Politikere fra hver sin fløj kritiserer letbanen: »Det er en farce«

Aflysninger og forsinkelser på letbanestrækningen til og fra Grenaa er absolut ikke et ukendt problem. Heller ikke for to lokalpolitikere fra hver sin fløj i salen på Grenaa Rådhus – socialdemokraten Niels Basballe og den konservative viceborgmester Benny Hammer.

De har begge hørt om de problemer, det giver for de rejsende, når letbanen slet ikke kører eller ikke når frem som planlagt i køreplanen – og derfor ikke kan møde til tiden på arbejdet, studiet, skolen eller sygehuset.

Men det var prikken over i’et, da avisen søndag kunne fortælle, hvordan det hele gik i sort for først den allerførste morgenafgang fra Grenaa og siden for alle afgange til og fra Grenaa resten af dagen. Og ugens første dage fortsatte med nye aflysninger – dog ikke til Grenaa, hvor man kunne nøjes med forsinkelser, hvad der dog heller ikke er problemfrit, hvis man skal nå en videre forbindelse.

Letbanetoget med afgang fra Grenaa søndag klokken 5.10 kørte ustabilt og var forsinket allerede fra starten af strækningen. Og toget gik helt i stå efter Kolind, hvor der ikke var mere strøm at gøre godt med. Efter tæt ved et par timers venten i det mørke tog endte det med en kold og mørk gåtur mellem skinnerne for letbanefører og passagerer fra Koed til Kolind. På intet tidspunkt var der hjælp fra Aarhus Letbane eller Midttrafik til at komme videre.

Nu er det nok

»Det er ikke nyt for mig, at letbanen kører alt for ustabilt især til og fra Grenaa. Men nu er vi nået til et punkt, hvor vi fra politisk side er nødt til at tage stilling til, hvornår nok er nok. Det er amatøragtigt at se på, hvor ustabil letbanedriften er. Det er min vurdering, at man fra letbanen prioriterer strækningerne tættest på Aarhus højere end den til Grenaa. Hvorfor er det altid her, at problemerne opstår?« spørger Niels Basballe.

Han er næstformand i Miljø og Teknikudvalget, og derfor deltager han tirsdag d. 14. januar i et møde med den øverste ledelse i Midttrafik på Grenaa Rådhus. Og her vil han fremføre sin kritik og håber at få svar på mange spørgsmål.

»Det er helt vanvittigt at læse om det, som letbanen søndag morgen bød passagererne. Det hører ingen steder hjemme at sende dem ud at gå på skærver og mellem ledninger en kulsort morgen. Det burde letbanen og Midttrafik kunnet håndtere mere professionelt,« mener Niels Basballe.

Han er helt uforstående over for, at man kan behandle kunder i den offentlige trafik på den måde. Og det vil Midttrafiks ledelse få at vide på tirsdagens møde.

»Vi har fået et vældigt skriv om, hvad Midttrafik gerne vil tale med os om. Sjovt nok er letbanen ikke nævnt, men det vil jeg sørge for, at den bliver. Jeg vil have at vide, hvilke muligheder Midttrafik har for at gøre sin indflydelse gældende i forhold til Aarhus Letbane,« siger Niels Basballe.

Arrogant ledelse

Som medlem af bestyrelsen i Midttrafik har den konservative viceborgmester Benny Hammer inviteret sig selv med til tirsdagens møde i Grenaa.

»Når vi i Midttrafiks bestyrelse spørger ind til, hvorfor der er så mange problemer med letbanen – især på den yderste strækning til Grenaa, så får vi en søforklaring af den anden verden, og jeg oplever letbanens øverste ledelse som arrogant over for os. Vi har jo set problemerne med letbanen hver eneste vinter, og alligevel er det, som om at det hver gang kommer bag på letbaneledelsen. Nu har jeg set, at Midtjyske Jernbaner har bestilt elektriske togsæt – altså tog, som skal køre på batterier. Siemens er leverandør, og det er, hvad jeg kalder tysk kvalitet, så jeg tror, at de har mere styr på det, end de italienere som letbanen købte tog hos. Det havde også været rart at være fri for de grimme køreledninger, som absolut ikke pynter,« siger Benny Hammer.

Han frygter, at man aldrig vil få en tilfredsstillende kvalitet på letbanen til og fra Grenaa, så længe man kører med det nuværende grej.

»Når det nu skal tage så lang tid at transportere os til Aarhus med letbanen, så er jeg kommet frem til, at vi havde været bedre stillet ved at beholde, hvad vi havde på Grenaabanen. Selv om togene var af ældre dato, så var de mere driftssikre. Og der var da både toilet, bagagehylde og borde i togene. I min familie bruger vi ofte letbanen, hvis vi skal videre med tog fra Aarhus og sydover, men der er jo slet ikke plads til bagage i letbanen. Så kufferterne står og fylder midt i det hele, og hos de andre passagerer føler man sig i bad standing. Og med hensyn til de manglende toiletter har jeg da også selv set, hvad AGF-fans er nødt til, hvis de har fået for mange Ceres på Aarhus Stadion. Det er en farce,« mener Benny Hammer.

Ser på nye tog

Aarhus Letbane har netop sat gang i en proces, der skal sørge for flere og nye tog. I første omgang skal de nye tog især bruges på strækningen mellem Aarhus og Grenaa, der kun er ensporet. Derfor er det strategien at købe længere togsæt med plads til flere passagerer. Men intet tyder på, at der planlægges efter at købe togsæt med toiletter, som kan hjælpe passagerer med et sådant behov på den lange strækning. I de nuværende tog er der heller ingen bagagehylder, affaldsspande eller borde, så pendlere kan arbejde på computer. Og strømstik til ladning har ikke virket i over et år.

»Nu har man jo chancen for at få toiletter tilbage i togene, så det vil jeg da bede om, at der bliver argumenteret for. Vi har jo gennem årene set, at Aarhus Letbane har held til at tørre mange regninger af på kommunerne, som blandt andet blev nødt til at etablere toiletbygninger på strækningen, fordi der ikke var toiletter i letbanetogene. Det kostede os i Norddjurs også tre millioner kroner at etablere dobbeltspor på Trustrup Station, og vi skal også selv betale for endeligt at få genetableret en forbindelse for gående og cyklende til Åbyen,« siger Niels Basballe.

Har I som politikere været for bløde over for letbanen?

»Ja, det må jeg sige. Jeg har prøvet at råbe op nogle gange, men min oplevelse er, at vores forvaltning ikke er stærk nok til at trænge igennem over for letbanen. Jeg tror egentlig vores medarbejdere på området er dygtige nok, men vores øverste ledelse tillader ikke, at vi skærper tonen i vores kritik, men jeg må indrømme, at jeg er hidsig nu. Så nu er vi nødt til at få på bordet, hvad vi har af handlemuligheder. Hvad kan vi gøre for at få toiletter i togene? Er der alternativer til at få strøm gennem køreledninger? Kan det ske ved hjælp af batterier eller via skinnerne? Det er sådan noget, vi skal have svar på,« siger Niels Basballe.

Han har selv på ture med letbanen undret sig over et meget højt støjniveau i togene, der også slingrer kraftigt – især på strækningen midt på Djursland.

Var det et dårligt bytte at lukke for DSB-tog på Grenaabanen og skifte til Aarhus Letbane? Tidligere kunne man også fra Grenaa købe orange-billetter til København for 99 kroner. Det kan man i dag ikke engang komme fra Grenaa til Aarhus for?

»Ja, det er helt hen i vejret. Når den offentlige transport er så dyr, så går folk sammen og køber en bil nummer to, fordi det er billigere. Og nu stiger priserne igen.«

Ingen bus til Trustrup

Det er kommet bag på ham, at avisen kunne fortælle, at når der sættes erstatningsbusser ind ved planlagte eller uplanlagte aflysninger på letbanen til og fra Grenaa, så kører busserne ikke til Trustrup. Rejsegarantien kan heller ikke bruges for rejsende fra Trustrup, selv om bussen ikke kan hjælpe dem til og fra Aarhus.

»Det er simpelthen ikke i orden. Det er at latterliggøre os. Trustrup er en by, som vi i Norddjurs satser på skal udvikle sig takket være letbanen. Man skal kunne bo i Trustrup og let kunne pendle til Aarhus, og så dur det ikke, at man ikke vil sende en bus forbi ved togaflysninger.«

For Benny Hammer er det en nyhed, at Aarhus Letbane sender nye togsæt til især Grenaa-strækningen i udbud.

»Det er vi endnu ikke blevet orienteret om, og det er da interessant at vide, hvad det er, man prioriterer i de nye tog, så det vil jeg da spørge ind til. For mig at se, er de nuværende tog på letbanen ikke bygget til og indrettet til så lang en strækning som den til Grenaa. De passer til byture på et kvarter til en halv times varighed. Akkurat som metroen i København.«

Som arbejdsgiver er Benny Hammer opmærksom på de konsekvenser, som aflysninger og forsinkelser medfører for mange af passagererne på letbanen.

»Det er jo ikke på alle arbejdspladser, at man ser med milde øjne på medarbejdere, som ikke kan møde til tiden. Måske indgår man i et team, hvor en anden skal afløses. Derfor skal vi have et letbanetog, som kører efter køreplanen.«

Avisen har bedt om kommentarer og interview med både Aarhus Letbanes direktør, Michael Borre, og bestyrelsesleder Mie Krog, men uden held.