»Græsning uden tilskudsfodring er foretrukket for at undgå næringsstoftilførsel, der kan påvirke biodiversiteten negativt«
Naturprojekter i Syddjurs skaber til stadighed debat om økonomiske og etiske aspekter, herunder dyrevelfærd og prioritering af offentlige midler.
I september 2022 overtog vennerne Iben, Karsten, Marcela og Cecilie gården Rødegaard på Mols og etablerede virksomheden Jordens Sang.
Deres vision om at omdanne 15 hektar sandet jord tæt på Nationalpark Mols Bjerge til et naturareal har skabt både begejstring og heftig debat.
En donation fra Naturfonden på 530.000 kroner hjalp med tinglysning og afbetaling af banklån, og samarbejdet med nationalparken har resulteret i flere biodiversitetsprojekter.
Kommunens rolle
Men historien om Rødegaard er blot en del af en større diskussion om naturpleje og brugen af offentlige midler i Syddjurs Kommune.
Kommunen har et årligt budget på ca. 2,2 mio. kr. til naturforvaltning, som dækker drift af skove, mountainbikebaner, bekæmpelse af invasive arter, og vedligeholdelse af stier og p-pladser.
Af dette beløb anvendes ca. 1,7 mio. kr. til faste udgifter, mens ca. 500.000 kr. bruges til projekter, herunder hegning af arealer til naturgenopretning.
Siden 2019 har kommunen også afsat en årlig naturpulje på 480.000 kr. til grønne projekter med fokus på biodiversitet, truede arter og klima.
Puljen kan søges af borgere, lodsejere, foreninger og organisationer med lokalt tilhørsforhold.
I 2022 blev der uddelt 216.997 kr. til ét projekt, i 2023 104.000 kr. til to projekter, og i 2024 230.000 kr. til to projekter.
Intens debat
Hver gang Syddjurs Kommune annoncerer nye naturprojekter, eksploderer debatten på sociale medier.
Meningerne er delte, og diskussionerne bliver ofte intense.
Poul Erik Pedersen, en lokal borger, roser på Din Avis Syddjurs’ Facebookside nye ejere af Rødegaard og deres bidrag til kommunekassen, men påpeger også behovet for dialog om problemer som invasive arter.
»Efter at have boet her på Mols i 12 år, har jeg lært, at forandringer af forholdene ofte ikke er særlig velkomne. Jeg kender kun de nye ejere af Rødegaard som gode og fantastiske mennesker. Jeg fryder mig over, at ofte når jeg kører forbi Rødegaard, er der fyldt med mennesker på kursus osv.
Rødegaard er blevet en privat arbejdsplads i Syddjurs Kommune, der yder deres til kommunekassen. Når jeg kører forbi, har jeg også set alle de gule engbrandbæger, der er på området! De skal naturligvis fjernes, og det bliver de sikkert også af de ansvarlige for projektet.
Men med dialog om dette problem, i stedet for denne hadske tone, som der er på denne tråd, kunne man nå langt. Hvordan man skal bruge de offentlige penge, bliver vi aldrig enige om. Ofte er prioriteringerne uforståelige for mange af os!«
Engbrandbæger er en essentiel foderplante for op mod 200 forskellige insektarter.
De gule blomster tiltrækker et væld af sommerfugle, herunder dukatsommerfugl og engrandøje, og fungerer som værtsplante for den smukke blodplet.
Kommunen har et stort ansvar for at beskytte og fremme biodiversiteten i vores område
Kritik af rewilding
Annette Klit, Velfærdslisten Syddjurs, kritiserer derimod brugen af offentlige midler til rewilding-projekter, som hun mener går ud over dyrevelfærden og prioriteres på bekostning af ældre- og børneområdet.
Det fremgår af hendes kommentar til Poul Erik Pedersens indlæg:
»Poul Erik Pedersen, dette her handler jo slet IKKE om Rødegaard. Det har du helt misforstået. Prøv lige at læse det igen! Det handler om rigtig mange penge, der fosser ud af kommunens slunkne pengetank til hegn, vand og el-installationer til rigtig mange privates dyrehold, mod at de lover ikke at tilskudsfodre deres dyr i vinterhalvåret.
Dyrene skal sulte, så de er nødt til at æde de grene, gyvel, bark mm, som biologerne ikke vil have.
Det kaldes rewilding og er indført af biologerne i miljøafdelingen i Syddjurs Kommune fra 2017 - uden at borgerne overhovedet har været klar over det. Og alt imens man skærer ned på ældreområdet og børne- og familieområdet, hvor der er brug for hjælp.«
Svar på kritikken
Din Avis Syddjurs har stillet en række spørgsmål til Syddjurs Kommune om kommunal og anden offentlig støtte til private til at hegne et område ind, som bliver taget ud af traditionel landbrugsdrift og overgår til en form for vild natur. Syddjurs Kommunes miljøafdeling har svaret på kritikken og forklaret deres rolle og prioriteringer i naturprojekterne:
»Kommunen har et stort ansvar for at beskytte og fremme biodiversiteten i vores område,« skriver Syddjurs Kommunes miljøafdeling i et svar.
»Vi arbejder med reetablering og nyskabelse af naturområder, som kan udvikle sig til mangfoldig natur til gavn for biodiversiteten.«
Kommunens rolle i naturplejeprojekter indebærer ofte indhegning af arealer og græsning med dyr som heste, geder eller kvæg.
»Græsning uden tilskudsfodring er foretrukket for at undgå næringsstoftilførsel, der kan påvirke biodiversiteten negativt,« forklarer miljøafdelingen.
»Dyrevelfærden sikres gennem læskure eller naturligt læ og ly, og det er dyreholderens ansvar at følge reglerne om dyrevelfærd.«
Statens rolle
Naturpleje på statens arealer varetages naturligvis primært af Naturstyrelsen, mens kommunen arbejder med reetablering eller nyskabelse af naturområder.
Kommunen har ikke præcise tal på antallet af projekter støttet i de seneste år, men arbejder på en opgørelse, der forventes klar i foråret 2025.
Syddjurs Kommunes budget for naturpleje og forvaltning fortsætter uændret i 2025, med en årlig naturpulje på 480.000 kr. til grønne projekter.