Så mange huse er i farezonen: Men Randers ruster sig mod fremtidens vandmasser

Flere kommuner i Danmark har ifølge en ny undersøgelse fra DR givet byggetilladelser helt tæt på vandet, trods klimaforandringer og hyppige stormfloder.

Men det er ifølge projektleder og geograf i Randers Kommune, Mia Rix, ikke sket i Randers i flere år. Faktisk ikke siden 2017.

Randers’ langsigtede plan byder blandt andet på en højvandsport, nye diger og en klimabro, der skal beskytte bymidten mod stormflod. Randers har stramme byggehøjdekrav, så byen undgår at gøre sig sårbar over for fremtidens vandudfordringer.

Aarhus-forskeren Lasse Bech Knudsen mener, at vi generelt bygger for tæt på kyster og åer:

»Vi er for risikovillige, når vi bygger så tæt på vandet. Danmark har bygget for meget i risikoområder. Vi risikerer at stavnsbinde os til meget dyre løsninger, hvor vi skal bygge højere diger og flere pumper for at holde vandet ude,« lyder det til DR.

Også KL’s formand for klima-, erhvervs- og planudvalget, Johan Brødsgaard (R), advarer imod at fortsætte, som man plejer:

»I dag er vi nødt til at udbygge på en anden måde, fordi det ikke er holdbart. Vi kommer til at stå i nogle situationer, hvor folk må gå fra hus og hjem, fordi de er ramt af klimaforandringer. Hvis vi kan forudse, at oversvømmelser kommer til at ske, så skal vi ikke give lov til at bygge der.«

Højden er hævet

I Randers har arbejdet med risikostyringsplaner foregået siden 2015. Projektleder og geograf i Randers Kommune, Mia Rix, forklarer:

»I Randers Kommune er vi udpeget på grund af oversvømmelsesrisikoen fra Randers Fjord. Men risikostyringsplanen beskæftiger sig alene med oversvømmelser omkring stormflod og altså ikke med grundvand, skybrud, alt det andet. Det er også noget, vi har fokus på i vores almindelige kommunale planlægning.«

En vigtig del af indsatsen er at hæve byggerierne. Før i tiden var det muligt at bygge helt nede i kote 0, som jo er helt nede ved Gudenåens vandspejl. Siden 2017 blev koten hævet til tre meter over vandspejlet i kommuneplanen, der bestemmer, at der ikke kan bygges under kote 3,0 med mindre der er etableret stormflodssikring, anden form for beskyttelse/beredskab eller man ved, at det kommer.

Blandt andet er flere af bygningerne i Sporbyen blevet hævet, fordi de lå i kote 2. Når man bygger noget, bruger man koter til at sikre, at bygningen eller terrænet er i den rigtige højde i forhold til det omkringliggende område. I dette tilfælde er det i forhold til Gudenåen.

»Sådan var det ikke før den første risikostyringsplan. Der kunne du bygge et nyt parcelhus i kote 0. Og så ville der jo være endnu flere opgaver for beredskabet, den dag vi bliver ramt af en stormflod,« har Mia Rix tidligere forklaret i Din Avis.

Kun vigtig infrastruktur

Kommunen hjælper også private lodsejere, der vil sikre egne grunde langs fjorden.

»Uanset hvor meget kommunen gerne vil, så skal vi bruge nytteprincippet, og det gælder i hele landet. Vi kan alle sammen nemt forstå det, hvis man forestiller sig en dyr villa ned til Vejle Fjord. Beboerne har selv valgt at købe det hus, så selvfølgelig skal de også selv sikre det. Det er altså det samme princip, der gælder for landsbyerne langs fjorden,« forklarer Mia Rix.

»Der er store samfundsøkonomiske værdier inde i byen. Og højvandsbeskyttelsen herinde i Randers er jo på smart vis indtænkt i projektet omkring Flodbyen. Det er derfor, vi kan lave det som kommune. Og fordi sikringen har flere forskellige funktioner, det her med at den også er en bro, eksempelvis,« uddyber hun.

Og fordi hverken kolonihaverne ved Venezuela, lystbådehavnene eller blandt andet boligerne i Udbyhøj og digelaugene langs fjorden er samfundskritisk infrastruktur eller ligger tæt på vigtige kulturhistoriske værdier, så betyder det, at lodsejerne selv skal sikre sig – for egen regning.

»Kommunen må gerne hjælpe dem med at lave projektet. Så en samling af lodsejere kan anmode byrådet om at sætte et projekt i gang, hvor kommunen så kan gå ind og være projektleder og hjælpe dem med at finde ud af, hvordan økonomien skal fordeles, hvilke tilladelser der skal søges, og hvordan det skal se ud.«