»Hvad gør vi, når julen slet ikke blev, som vi håbede – Når kamphanerne (m/k) gik i clinch hen over julefrokosten«
Julen er familiernes fest. Ingen tvivl om det. Vi samles med vores kære rundt om bordet.
Men lige så rart og varmt og hyggeligt det kan være, lige så meget skal vi måske slå knuder på os selv for at få det hele til at glide. For al den hygge og idyl kan også være svær at leve op til.
Vi vil gøre det så godt for hinanden og især for børnene, så de får et varmt og godt minde om julen.
Men hvad gør vi så, når julen slet ikke blev, som vi håbede. Når anstrengelserne blev så store, at nærværet gik tabt. Når kamphanerne (m/k) gik i clinch hen over julefrokosten. Når det usagte sivede ud mellem sprækkerne.
Julen er familiernes fest. Familien er der, hvor vi hører hjemme. En tryg favn at glide ind i, når mørket sænker sig over landet, og lysene fra dekorationer og lysklæder skaber en varm atmosfære. Men for langt de fleste er familien også der, hvor de sværeste kampe er på spil, og vi må slå knuder på os selv og hinanden for at bevare den gode stemning. Træde uden om de ømme punkter, grine af de samme vittigheder år efter år, eller mærke savnet endnu stærkere af dem, der ikke er her længere. For nogen bliver julen også den tid, hvor det bliver alt for tydeligt, at familien mangler.
Dér, midt i alt det ræs om at gøre alle glade og tilfredse og sørge for den gode stemning, kan det måske være godt at kaste et ekstra blik på det fine, gamle krybbespil, som mange har stående. Kaste et blik på den lille hellige familie. Det nyfødte barn i den varme stald. Lyset, varmen, lykken der stråler ud af stalden, og hyrder og konger, der strømmer til for at lykønske og lovprise
For selv om alt ånder idyl i dette øjeblik i stalden, så er det godt at huske på alle de strabadser, som Josef og Maria havde forinden. En ung kvinde, som blev gravid uden for ægteskabet. Fordømmelsen af hende i hele byen. En lang og slidsom rejse til Betlehem. Josefs’ fortvivlede søgen efter en seng til sin højgravide forlovede. Og tænk, hvordan det må have været at føde i en stald. Kun med halm som underlag og dyrenes varme.
Der er ikke megen lykke og idyl over det scenarie.
Men netop i dét kaos lod Gud sig føde som et lille sårbart barn. Ikke som en vældig konge med guld og glimmer, men i en snavset stald i en socialt uacceptabel familiesituation. At få et barn uden for ægteskabet var den visse udstødelse af fællesskabet og samfundet.
Midt i al familieidyllen og julestrabadserne er det godt at huske: Den første jul var ikke perfekt. Det behøver vores jul heller ikke at være. Mon ikke mange af os gemmer på følelsen af, at alt ikke er så godt, som det burde være. At familien er for lille, for stor, for splittet. eller hvad det måtte være.
Dér kan juleevangeliet måske hjælpe os til at se med mildere øjne på vores egen jul og vores familie, som den nu er. For det var ikke en glansbilledjul der for 2000 år siden. Lige som det måske heller ikke altid er en glansbilledjul her hos os.
Men Gud viser sig netop i det grimme. Det sårbare. Det utilstrækkelige. Det, der falder uden for. Gud viser sig for os, når vi mindst venter det.
I glimt kan vi så måske nyde den glæde, der opstår dér midt i alt det uperfekte. Barnets smil over en højt elsket gave. De gamles glæde ved et fælles måltid. Teenagernes barnlige forventning, der pludselig titter frem… Fortsæt selv listen med øjeblikke fra din uperfekte jul.
Rigtig glædelig jul.