Fortsæt til indhold

Rammer bunden: Her er der færrest +100-årige

Ny undersøgelse fra Lavendla kortlægger fordelingen af +100-årige på tværs af danske kommuner. Undersøgelsen viser markante forskelle i de ældste borgeres geografiske fordeling.

Samfund
kfp

Skanderborg Kommune placerer sig i den nedre del af feltet, når det kommer til mængden af personer, der er ældre end 100 år. En ny undersøgelse fra Lavendla - der har analyseret tal fra Danmarks Statistik - viser således, at Skanderborg Kommune har otte +100 årige per 100.000 indbyggere. Det placerer Skanderborg Kommune under gennemsnittet i forhold til landets øvrige kommuner.

Kun kommunerne Albertssund, Odsherred, Egedal, Greve og Læsø har færre +100 årige end Skanderborg Kommune. Ishøj og Høje-Taastruo Kommune ligger på niveau med Skanderborg.

Helt anderledes ser det ud i toppen af listen, hvor Ærø topper listen med 68 +100-årige pr. 100.000 indbyggere, mens Hørsholm (60), Langeland (58), Samsø (55) og Struer (54) udgør resten af top 5.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Lavendla, som har lavet undersøgelsen på baggrund af de nyeste tal fra oktober 2024 fra Danmarks Statistik omkring befolkningstal og aldersfordeling på tværs af de danske kommuner. Tallene omkring aldersfordeling er sammenholdt med indbyggertallet for at give et nuanceret billede af de demografiske forskelle mellem kommunerne.

6 gange så mange +100-årige kvinder

Udover de store regionale forskelle, er der også meget stor forskel på, hvor mange +100-årige mænd og kvinder der er. Ud af de i alt 1.251 +100-årige personer, der er i Danmark, er 1.069 af dem kvinder. Det betyder altså, at der er seks gange så mange +100-årige kvinder, som der er mænd.

»Vi har altid vidst, at kvinder gennemsnitligt lever længere end mænd. Men at forskellen er så markant, når det kommer til dem, der er over 100 år, er alligevel overraskende,« siger Henriette Rendbæk, grundlægger af Lavendla i Danmark