Jørn kalder det Danmarks bedste plejehjem - her er der både 'hej-street' og egen bar

Normalt er ’High street’ en betegnelse englænderne bruger om en populær shoppinggade. På Solbjerg Plejehjem har man dog fordansket betegnelsen og sat skiltet ’Hej-street’ op, fordi man her hilser på hinanden - og har en god portion humor.

Den 87-årige plejehjemsbeboer Jørn Kjær har inviteret avisen på besøg på det, han betegner som Danmarks bedste plejehjem.

»Der er et dejligt personale og masser af initiativ. Der sker simpelthen så meget hver dag her. På nær lørdag og søndag - dér slapper vi af. Så har vi ikke flere kræfter,« siger plejehjemsbeboeren med et smil.

Han bor i lejlighed nr. 22 sammen med sin kone, der lider af Alzheimers sygdom.

»Vi kom fra Ugelbølle, og vi var rundt at besøge mange plejehjem rundt omkring på Djursland og også flere steder i Aarhus. Men det var bare alt for trist. Solbjerg var det eneste sted, hvor vi blev budt på en kop kaffe, og jeg tror, sågar også et stykke kage. De andre steder var lukket land,« husker Jørn Kjær og tilføjer:

»Og at det blev Solbjerg Plejehjem, det har vi aldrig fortrudt.«

Han byder på kaffe med fløde og hjemmebagte kransekager.

»De er bagt hernede i vores køkken. Det er resterne fra nytårsaften,« siger Jørn Kjær og sætter sig ved bordet i dagligstuen.

Julekort og fællessang

De to seneste eksemplarer af beboerbladet ’Solstrålen’ vises frem. Her kan beboerne på 10-12 A4-sider hver måned få et overblik over de kommende aktiviteter, og det kan omhandle alt fra stolegymnastik, gudstjeneste, herre- eller damefrokost i plejehjemmets egen bar og til besøg fra børnehaven. De kan også læse en hilsen fra forstanderen, se billeder fra sidste måneds aktiviteter og få andre praktiske informationer.

Jørn Kjær fortæller, at de hver dag i december fik et julekort fra de kommende konfirmanderne. De skrev for eksempel om, hvad de lavede i deres fritid. Så læste Jørn eller en af de andre beboere kortene højt.

»Det var noget, præsten havde arrangeret, og det var så positivt. Det var med til at lyse op i en mørk tid. Nu kommer præsten på torsdag, og så får han et takkekort med retur til dem,« siger Jørn Kjær.

I fællesstuen bliver interviewet afbrudt af en dame fra FO-Aarhus, der kommer hver mandag og tirsdag med sin guitar for at spille og synge med beboerne.

Jørn vil gerne synge med, og han får lov at vælge, at der skal synges ’Alle sømænd er glade for piger’ i dag som den første sang.

Udover fællessangen nævner den 87-årige beboer også pakkeleg, julefrokost, Lucia-optog, Skt. Hans fest, høstfest og busture som højdepunkter i årets løb.

»Der er altså gang i den.«

Henter post og koger æg

Og Jørn Kjær ligger heller ikke selv på den lade side. Hver morgen står han op klokken syv og går ud for at tømme postkassen.

»Jeg kalder mig postmester,« siger han og viser postkasse-nøglen frem.

»Bagefter går jeg ind i køkkenet og koger 15 æg til mig selv og de andre beboere. Blødkogte. Så holder jeg mig selv i bevægelse, og det, synes jeg, er fint,« siger Jørn, der er uddannet inden for hotel- og restaurationsbranchen.

Han dækker også gerne bordet i spisestuen med servietter. De små ting betyder meget.

»Hvor mange grønne planter, tror du, der er her? Der er 148 grønne planter på gangene og i fællesarealerne. Det er altså positivt. I stedet for grå og triste vægge. Vi havde også 346 røde julekugler hængende ned fra loftet. Det var så flot, når man stod for enden af gangen og kiggede ned.«

På en af gangene står der stadig et stort sne- og nisselandskab, som beboerne har haft stor glæde af at kigge på i december.

»Der er nogle flotte detaljer som for eksempel et lokum - som man havde det i gamle dage,« siger Jørn Kjær, mens han viser snelandskabet frem, der har fået lov at blive stående lidt endnu.

»Der er i det hele taget mange små, hyggelige kroge, man kan sætte sig i,« fortæller han.

Flere af billederne, der hænger på væggene på gangene har Jørn og hans kone doneret til plejehjemmet.

»Vi havde jo ikke plads til det hele. Så nu kan det jo pynte her,« siger Jørn Kjær, mens han går tilbage mod sin lejlighed.

Lige inden han når sin egen dør, passerer han en lejlighed, hvor døren står åben:

»Derinde bor Connie, siger han og hæver hånden til en hilsen:

»Hej-hej. Ja, vi bor jo på Hej-street.«