Hvordan et 9 kvadratmeter stort fjerkræhus blev til en fjerkræfarm

Jens Kristoffersen, pensioneret dyrlæge med mange års erfaring på Mols, havde en drøm om at leve selvforsynende på sit lille husmandssted ved Mols Bjerge.

En del af denne drøm inkluderede opførelsen af et lille fjerkræhus på 9 kvadratmeter.

Men hvad der startede som en simpel byggeplan, udviklede sig hurtigt til en kamp mod et administrativt system.

Jens Kristoffersen gav dog ikke op og fik til sidst retten på sin side.

Pludselige krav

Efter at have fået grønt lys fra kommunen til at opføre fjerkræhuset, blev Jens Kristoffersen pludselig mødt med krav om dispensation fra Mols Bjerge Syd fredningen.

Kommunen henvendte sig til Fredningsnævnet, som efter en besigtigelse af ejendommen besluttede, at fjerkræhuset skulle rives ned.

»eg var sikker på, at fjerkræhuset var i overensstemmelse med fredningsbestemmelserne,« siger Jens Kristoffersen, som har en fortid som formand for Danmarks Naturfredningsforening Syddjurs.

»Men Fredningsnævnet mente noget andet uden at forklare det ordentligt.«

Arbitrær afgørelse

Fredningsnævnet, bestående af en juridisk kyndig formand og politisk udpegede medlemmer, konkluderede, at der allerede var bygninger nok på ejendommen.

»Deres afgørelse byggede kun på, hvad medlemmerne syntes, og ikke på saglighed efter min mening,« forklarer Jens Kristoffersen. »Det var en holdning over saglighed.«

Ankeprocessen

Jens Kristoffersen besluttede at anke afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, i håb om at få en saglig og klog vurdering. Men efter mere end et års ventetid kom svaret: Klagenævnet stadfæstede Fredningsnævnets afgørelse.

»Det var svært at forstå, hvordan et fjerkræhus på 9 kvadratmeter pludselig kunne blive til en fjerkræfarm,« siger Jens Kristoffersen. »Deres tolkninger gav ingen mening.«

Ombudsmandens hjælp

Efter at have modtaget et kortfattet svar fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, henvendte Jens Kristoffersen sig til Folketingets ombudsmand. Ombudsmanden bad nævnet om at forklare sig, hvilket resulterede i en ny, men stadig utilfredsstillende afgørelse.

»Selv om begrundelsen var ændret, var den stadig hverken logisk eller forankret i virkeligheden,« lyder Jens Kristoffersens vurdering.

Retssagen

Til sidst besluttede Jens Kristoffersen at tage sagen til retten. Kort efter stævningen meddelte Miljø- og Fødevareklagenævnet, at de ”af egen drift” havde besluttet at genoptage sagen.

En uge senere blev de tidligere afgørelser ophævet, og Jens Kristoffersen fik medhold i alle forhold.

»Det var en lang og besværlig tur, men det var det hele værd,« siger Jens Kristoffersen. »Det viser, at stædighed nogle gange betaler sig.«

Advarsel til borgere

Jens Kristoffersen betragter ikke kun sin historie som en personlig sejr, men også en advarsel til andre borgere om det administrative systems mangler.

»Jeg tror, at få vil forfølge en sag som denne, og mange bliver derfor urimeligt behandlet,« siger han.

»Når jeg fortæller min historie, er det ikke som en lidelseshistorie, men som et eksempel på min tur gennem administrativ arrogance og ineffektivitet, som tydeligvis fører til magtmisbrug og dermed underminerer centrale samfundsværdier.«

Adresseavisen har set og læst Jens Kristoffersens udførlige og utallige bilag fra korrespondancer m.v. med de myndigheder, der ikke ville godkende opførelsen af det 9 kvadratmeter store hønsehus, men som til slut vendte rundt på en tallerken, så den pensionerede dyrlæge fik medhold i, at han ikke byggede en hønsefarm, men et lille hønsehus.