Per og Lotte har droppet cigaretter, traditionelt kød og engangslinser - og skabt et spisekammer, som du skal på en dyr restaurant for at slå

Ægteparret Lotte Hovmark Børresen og Per Kring Jensen lever en tilværelse, der både er moderne, og som trækker tråde tilbage til stenalderen: Minimalistisk, selvforsynende og i respekt og taknemmelighed for naturen.

De vil hellere spise asparges, de selv har høstet, end få dem serveret på restauranter. Cigaretter eller kød fra konventionelt landbrug kunne de ikke finde på at røre med en ildtang, og så har de skrevet et manifest over deres værdier, der fungerer som rettesnor for dem selv og den måde, de ønsker at leve på.

I pagt med naturen

For fem år siden købte Lotte Hovmark Børresen og Per Kring Jensen en prydhave i Tulstrup mellem Hammel og Sall. Den smukke have med navnet Bakkely var perfekt: ikke for stor, ikke for lille og klar til at blive transformeret til et selvforsyningsmekka. De to har mere end 30 års erfaring med bæredygtig levevis, økologisk dyrkning, og deres forhold til naturen har været afgørende for mange af de valg, de i fællesskab har truffet.

»Stedet skulle fungere i pagt med naturen. Det var en ret vigtig præmis,« siger Per Kring Jensen om Bakkely og uddyber:

»Den natur, vi modtager, vil vi gerne levere tilbage i en tilstand, der er bedre. Så der er mere humus i jorden og mindre affald på stedet af alle slags – lige fra sprøjtegift til plastikaffald, så der er mere liv i den jord, vi forlader.«

Når Per Kring Jensen taler om humus i jorden, er det de stoffer, der er tilbage, når bakterier, svampe og jordbundsdyr har nedbrudt diverse døde dyre- og planterester. Humus betyder slet og ret ’jord’ på latin og har stor betydning for de organismer, der lever i jorden, samt for planternes forsyning med næringsstoffer.

»Og samtidig leverer jorden det, vi spiser, så vi ikke belaster andre steder – for eksempel ved at få bragt tomater op fra Spanien. Det er det, vi mener, når vi siger, vi vil leve i pagt med naturen; at vi fra alle vinkler gør stedet og vores indflydelse på verden mere positiv,« siger han.

»Man kan tale om en forbundethed. Der er psykisk sundhed i at gøre tingene på den måde, som vi er skabt til,« tilføjer Lotte Hovmark Børresen, der har dyrket sine egne grøntsager, siden hun var teenager.

Hun forklarer, at de begge er idealister, men at det ikke er den eneste årsag til, at de lever, som de gør.

»Det giver os en enorm stor glæde. Jeg har aldrig nogensinde følt mig så rig, som når vi sidder og har lavet et måltid mad af noget, der er produceret ude i haven, og jeg kender til alt, der er deri. Det er simpelthen så tilfredsstillende og meget meningsfuldt. Det er også derfor, vi gør det. Det gør os glade,« siger hun.

»Vi kan også godt gøre ting, der ikke er sunde. Feste og sådan noget. Vi er ikke fanatiske på nogen måde,« siger Lotte Hovmark Børresen og griner.

Værdiernes manifest

Både Lotte Hovmark Børresen og Per Kring Jensen er omkring 50 år og læreruddannede. De blev gift i 2000 og har hele tiden vidst, at de ønskede at skabe en tilværelse, som de har kunnet på Bakkely, hvor de kan spise sig mætte i egne grøntsager, frugt og æg.

At de delte mange af de samme værdier blev tydeligt for dem, da de meget tidligt i deres forhold besluttede at skrive dem ned.

»Så vi har sådan et helt manifest over måden, vi gerne vil leve sammen på. Det var for at finde ud af, om vi ville samme vej. Og det viste sig, at det ville vi rigtig gerne,« siger Per Kring Jensen.

»Og det var egentlig ikke særligt svært at skrive, fordi vi havde mange af de samme tanker. Og så har vi også hele tiden det (manifestet, red.) som guideline. Er vi på rette spor, og gør vi det, vi gerne vil med vores liv,« supplerer Lotte Hovmark Børresen.

Nogle ting kunne skrives ned med det samme. For eksempel var de enige om, at de ville leve tæt og gøre mange ting sammen. Eller at rygning og kød fra konventionelt landbrug er udelukket.

»Vi kunne aldrig finde på at købe konventionelt kød, fordi de ikke bliver behandlet ordentligt, dyrene. Vi vil ikke have del i det,« siger Lotte Hovmark Børresen.

»Så skal det i hvert fald være fra fritgående svin. Der er nogle, der lever efter økologiske principper, men som ikke er certificerede. Hvis det var sådan, det var, ville vi sætte os ind i det. Men almindelig dansk konventionelt svinekød ville vi aldrig købe,« fortæller Per Kring Jensen.

»Der er ingen glæde eller tilfredsstillelse ved at spise noget, der ikke er produceret med respekt for omgivelserne,« siger Lotte Hovmark Børresen.

Andre ting har de rettet til hen ad vejen.

»Vi er jo også forbrugere i det her samfund, og vi holder nogle gange hinanden op på, om vi egentlig gør det, vi står for. På et tidspunkt droppede jeg mine engangslinser, fordi det er noget forfærdeligt affaldsspild. På den måde kigger vi på vores hverdag for at være tro mod det, vi egentlig vil,« forklarer Per Kring Jensen.

Og netop de værdier har spiret i fuld flor på Bakkely, hvor de også har startet firmaet ’Den Bæredygtige Vej’, hvor de blandt andet holder foredrag, rådgiver og underviser i bæredygtighed, permakultur, ressource-effektivitet og økologi.

Noma eller det der er bedre

Når man har en have, der får en til at føle sig lige så rig som en succesfuld guldgraver, er det besværligt at vælge, hvilket guld der giver den største glæde. Drøftelsen mellem dem går i gang, men Per Kring Jensens umiddelbare bud kommer hurtigt:

»Asparges er ret godt. Friske asparges. Det er sådan noget, du skal på Noma for at få.«

»Njaaa,« siger Lotte Hovmark Børresen som svar og tilføjer lidt efter:

»Når man først har smagt det, man høster frisk... som Per siger, asparges, når vi høster den i haven og spiser den ti minutter efter, har den en fuldstændig anderledes smag, end hvis man køber den i en butik. Det kan slet ikke sammenlignes. Det er som om, det ikke er den samme grøntsag. Sådan er det også med majs, ærter, kartofler...«

»Grøntsager er jo ikke bare grøntsager,« siger Per Kring Jensen så, og Lotte Hovmark Børresen erklærer sig enig.

»Vi har nogle gange den udfordring, når vi kommer ud at spise, synes vi ikke, maden er særlig god. Vi skal på nogle ret dyre restauranter for at få noget, vi synes, er lige så godt som det derhjemme – for at sige det rent ud,« siger Per Kring Jensen.

»Men det er jo fordi, det er så frisk, det vi plukker. Det betyder virkelig meget for de grøntsager, vi bruger i køkkenerne,« siger Lotte Hovmark Børresen.

Haven i januar

Selvom Bakkely tager sig smukkest ud om sommeren, skal man ikke lade sig narre af de nøgne træer og kolde grader. Haven er parrets spisekammer året rundt, og der er stadig masser af grøntsager at høste, selvom der står januar i kalenderen.

»Vi går rigtig meget op i vinterdyrkning, og vi har masser af grønkål nu. Det er en stor del af vores føde,« fortæller Per Kring Jensen.

De har hvidløg i jorden, som sagtens kan begynde at spire i januar, og løgene, som de satte i efteråret, vil også titte frem.

»Og vi har ærtesorter, som vi sår i januar lige efter nytår,« tilføjer Lotte Hovmark Børresen og fortsætter:

»Når man er selvforsynende, handler det om at være effektiv med den jord, man dyrker, og om at dyrke så lang tid som muligt i sæsonen. En sort, som man kan så om vinteren, er en gave for os, fordi så kan vi høste dem tidligt på foråret.«

Hvis man ønsker at gøre jer kunsten efter, hvad bør man så kaste sig ud i her i januar?

»Dæk jorden, så den ikke er bar,« svarer Lotte Hovmark Børresen med det samme.

»Ja, hestemøg eller kompost; hækaffald, visne blade, afklippet græs, det nedbrydes til næring. Så det er nummer ét at gøre,« supplerer Per Kring Jensen.

»Jorden er fyldt med liv, og det liv vil vi gerne have, kommer så godt igennem vinteren som muligt. Og derfor, når vi dækker jorden med organisk materiale, beskytter vi livet i jorden,« forklarer Lotte Hovmark Børresen yderligere.

Og så er det med at holde øjnene åbne, for naturen giver mange af svarene selv, hvis man er bevidst om det.

»Naturen fortæller, hvor man bør dyrke hvad. Det kan man også begynde at holde øje med nu. Man skal gøre sig bevidst om sol og vind og vejr,« siger Per Kring og påpeger, at et æbletræ eksempelvis ikke skal plantes dér, hvor vandet samler sig.

»At observere sådan nogle ting gør en til en bedre dyrker. Man får flere succeser ved at lære sit sted at kende,« siger Lotte Hovmark Børresen og tilføjer efterfølgende:

»Når man går i haven i januar, skal man huske at nyde, at alt er i ro. Naturen er i dvale.«