget eksplicit. For eksempel lagde jeg et opslag ud på Facebook under corona om, at jeg var blevet vaccineret. Det fik en til at skrive til mig, at hvis jeg tabte 30 kg, så behøvede jeg ikke være bange for coronavirus,« husker hun.

»Der har selvfølgelig også været noget inde i mit eget hoved. Begrænsninger, jeg har lagt ned over mig selv. For eksempel holdt jeg helt op med at spise en is på gaden. I mit hoved var det blevet til, at folk kiggede og tænkte: ”Argh, behøver hun nu virkelig spise den is?”. Så jeg har mærket fordommene på flere måder. Og det gør da noget ved en. Ikke mindst fordommene om, at når man er overvægtig, så er man nok heller ikke så klog.«

»Et kæmpestort tabu«

Det seneste år har Trine været på en vild rejse. Hun har tabt 56 kg, er gået 12 tøjstørrelser ned og har lagt sit liv fuldstændig om. Undervejs har hun lagt mærke til, at overvægt og fedme ikke er noget, vi er særligt glade for at tale med hinanden om.

»Der er et kæmpestort tabu omkring det at være overvægtig. Vi taler simpelthen ikke om vores vægtproblemer med hinanden. Alle kan se det, men ingen siger noget. Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, hvorfor det er sådan. Hvordan kan det blive ved med at være farligt at tale om vægt, når over 50 pct. af den voksne befolkning er overvægtig i en eller anden grad?«

Derfor besluttede Trine Frengler tidligt i forløbet at bryde tabuet og åbent fortælle om sin vægttabsrejse, navnlig fordi hendes position som byrådspolitiker i Skanderborg giver hende mulighed for at nå langt ud med budskabet.

»Jeg synes, det er vigtigt at gøre op med tabuer, uanset hvad det er, man går og bøvler med. For mig handler det tabu om overvægt. Hvor kommer vi bare meget længere, hvis vi tør tale sammen om det, der er svært. Vi skal insistere på at tage snakken. Og har man som jeg en platform til at nå længere ud end bare lige venner og familie, så synes jeg egentlig også, at man har en vis forpligtigelse til at gøre det. Jo længere vi når ud, jo flere får vi til at tale om det. Og overvægt er bare noget, vi er rigtig mange, der kæmper med,« understreger hun.

Stigmatiserende

Noget af det, der har undret Trine Frengler, er, at mange har skrevet beskeder til hende i kølvandet på hendes opslag på sociale medier og fortalt, at de selv tager Wegovy.

»Jamen hvorfor er det lige, at de ikke skriver det i kommentarfeltet til mine opslag? I stedet sender de sådan en ”hemmelig” besked til mig. For mig understreger det, at tabuet er så overvældende og stigmatiserende, at det simpelthen er for svært at stå frem og åbent erkende, at man har et vægtproblem, selvom alle og enhver jo kan se, at man vejer for meget. Det er utrolig tabubelagt,« konstaterer hun og peger på, at det faktisk også krævede overvindelse fra hendes egen side.

»Der er godt nok ikke mange, der fortæller, at de har fået en fedmeoperation. Eller at de, da de gik i gang med at tabe sig, vejede 153 kg. Lige nøjagtig det med de 153 kg – det er det faktisk først nu, at jeg er bekvem med at fortælle det. For det er bare sindssygt meget, og det har jeg haft svært ved at fortælle. Det har været grænseoverskridende, og først nu, hvor jeg er under 100 kg, føles det okay at fortælle det.«

Skyld og skam

Mens langt de fleste roser Trine for at stå frem og fortælle om vægttabet, er der også reaktioner i den anden ende af skalaen.

»Jeg støder indimellem på nogle, der mener, det er lidt for meget, at jeg er så åben omkring det. Det er sådan en slags ”ja ja, nu har vi hørt det, Trine”-holdning. Det holder mig nu ikke tilbage, for jeg møder heldigvis mange, der giver udtryk for, at jeg ved at stå frem og fortælle om mit vægttab er med til at nedbryde nogle af de tabuer, der er om overvægt og fedme. Mange fortæller, at de ikke selv kunne have gjort det samme, netop fordi det er så stort et tabu at have vægtproblemer.«

At tale åbent om sine egne oplevelser tjener også et andet formål for Trine.

»Jeg må ærligt indrømme, at jeg også bare har brug for at sole mig lidt i den ros, jeg får for de opslag. For gu’ er det da en hård rejse, jeg er på. Jeg kan da godt mærke, at det, jeg er oppe imod, er et helt voksenliv med en eller anden form for skyld og skam, som kommer af ikke at have passet ordentligt på mig selv, at have ladet stå til og udstillet mig selv som svag. Her har alle fordommene jo været i spil mentalt. Hvorfor har jeg ikke bare lukket munden og lettet røven? Der er en masse psykologi i det.«

»Sig det kærligt«

Selvom hun godt er klar over, at det med at italesætte et tabu som overvægt er meget lettere sagt end gjort, et Trine overbevist om, at vi bør forsøge at tackle tabuet og blive bedre til at tale med hinanden om vægtproblemer. Men det kræver mod, empati og forståelse.

»Sig det kærligt. Man skal naturligvis ikke konfrontere folk med deres vægtproblemer på en intimiderende måde, så de bliver kede af det, men gøre det på en rummelig og kærlig måde. Folk kunne jo godt se, at jeg var alt for fed. De kunne have sagt til mig: ”Trine, du oplever det måske ikke selv sådan, men du er godt nok blevet stor, og vi er bekymrede for, om du kan blive syg af at være så fed.” Det er udtryk for omsorg og bekymring og ikke bare at pege fingre.«