Spektakulære fund fra fortiden dukker op under udgravning af boldbaner
En flok arkæologer har gjort spændende oldtidsfund tæt ved Smukfests festivalplads – her dukker sjælden tidsalder op.
År efter år har glade Smukfest-gæster boltret sig på »boldbanerne« ved Vrold Tværvej og Almuevej i Vrold, når der hver august afvikles Smukfest.
Sådan bliver det ikke fremover. »Boldbanerne« er jævnet med jorden, og planen er, at der skal bygges boliger på arealet.
Proceduren er, at arkæologer fra Museum Skanderborg graver, inden man sender entreprenørerne i jorden, i jagten på fortidsfund. Det var også tilfældet i Vrold, hvor en lille håndfuld arkæologer søgte efter fortidsfund i den sidste del af 2024.
»I første omgang troede vi ikke, der ville ligge noget under boldbanerne, fordi vi havde hørt, at der skulle være en del terrænødelæggelse. Så vi havde ikke de store forhåbninger. Det viste sig så, at der var lagt pænt meget jord på, så den oprindelige undergrundflade ikke var rørt. Der var mange steder med fin overflade, når man kom under mulden,« fortæller Merethe Schifter Bagge, der til daglig er arkæolog og museumsinspektør på Museum Skanderborg.
Under udgravningen på boldbanerne i Vrold fungerede hun som daglig leder, og sammen med et hold af arkæologer gik hun på opdagelse i mulden under banerne.
Det er ret spændende, fordi vi ikke så tit finder Middelalder i vores område. Det er en virkelig en god variation i forhold til jernalderbebyggelse, som typisk er det, vi finder. Det er vildt spændende for mig som udgravningsleder på den her. Selvom stolper kan se ens ud, er det bare noget helt anderledes med Middelalderen.Merethe Schifter Bagge, museumsinspektør på Museum Skanderborg
»Vi gravede på boldbanerne i Vrold i halvanden uges tid. Rigtig meget af tiden blev brugt til at tage jord af, fordi der nogle steder var op til en meter og 70 cm jord på, så der var rigtig meget jord, der skulle fjernes. Normalt har vi 30-40 cm. Jeg har aldrig oplevet så meget jord. Det var helt vanvittigt. Det var lige før, vi var ved at give op nogle steder,« fortæller Merethe Schifter Bagge.
Det viste sig at være godt for fortidsinteresserede, at de fortsatte med at fjerne jord.
For der gemte sig spændende fund fra fortiden.
Mulden viste sig nemlig at gemme på spor fra Middelalderen, som varede fra ca. år 500 til 1400-tallet.
»Det var ret fedt at se, at der selv under noget, man ikke regner med, er intakte lag fra Middelalderen. Vi fandt i forundersøgelsen spor efter middelalderhuse, og da vi åbnede, fandt vi et langt middelalderhus på knap 23 meter,« lyder det entusiastisk fra Merethe Schifter Bagge.
Det, arkæologerne finder under sådan nogle udgravninger, er huller efter stolperne på det lange hus.
»Hullerne fra vægstolperne er bevaret og er gravet ca. 15 cm ned i jorden. Det skal forestille et langt 23 gange fem meter langt hus, hvor der på sydsiden er bygget ekstra to bygninger på huset, og så en indgang. Det ligger østvendt orienteret i den ene ende af boldbanerne,« fortæller Merethe Schifter Bagge.
Men det er ikke det eneste, arkæologerne finder i den halvanden uges tid, udgravningerne står på.
»Mod vest ligger der et ret særligt hus. Ikke et, vi typemæssigt har fundet i vores område før. Det er i det hele taget meget spændende fund for vores Middelalder. Huset var 50 kvadratmeter i grundplan – ca. 5,5 meter bred og ca. 10 meter langt. Det har nogle kæmpe stolper, som er ret brede. Selve nedgravningen er over en meter bred, og nogle steder er de ned til 80 cm dybe. Det er ret usædvanligt i Middelalderen,« fortæller Merethe Schifter Bagge.
Det har også en lille firkantet stolpekonstruktion på husets vestlige side.
»Det ligger vinkelret for den anden bygning. De fire stolper i kanten af bygningen kan måske være et trappetårn, hvis man taler om en toetagers bygning. Man har set noget lignende i Sønderjylland og tolket det på den måde, men det er svært at blive helt klar på. En så kraftig konstruktion taler for, at der kan være to etager, og det er ikke set før i vores område.«
»Hvornår det helt præcis skal dateres til, er vi ikke helt sikre på endnu, men jeg tænker, vi er efter 1200-tallet. Ca. 1200-1300-tallet. Men der er ikke nogen fund derude fra, der daterer det. Vi har ikke fundet noget i stolpehullerne.«
Der blev til gengæld fundet et gammelt hjulspor, som fører hen til den lille bygning, der standser der. Det kan høre sammen med gården, så vi har en vej, der fører hen til gården.
Der er også fundet søm i hjulsporene. Dengang var det træhjul, som blev holdt sammen af søm. Typisk nogle, der er kastet væk fra træhjulet.
Detekterfund
Med al den jord, der skulle fjernes, inden arkæologerne kunne jagte fortidsfund, var der en del muld at undersøge.
Derfor havde arkæologerne gang i en detektor, der skulle afsløre fund i mulden.
»Vi finder et guldkors. Det ser ud til, at korset har en trækerne, og at det efterfølgende er udsmykket med guldfolie og guldtråd. Der er folie for enderne og tråd fint om krydset. Vi kender ikke korset, men det ser gammelt ud. I og med at vi først har indført kristendommen i vikingetiden, og at det først rigtigt er i Middelalderen, vi begynder at gå med kors, kan det godt stamme fra Middelalderen. Det skal vi undersøge. Hvis det er træ, har vi mulighed for at lave en naturvidenskabelig datering af korset,« fortæller Merethe Schifter Bagge.
»Det er svært at knytte guldkorset sammen med bebyggelsen, men der er bestemt en mulighed for, at det kan hænge sammen. Det er selvfølgelig lidt federe at finde genstande i en kontekst. Hvis det for eksempel lå i hullet. Men det er spændende og skal undersøges.«
Vrold oven på Middelalderen
Med fund fra Middelalderen var der i den grad noget at juble over som arkæolog.
»Det er ret spændende, fordi vi ikke så tit finder Middelalder i vores område. Det er en virkelig en god variation i forhold til jernalderbebyggelse, som typisk er det, vi finder. Det er vildt spændende for mig som udgravningsleder på den her. Selvom stolper kan se ens ud, er det bare noget helt anderledes med Middelalderen,« lyder det fra Merethe Schifter Bagge, der forestiller sig, at store dele af Vrold ligger på levn fra Middelalderen.
Under en udgravning i Vrold i 2009 lykkedes det også arkæologer at finde noget, der kunne ligne en middelaldergård. Man ved, at der lå en nu forsvundet Vrold Kirke, som har været væk i 500 år.
Det er ikke lykkedes arkæologerne at finde spor fra kirken.
»Bor man under en middelalderkirke, ligger der typisk historie under en.
Det er også derfor, der sjældent findes spor efter Middelalderen, når der graves. For der er allerede bygget huse de steder.
»Så er det ret skægt at få et billede af, hvor husene ligger, og at der er bevaret noget historie i boldbanerne,« siger Merethe Schifter Bagge, der blev noget overrasket over de gode fund under boldbanerne i Vrold og Ry, hvor arkæologer gravede tidligere i 2024 i forbindelse med etablering af ny skole i Ry.
»Vi har været heldige, at de ikke er gået så langt ned i undergrunden eller slet ikke. I Ry kunne vi godt se, de havde ramt lidt, men det var alligevel velbevaret. Det giver håb for fremtidige steder, hvor man har lavet noget i 50-60’erne, om at der kan være noget tilbage, når det skal laves om.«