Kongelig anerkendelse for over fire årtiers arbejdsindsats
Sparekassen Djursland hædrer Hanne Juul Byrialsen for hendes engagement og loyalitet gennem mere end fire årtier.
Kort før julepausen blev Hanne Juul Byrialsen, højt værdsat tidligere kollega hos Sparekassen Djursland, hædret for sin imponerende karriere, der strækker sig over mere end 40 år.
Ved en festlig ceremoni i Sparekassen Djursland - Randers fik Hanne Juul Byrialsen overrakt Den Kongelige Belønningsmedalje af direktør Peter Lading Sørensen som anerkendelse for hendes enestående arbejdsindsats og urokkelige loyalitet.
Den Kongelige Belønningsmedalje er en ærefuld udmærkelse, der gives til personer, som har udmærket sig ved deres lange og trofaste tjeneste. Medaljen er tiltænkt ikke-akademiskuddannede privatansatte, der har været ansat uafbrudt i 50 år i samme virksomhed, eller mindst 40 år i forbindelse med fratrædelse.
Hanne Juul Byrialsen trådte officielt tilbage fra sin stilling for nylig.