Risiko for blodpropper og død: Favrskov kæmper med højt forbrug af farlig medicin

Hver fjerde demente medborger over 65 år får antipsykotisk medicin.

Det er virkeligheden i Favrskov Kommune.

Kommunen er blandt de 10 kommuner i Danmark med det højeste forbrug af antipsykotisk medicin til demente over 65 år.

Med en andel på 25,4 pct. ligger man langt over den landsdækkende målsætning, som Folketinget har fastsat på 10 pct. for 2025.

Placeringen skaber bekymring både blandt politikere og fagfolk, som nu søger løsninger til at nedbringe medicinforbruget uden at gå på kompromis med de demente borgeres livskvalitet og plejepersonalets sikkerhed.

Heldigvis lader det til, at der er løsninger i sigte.

En problematisk tendens

Ifølge data fra Sundhedsdatastyrelsen ligger Favrskov Kommune i top-10 blandt de kommuner i Danmark med det højeste forbrug af antipsykotisk medicin.

Den nyeste opgørelse viser, at 25,4 pct. af de demente borgere i kommunen over 65 år får ordineret antipsykotisk medicin. Dette tal er markant højere end den målestok, der er blevet sat af Sundhedsstyrelsen, som sigter efter at få andelen ned under 10 pct. i 2025.

Sundhedsstyrelsen og Nationalt Videnscenter for Demens advarer mod at anvende antipsykotisk medicin til demente, medmindre det er absolut nødvendigt, da det kan medføre alvorlige bivirkninger.

På trods af disse advarsler har flere kommuner, herunder Favrskov, været langsomme til at nedbringe forbruget af denne medicin.

Mikkel Højlund, læge og lektor ved Institut for Regional Sundhedsforskning på SDU, advarer mod de risici, der er forbundet med brugen af antipsykotisk medicin til demente.

Ifølge Højlund kan medicinen føre til blodpropper i hjernen og øge risikoen for dødelige bivirkninger. Derudover kan medicinen forårsage svimmelhed og sløvhed, hvilket øger risikoen for fald hos ældre mennesker.

»Brugen af antipsykotisk medicin kan også forhindre os i at identificere de underliggende årsager til urolig adfærd,« forklarer Højlund og uddyber:

»Denne adfærd kan ofte skyldes smerter, ensomhed eller andre problemer, som kan afhjælpes på andre måder.«

Højlund fremhæver, at alternative tilgange, der fokuserer på palliativ pleje og aktiviteter, der engagerer demente på et mere menneskeligt niveau, kan være effektive.

Eksempler på sådanne metoder inkluderer at inddrage de demente i aktiviteter som tennis eller ture i naturen, en praksis, der anvendes i andre kommuner med succes.

»Det er vigtigt at skelne mellem de situationer, hvor medicin er nødvendigt, og de tilfælde, hvor man kan opnå bedre resultater ved at tilbyde demente en tryg og aktiv hverdag i stedet for at ty til medicin.«

Hvad kan vi gøre?

Den hyppige brug af den kontroversielle medicin vækker også bekymring hos politikere og fagfolk.

Erik Bertelsen, formand for Ældrerådet i Favrskov, har tidligere udtrykt bekymring over det høje forbrug af antipsykotisk medicin i kommunen.

På Ældrerådets møder har det været et centralt emne at reducere brugen af denne medicin.

»Vi har rejst spørgsmålet for social- og sundhedsudvalget, og vi blev fortalt, at der arbejdes på at nedbringe forbruget,« siger Bertelsen og fortsætter:

»Men det er vigtigt at huske, at det er lægerne, der ordinerer medicinen, ikke kommunen. Derfor er det nødvendigt med en tættere dialog mellem plejepersonale, læger og pårørende.«

Bertelsen påpeger, at Ældrerådet er bekymret over, at kommunen ligger så højt på listen, især fordi det ikke nødvendigvis betyder, at de demente borgere har et særligt højere behov for medicin i Favrskov end i andre kommuner. Det er derfor en prioritet at finde måder at reducere medicinforbruget på uden at gå på kompromis med beboernes trivsel.

»Vi anerkender, at der er et behov for at bruge medicin i nogle tilfælde, men vi mener, at der bør være et større fokus på alternative løsninger. Vi har set, at andre kommuner, der har arbejdet med alternative metoder, har opnået succes med at nedbringe forbruget.«

Byrådsmedlem Mette Nøhr (K) understreger, at politisk vilje og flere ressourcer er nødvendige for at kunne reducere forbruget af antipsykotisk medicin i Favrskov.

Nøhr påpeger, at kommunen skal tage ansvar og se på, hvordan man kan udvikle pleje- og omsorgsmodeller, som ikke er afhængige af medicin i så høj grad.

»Det er vigtigt, at vi skaber flere muligheder for at afhjælpe de demente på en værdig og respektfuld måde. Vi skal finde løsninger, der tager udgangspunkt i de demente menneskers behov for tryghed, aktiviteter og kontakt.«

Hun fremhæver også, at kommunens nye tiltag, som at afsætte penge til en demenskonsulent, er et skridt i den rigtige retning. Demenskonsulenten vil have en central rolle i at vejlede og coache plejepersonalet og dermed sikre, at de demente får den bedst mulige pleje uden overforbrug af medicin.

»Vi skal skabe en kultur i kommunen, hvor vi er åbne for alternative løsninger og hvor vi giver plejepersonalet de rette ressourcer og værktøjer til at tage de rigtige beslutninger,« siger Nøhr og uddyber:

»Det handler om at give både personalet og de demente borgere de bedste forudsætninger for at trives.«

Mulighederne findes

Et område, hvor Favrskov kan hente inspiration, er fra de kommuner, der har haft succes med at reducere brugen af antipsykotisk medicin.

I Tønder Kommune, der har et af landets laveste forbrug, er det lykkedes at nedbringe brugen af antipsykotisk medicin gennem forbedret pleje og tilpassede aktiviteter. I disse kommuner er der lagt vægt på at skabe et miljø, hvor de demente kan føle sig trygge og engagerede uden behov for medicinsk indgriben.

»Erfaringerne fra projekterne viser, at det med et målrettet fokus kan lade sig gøre at reducere forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens. På tværs af indsatserne har man blandt andet arbejdet med at øge viden, kompetencer og alternative handlemuligheder for den enkelte medarbejder og iværksat forskellige tiltag for at skabe systematik i indsatsen og styrke samarbejdet på tværs af faggrupper,« siger Sara Louise Friis Rose, sektionsleder i enhed for Ældre og Demens i Sundhedsstyrelsen, i en pressemeddelelse fra Sundhedsstyrelsen.

Både politikerne i Favrskov og eksperter mener, at en kombination af øget fokus på socialpædagogiske indsatser og bedre ressourceforvaltning kan hjælpe kommunen med at nå de nationale mål for 2025.