Fortsæt til indhold

Kan de vinde titlen som Danmarks Bedste Bageri?

Duo Bageri i Feldballe: Klar til at udfordre i årets konkurrence om Danmarks Bedste Bageri

Samfund

Duo Bageri i Feldballe, som åbnede den 16. marts 2024, har allerede skabt stor opmærksomhed i bagerverdenen.

Med Lasse Tronhjem og Simon Jensen i spidsen, to af Danmarks mest anerkendte surdejsbagere, er ambitionerne høje: at skabe verdens bedste brød.

Men kan de også vinde titlen som Danmarks Bedste Bageri?

Duo Bageri er blandt de nominerede.

Lasse Tronhjem og Simon Jensen bringer en kombination af international anerkendelse og erfaring fra Michelin-restauranter og top pizzabagerier.

Konkurrencen om Danmarks Bedste Bageri er åben for alle bagerier i Danmark.

Stems på sms

Det er en folkelig afstemning, hvor kunderne kan stemme på deres favoritbageri via SMS eller gennem en app. Formålet med konkurrencen er at anerkende og hylde de bedste bagerier i landet. Det er en mulighed for kunderne til at vise deres støtte til de bagerier, de mener, leverer den bedste kvalitet og service.

Konkurrencen dækker hele Danmark, men der er også regionale afstemninger for at finde de bedste bagerier i Nordjylland, Midtjylland, Sydjylland, Fyn & Øer, Sjælland & Øer samt de fire største byer: København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Konkurrencen afholdes af OpdagDanmark, og stemmerne afgives via SMS eller gennem deres app. Alle bagerier, der får over 250 stemmer, får en plads på kortet over Danmarks bedste oplevelser.