Energiklynge Djursland: Kan borgerne overbevises om den grønne revolution?
Trioen bag Energiklynge Djursland har præsenteret et projekt, som kombinerer biogas, solceller og vindmøller for at skabe en bæredygtig energiproduktion, der kan dække elforbruget for op mod 87.500 husstande. Vil det lykkes dem at overbevise borgerne?
Det er et uhyre ambitiøst projekt udviklerne som Brdr. Thorsen Biogas, Kosan Gas og NRGi Renewables med tilhørende partnerskaber har lagt frem foran administration, politikere og borgere i Norddjurs Kommune.
Energiklynge Djursland på sammenlagt 350 hektar kombinerer biogas, solceller og vindmøller med det erklærede formål at skabe en bæredygtig energiproduktion.
Biogasanlægget, som er en del af energiklyngen, kan håndtere op til 800.000 ton biomasse årligt. Dette inkluderer flydende husdyrgødning, fast husdyrgødning, landbrugsrelaterede biomasser og industrielle restprodukter.
Ved at udnytte disse ressourcer kan biogasanlægget producere metan og CO2, som kan anvendes til produktion af grønne brændsler og andre energiprodukter.
Kapaciteten på 800.000 tons genkender man det projekt, som Brdr. Thorsen Biogas måtte opgive ved Hovedvej 16A, fordi der ved den afgørende afstemning i Syddjurs Byråd i februar 2024 ikke var flertal for at sige ja til projektet. Modstanderne kunne ikke se et biogasanlæg ligge placeret i det samme område som Djurs Sommerland og storsatsningen Hjertet af Djursland, som der fortsat er meget stilhed omkring.
Solcelleanlægget og vindmøllerne i energiklyngen bidrager med vedvarende energi, der kan dække elforbruget for op mod 87.500 husstande, ifølge de tal, som udviklerne har lagt frem.
Det svarer til mere end det samlede elforbrug i Norddjurs Kommune i 2022.
Ved at kombinere disse teknologier opnås en stabil energiproduktion, der kan reducere afhængigheden af fossile brændsler og bidrage til en CO2-reduktion.
Placering ved Homå
Placeringen af Energiklynge Djursland ved Lyngdal syd for Homå, der i en lang årrække har været ejet af Jens Blach., er udvalgt for at maksimere effektiviteten og minimere miljøpåvirkningen.
Lyngdals smukke hovedbygning og haveanlæg bibeholdes, når de nye ejere overtager gården og dens arealer sammen med to andre ejendomme i området.
Området er placeret tæt på Hovedvej A15, fordi det sikrer transport af biomasse og grønne brændsler til og fra anlægget.
Placeringen er afgørende for at kunne reducere transportafstande og dermed også CO2-udledningen fra transporten.
Placeringen er også valgt af hensyn til nærheden til biomasseopland og samarbejdspartnere, understreges det i projektoplægget
Udviklerne fremhæver, at det gør det muligt at udnytte lokale ressourcer og skabe synergier med andre virksomheder og institutioner i området.
Området er karakteriseret ved ensartede flader med begrænset hældning. Det gør det nemmere at placere både de påtænkte solcelleanlæg og vindmøller.
Trafik og grøn Energi
Biogasanlægget vil generere omkring 232 daglige kørsler. De 232 kørsler dækker over 116 kørsler til anlægget og 116 kørsler fra samme anlæg.
Kørslerne består af transport af biomasse til anlægget og transport af grønne brændsler og restprodukter fra anlægget.
Trafikken fordeles primært via Hovedvej A15.
Derudover vil der være kampagnekørsler i forbindelse med sæsonbestemte aktiviteter som høst og gyllekørsel. Kampagnekørslerne vil variere i antal og intensitet afhængigt af sæsonen og de specifikke behov for biomasseleverancer.
Den samlede produktion af vedvarende energi fra solceller og vindmøller vil bidrage til en årlig CO2-reduktion på ca. 28.350 ton, anfører udviklerne.
Et bidrag til Norddjurs Kommunes målsætning om at reducere CO2-udledningen med 70% inden 2030 og opnå netto nul-udledning senest i 2050.
Produktion af metan
Biogasanlægget producerer metan ved at nedbryde biomasse under anaerobe forhold.
Metanen kan anvendes som brændstof til produktion af elektricitet og varme eller opgraderes til biometan, som kan anvendes i naturgasnettet eller som brændstof til køretøjer. Ved at udnytte metan fra biomasse kan projektet reducere udledningen af drivhusgasser og bidrage til en mere bæredygtig energiproduktion.
Tunge samarbejdspartnere
Projektet er udviklet i samarbejde med Brdr. Thorsen Biogas, Kosan Gas og NRGi Renewables.
Brdr. Thorsen Biogas har drevet et gårdbiogasanlæg siden år 2000 på Østenfjeldvej 9 ved Nimtofte.
Kosan Gas er Nordens førende leverandør af gas og har erfaring med distribution og anvendelse af gas i forskellige sektorer.
NRGi Renewables udvikler og driver vedvarende energiprojekter i Danmark og har erfaring med solcelleanlæg og vindmøller.
Lokale virksomheder som Grenaa Havn, Aarhus Airport, TLV Forsyning, Kronospan, Gærfabrikken, Pindstrup Mosebrug og lokale landmænd er også involveret i projektet for at sikre en lokal forankring og maksimere de grønne synergier.
Grenaa Havn vil spille en rolle i distributionen af grønne brændsler, mens Aarhus Airport vil kunne anvende bæredygtige brændstoffer produceret i energiklyngen.
TLV Forsyning vil samarbejde om at levere fjernvarme til nærområdet baseret på overskudsvarme fra energiklyngen.
Kronospan, Gærfabrikken og Pindstrup Mosebrug vil bidrage med industrielle restprodukter til biogasanlægget, mens lokale landmænd vil levere biomasse og selv kunne drage fordel af de grønne løsninger.
Sej kamp i vente
Processen er allerede godt i gang både i Norddjurs Kommunes embedsværk og hos udviklerne.
Belært af erfaringen ved det, at store energiprojekter er omgærdet af kæmpestor borgerinteresse.
Derfor bliver den kommende tid meget afgørende, fordi der borgere som skal overbevises om, hvad Energiklynge Djursland kommer til at betyde for dem, fysisk og økonomisk.
Ifølge den tidsplan, der foreligger, skal Norddjurs Kommunalbestyrelse trække endeligt af på projektet - afgøre om der er flertal for at køre videre med at få lavet en lokalplan - inden sommerferien 2025.
Herefter vil der gå yderligere to år med at få myndighedsgodkendelserne i hus.