Efter 55 år går John Jensen en størrelse ned i lastbil

Han tager ikke bare lige et nej for et nej. Der må være andre muligheder - og dem udnytter han. For eksempel som i dette tilfælde til igen at komme i avisen.

Kort før jul ringede han.

»Dav. Det er John. Kunne du ikke tænke dig at komme ud til en kop kaffe i Allelev Sund - ligesom for fem år siden, da jeg fejrede 50 års jubilæum som vognmand. Nu er jeg klar til 55 års jubilæum.«

Men det kan godt være, at det er flot klaret at have været selvstændig vognmand i 55 år - men at kalde det et jubilæum, holder ikke rigtigt.

Så det blev til et nej tak herfra.

Men så let giver John Walter Jensen ikke op.

»Hvad så hvis jeg nu vælger at stoppe med at køre lastbil? Kunne det ikke være en anledning til at komme i avisen?«

Jo - det kan det da.

Og derfor gik turen forleden ad små veje til Allelev Sund og endnu en snak om livet med John Jensen.

Åbent hus i Gjerrild

Grundlovsdag fylder han 85 år, men forinden - lørdag 11. januar - har han lejet Gjerrild Kro og inviterer til åbent hus fra klokken 12 til 17 for familie, venner og forretningsforbindelser. For de 55 år skal fejres - jubilæum eller ej.

John Jensen har i mange år - med det skælmske smil som sit livslange varemærke - sagt, at han har haft samme skonummer og telefonnummer.

Men gået på klingen, må han erkende, at det ikke længere holder. Kun træskoene har samme størrelse, for det gamle fastnetnummer kan ikke længere nås med telefonen. John er gået mobil - men ellers så han gerne, at udviklingen ikke var gået så stærkt.

For det er den, der får skylden for, at han nu stopper med at køre. I hvert fald med den store lastbil. For i bund og grund kan han slet ikke forestille sig et liv uden et rat i hænderne og et lad - stort eller lille - bag sig. Med spændende ting og sager i læsset.

»Det er jo sådan, at for at køre lastbil i dag, skal man køre rundt med sådan en brobizzagtig ting i forruden, så det kan registreres, hvor mange kilometer, man har kørt. Og om man har holdt sine pauser. Diesel er blevet dyrere fra nytår. Og hvert femte år skal jeg til et opfølgningskursus på Ring Djursland, ligesom mit kørekort skal fornys hvert år. Jeg vil tro, at det koster mig 50.000 kroner om året at have lastbilen - den skal til syn en gang om året, ligesom forsikringen er blevet dyrere år for år. Så når dronning Margrethe kunne holde efter 52 år, kan jeg vel også tillade mig at sige stop efter 55 år som vognmand,« siger John hen over kaffekopperne.

I 30 år har han presset genbrugspapir i Erhvervsparken på Grenaa Havn.

»Her stiger huslejen to procent om året - og år for år har jeg fået mindre og mindre at lave. Indsamling foregår jo på en helt anden måde end tidligere og er sat meget mere i system, end dengang spejderne tjente en skilling ved at indsamle folks papir og pap. Samtidig er prisen for genbrugspap faldet 30 procent den sidste måneds tid. Det er udbud og efterspørgsel. Mængden er for lille i dag, så jeg stopper nok og må se, om jeg kan få presseren solgt.«

Altid være først

John Jensen har altid holdt af at være den første. Også med en nyhed eller to - gerne om et eller andet, som han har støvet op inden for hegnet på havnen i Grenaa. Han var den første lejer i Erhvervsparken, da Dansk-Norsk Kvælstoffabrik lukkede ned og slukkede for den gule fane, som Grenaa var blevet kendt for. Og han var den første, som kørte ind på vægten hos Stena Recycling, som aftager det jern og metal, som var indsamlet og skulle afleveres. Siden har han ikke været på vægten igen - men det var vigtigt for ham at være den første.

Det er jo lidt svært at finde ud af, hvad du vil nu. Piller du nummerpladerne af din lastbil?

»Det bliver jeg nok nødt til. Men min mekaniker Jens er faktisk lige kørt til Løgumkloster for at se på en mindre bil til mig - under 3500 kilo. Det er en bette ladbil. Den vil passe mig fint, men om der også skal stå Djurslands Autotransport på den, ved jeg ikke. I et stykke tid har jeg jo ikke hentet jern og metal hos kunderne. Det har jeg en aftale med Stena Recycling om, og de har givet opgaven videre til vognmand Gert Svith om at hente det, når det passer ind med de øvrige ture, som de kører på Djursland. Jeg kører rundt til landmændene og laver en aftale med dem, hvis de har noget, de gerne vil af med. Jeg samler så sammen, så der er et pænt læs at køre med.«

John Jensen er født på Hald Hovedgård ved Viborg, og da han var ung troede han, at han skulle have været landmand - og ikke vognmand. Han var da også ude at tjene på forskellige gårde, og var på landbrugsskole, inden han kom ind som soldat i Fredericia.

Senere var John Jensen i to omgange underforvalter på Meilgård, og det var der han hørte om, at der skulle gang i et projekt med kunsttørring af græs. Det førte til et job hos Djurs Grønt, hvor han var i seks år - og samtidig havde han købt en lille ejendom i Allelev Sund, hvor han også kørte for forskellige maskinstationer.

De spændende år

Men så tog han hul på de nok mest spændende år i sit arbejdsliv. Han havde set i avisen, at nyligt afdøde Johannes Abildtrup ville starte en bilbørs i Rønde. Johannes Abildtrup havde fået et stipendium til at undersøge bilbranchen i USA og vendte hjem med færdige planer om at sælge biler på auktion. Det havde man ikke rigtig set i Danmark før.

»Så lavede jeg en aftale med ham om at køre biler på en autotransporter for ham. Det var aldrig nødvendigt at sætte noget på skrift mellem os. En mundtlig aftale var nok,« siger John.

Dengang var der stor prisforskel på brugte biler i København og i Jylland, så der var gode penge at tjene ved at tage turen mod øst for at købe biler - og så sælge dem i det jyske. Man kunne let købe en Opel Rekord i København for 1500 kroner - for at sælge den for 4000 kroner i Silkeborg.

”Jeg blev hurtigt en god kunde på Grenaa-Hundested færgen, når jeg skulle til Æbeløgade i København, hvor de københavnske bilhandlere solgte bilerne. Der var gang i butikken, så jeg fik hurtigt en bil mere og ansatte folk. Da det toppede havde jeg fire biler i firmaet,« siger John, der havde Ford-logo på sin første lastbil, men ellers stort set altid har holdt ved Volvo. En ældre Scania er dog også at finde uden for hjemmet.

Ofte over Kattegat

»Dengang kostede en liter diesel 29 øre, og vi fik en bil med over på færgen for 29 kroner. Vi havde et rigtig fint samarbejde med Grenaa-Hundested færgefarten. Vi kørte bilerne til Hundested, hvor matroserne kørte dem ombord på færgen og i land igen i Grenaa, hvorfra vi så kørte videre på lastbilerne. Det var heldigvis før der var noget, der hed køre-hviletid,« griner John.

Trafikken og vognmandsfirmaet klarede sig rigtig godt i mange år, men det gik ned ad bakke, da bilauktionen flyttede fra Rønde til Aarhus.

»Og det sluttede, da Brenderup sendte en trailer på markedet, så folk selv kunne transportere en bil på den,« husker John.

Han kalder det allerførste år som vognmand det bedste rent økonomisk. Siden er det kun gået ned ad bakke.

»Da jeg startede med min Ford D600, var der ikke alle de restriktioner. Og momsen var heller ikke rigtigt kommet til Djursland.«

Men hvis det er gået tilbage lige siden, hvorfor er du så fortsat?

»Fordi det har været spændende og sjovt. Og noget skal vi jo have at lave. Jeg har set meget gennem årene.«

Uden at fornærme dig, så har du vel også altid kunnet klare dig for mindre end det, andre har haft brug for til dagen og vejen?

»Jeg har lært at klare mig. Og hvis man altid er på arbejde, er der jo ikke tid til at bruge penge.«

En samling af de større

Gennem alle årene har hans hobby været at samle på stort set alt. Og han har ikke været god til at smide ud, så det er blevet til en større samling af gamle traktorer og maskiner. Det tætteste på en hobby for ham har været at være med i Karle- og Pigelauget på Gammel Estrup - en gruppe for folk med interesse for livet på landet for år tilbage. Med John som en af stifterne - og den eneste, som er tilbage. Også klubber for gamle traktorer er han stadig aktiv i.

Han har altid kørt rundt med falkeblikket tændt. For tænkt nu, hvis der et eller andet sted er noget at hente for en samler.

»Hvis du vil have et godt råd, når du er ude at hente noget, så tag aldrig det hele med første gang. Der skal jo være en grund til at vende tilbage, og så finder man måske noget mere,« sagde han til avisen, da han fejrede 50 års jubilæum.

Da gættede han selv på, at han har kørt fire-fem millioner kilometer i sine lastbiler. Og det er da blevet til nogle stykker mere de seneste fem år, selv om tempoet er sat lidt ned.

»Jeg er kun blevet stoppet af politiet to gange - og begge gange snakkede jeg mig ud af det. En fartbøde får jeg dog aldrig - for jeg kører aldrig hurtigere, end jeg skal se, hvad der gemmer sig rundt omkring,« sagde han.

Efter stort set aldrig at have fejlet noget, blev han ramt af sygdom for et par år siden.

»Jeg fik ondt i maven, som jeg aldrig nogensinde havde prøvet det før. Da troede jeg godt nok ikke, at jeg havde klaret den, men jeg kom afsted til sygehuset i Randers på ingen tid. Der var kræft i tarmen, så den blev kortet af og siden har jeg haft stomi, men det ser jeg ikke som et stort problem. Det kunne have været meget værre.«