Kirken takker for hjælp med julehjælpen
Alle, der har søgt, har i år fået julehjælp fra Ebeltoft, Dråby, Handrup Sogn.
I år giver kirken hjælp til 43 familier i Ebeltoft, Dråby, Handrup Sogn, fremgår det af en pressemeddelelse. Årets julehjælp består af en julekurv med madvarer fra Kvickly og gaver fra Sportigan og Legekæden til børnene.
Der har i de senere år været en lille stigning i ansøgninger til julehjælp, men kirken har heldigvis ikke fået flere ansøgninger, end at det har været muligt at kunne hjælpe alle, som har søgt.
Kirken kan se en tendens blandt dem, der søger. Det er især ældre, enlige og børnefamilier, som søger julehjælp.
For nogle er det de stigende omkostninger til mad, der gør, at de søger, men den overvejende del af ansøgerne til julehjælp har også andet at kæmpe med såsom dårligt helbred, sygdom og lignede.
Heldigvis er der mange, som gerne vil hjælpe med at samle midler ind til at yde julehjælp for, står der i pressemeddelelsen, hvor kirken takker hjælperne.
Det er blandt andet Restaurant Mellem Jyder, som med deres efterhånden legendariske middag til fordel for kirkens julehjælp bidrager med et godt beløb.
Hertil kommer Ebeltoft Rotary Klub og Lions Mols, ligeledes med store gaver.
Som noget nyt i år har Morten Fys doneret gavekort til behandlinger, som man har kunnet vinde via en lodtrækning på Facebook.
Fodbold Golf i Handrup har også bidraget til julehjælpen.
Dertil kommer selvfølgelig alle bidragene, som gennem året er blevet lagt i kirkernes indsamlingsbøsse.
Julehjælpen i Ebeltoft, Dråby og Handrup er også en del af den julehjælp som gives via Syddjurs Provsti, hvor hjemmehossere, jordemødre og andre, som kommer ud til kommunens borgere, indstiller familier, som de mener, at en lille håndsrækning kan gøre en stor forskel for.