Der er stor forskel på, om måltidet er inspireret af Østen eller af Vesten

Vi er mange, der drømmer om at kunne holde os sunde og raske hele livet og langt op i årene. Maden spiller en afgørende rolle, for vi kan – lettere generaliserende, men også på baggrund af en lang række forskningsresultater – sige, at vi kan vælge enten at spise os sunde eller at spise os syge.

Det skal retfærdigvis tilføjes, at der selvfølgelig er undtagelser. Det er selvsagt ikke alt, vi kan kontrollere. Maden har dog overordentlig stor betydning for vores generelle velbefindende og indre biokemi, og derfor kan det – uanset helbredstilstand – betale sig at benytte starten på et nyt år til at tage hul på sundere vaner. Såvel for din egen som for dine børn og børnebørns skyld.

Skal hemmeligheden findes i vores vigtige tarmmikrobiom?

Vi har længe vidst, at en stor del af vores sundhed sidder i tarmene, herunder cirka 70 pct. af vores immunforsvar, men dernede bor der også milliarder af mikrober, der alle sender signaler rundt til kroppens celler – ikke mindst til hjernen, der kvitterer med nye signaler retur. Derfor er det ikke overraskende, at en af hemmelighederne til et sundere liv skal findes i tarmmikrobiomet.

Disse signaler, der sendes frem og tilbage via den 10. hjernenerve – Vagus-nerven – er nemlig afgørende for, hvordan vi har det, og at alting i vores indre biokemi fungerer optimalt. Kvaliteten og dermed effekten af de signaler, der rundsendes, afgøres i høj grad af den mad, du vælger at spise hver dag. Til orientering er tarmmikrobernes livret fiberrige grønsager.

Dygtige danske forskere har i de senere år kortlagt en lang række sygdomme, som de vurderer, kan have deres udspring i et ubalanceret og fattigt tarmmikrobiom. For mig at se understreger denne forskning vigtigheden af, at vi hver dag fodrer vores krop og tarme med mad, der understøtter og opbygger, frem for mad, der nedbryder og slår celler ihjel. Her spiller årstidens gode, økologiske grøntsager en nøglerolle. Ultraforarbejdede fødevarer, færdigretter og fastfood indtager ikke overraskende skurkerollen.

Det viser 100-årige japaneres tarme

En gruppe forskere fra Københavns Universitet (Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research) har undersøgt 176 japaneres tarmmikrobiom. Samtlige 176 deltagere i studiet var fyldt 100 år, og resultaterne overraskede selv forskerne. Alle deltagere havde nemlig et ganske unikt tarmmikrobiom med en rig kombination af tarmbakterier, der var i stand til at producere helt nye beskyttende molekyler. Molekyler, der blandt andet kunne gøre deltagerne resistente over for sygdomsfremmende mikroorganismer.

Forskerne vurderer, at disse resultater vil kunne anvendes til yderligere studier, der kan vise os opskriften på noget i retning af ”det optimale tarmmikrobiom”, der forhåbentlig vil kunne hjælpe os til et langt liv i sundhed. Foreløbig ved vi, at høj mikrobiel variation og diversitet i tarmen er forbundet med et sundt tarmmikrobiom, der igen tyder på, at vi er bedre beskyttede mod aldringsrelaterede sygdomme. Næste skridt for forskerne er derfor at nærstudere sammenhængene mellem 100-åringernes tarmbakterier og vira for at finde lige præcis den optimale variation, der vil kunne hjælpe os til et godt helbred.

Vi er alle forskellige, og derfor vil det være vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at præsentere en decideret facitliste. Når det er sagt, så er denne forskningsgren dybt fascinerende og virkelig brugbar i praksis. Hvem ved, måske består fremtidens medicin af fæcestransplantationer og skræddersyede probiotika, så vi alle let og hurtigt kan få rettet op på et skrantende tarmmikrobiom og helbred?

Derfor kan vi lære af Østen og Japan

Indtil resultaterne af disse yderligere studier foreligger, så kan vi jo alle sammen passende tage et kig på, hvad japanerne med de suveræne mikrober så egentlig spiser. En traditionel japansk madplan indeholder rigtig mange grønsager, der i selskab med skaldyr, fisk, bælgfrugter og ris udgør et typisk japansk måltid. Et sådant måltid indeholder faktisk en fuldstændig optimal balance af næringsstoffer med kulhydrater, proteiner og sunde fedtsyrer, i særlig grad omega-3. Da japanerne samtidig er kvalitetsbevidste i deres råvarevalg, så er sådanne måltider fuldt ud nærende, gode for tarmmikrobiomet, blodsukkerstabiliserende og antiinflammatoriske.

I Japan udviser de også mådehold i madindtaget og lever historisk set efter begrebet Hara Hachi Bu, som betyder kun at spise, indtil du er 80 pct. mæt. Det kan også være derfor, at du sjældent ser overvægtige japanere.

Japans folkesundhedspolitik fokuserer på at forebygge sygdom i stedet for udelukkende at behandle den. Folkesundhed har politisk set høj prioritet. Derfor har man også gjort en stor indsats for at forbyde og formindske befolkningens indtag af forarbejdede fødevarer, ligesom der oplyses bredt om betydningen af sund mad.

Derfor skal vi ikke skue mod Mississippi

Mississippi ligger derimod i toppen over vestlige, amerikanske stater, hvor indbyggerne spiser allermest ultraforarbejdet mad. At en fødevare er ultraforarbejdet betyder, at den har gennemgået en så hårdhændet behandling i industrien, at du knap vil kunne genkende de oprindelige råvarer.

Mange ultraforarbejdede fødevarer indeholder store mængder sukker, salt og fedt kombineret med så mærkværdige ingredienser, at du kan komme i tvivl om, hvorvidt det overhovedet er mad, du står med i hånden. De fremmedlydende ingredienser dækker over tilsætningsstoffer som konserveringsmidler, smagsforstærkere og stabilisatorer, og de er et vink med en vognstang om, at du står med et ultraforarbejdet produkt i hånden. I Mississippi udgør ultraforarbejdede fødevarer cirka 80 pct. af indbyggernes kalorieindtag.

Den britiske læge og forfatter Chris van Tulleken forsker i ultraforarbejdet mad. Han valgte at afprøve 30 dage, hvor 80 pct. af hans kalorieindtag bestod af ultraforarbejdede fødevarer. Han tog seks kilo på og oplevede konstant sult, humørsvingninger, dehydrering, forstoppelse og stress.

Men han fik alligevel lyst til mere af samme slags mad. Og det er ingen tilfældighed, for disse produkter er nøje designet til at være vanedannende. Ved hjælp af præcise blandinger af sukker, fedt og salt aktiverer de vores hjernes belønningssystem og giver os trang til at spise mere. Det, industrien kalder The Bliss Point. Vi er altså oppe imod et topprofessionelt team af fødevareforskere, der har arbejdet hårdt for bevidst at ændre vores fødevarer.

Van Tulleken peger på, at en kost domineret af disse produkter forårsager flere dødsfald globalt end tobak. Flere af de smagsstoffer, der bruges i ultraforarbejdet mad, stammer da ifølge van Tulleken også fra tobaksindustrien, som oprindeligt udviklede dem for at skabe afhængighed. Hovedparten af de olier, der anvendes i disse fødevarer, er ultraraffinerede planteolier, der kan øge graden af inflammation i kroppens væv. Høj grad af inflammation er årsag til udvikling af rigtig mange af de hyppigste lidelser i dag. Der er således meget at vinde rent helbredsmæssigt ved at undgå disse ultraforarbejdede fødevarer.

Man kunne også herhjemme ønske sig, at der fra politisk side blev grebet ind over for industriens uhyrligheder, allerhelst med et forbud mod ultraforarbejdede fødevarer som visse steder i Japan. Indtil det sker, må vi hver især tage stilling til, om vores daglige valg af mad gavner os, eller om det efterlader os trætte, stressede og sultne efter mere af samme slags.

Udfordringen

Det lyder måske underligt, men en kalorie er ikke bare en kalorie. Kalorier fra uforarbejdede grønsager deler du faktisk med dine tarmbakterier. De fordøjer eller ”spiser” en stor del af dem. Indtager du derimod dine kalorier fra forarbejdede og raffinerede fødevarer, deler du ikke kalorierne med dine tarmbakterier, idet de bypasser tarmens fine biokemiske systemer, der har til formål at holde os sunde og i balance. Med andre ord: Du får ikke glæde af kroppens naturlige, sundhedsfremmende effekter.

Ønsker du at begynde året sundt, så er det en god ide at skue mod øst mod den japanske levevis. Vi er udstyret med fantastiske kroppe, der både er tilgivende og konstant tilpassende, men det kan virkelig betale sig at sætte ind på sundhedskontoen hver dag og ikke mindst – ligesom japanerne – at holde sig gode venner med vores bedste sundhedsallierede: tarmmikroberne. Det gør du ved at spise masser af gode, økologiske grønsager og kombinere dem med sundt fedt fra ekstra jomfruolier, nødder og kerner samt proteiner fra bælgfrugter, vildt eller fisk. Til hvert måltid.

Anette Harbech Olesen fra Højbjerg har arbejdet med mad og sundhed i 23 år og har udgivet 40 bøger om emnet. Hun er uddannet i USA, hvor man har klare regler for, hvor meget af forskningen der må være industrielt støttet. Hun søger kombinationen af uafhængig forskning og livserfaringer i formidlingen af sin viden. Du kan hente mere inspiration her.