Fortsæt til indhold

Købmand sikrer julen for 41 lokale familier

Røde Kors og Rema 1000 købmand Thomas Ladefoged spreder julestemning i Hornslet-Rosenholm.

Samfund

Rema 1000 købmand Thomas Ladefoged er i julehumør. Derfor har han valgt at støtte Røde Kors i Hornslet-Rosenholm i forbindelse med uddeling af fælles julehjælp.

Mange familier er økonomisk trængte.

»Vi vil gerne være med til at sørge for ekstra hygge og julestemning for familierne,« siger købmand Thomas Ladefoged.

I Røde Kors Hornslet-Rosenholm er de rigtig glade for bidraget til den gode julestemning.

»Det er en stor glæde, at vi sammen med Rema 1000 har mulighed for at hjælpe 41 trængte familier fra lokalområdet, og derfor er vi meget taknemmelige for samarbejdet,« siger næstformand Jette Kehlet.

Julehjælpen er støttet af købmandsfonden, KFI erhvervsdrivende fond.

I 2023 fordelte de selvstændige købmænd julehjælp for i alt 8 mio. kr.

Mindst 40.000 danskere fik glæde af julehjælpen fra købmændene i form af julekurve eller deltagelse i arrangementer op til højtiden.

I år har KFI afsat 10 mio. kr., som købmændene kan bruge til at sprede lokal julestemning.