Letbanedirektør efter aflysninger: Derfor kan de ikke undgås, og det vil vi gøre ved problemet

Is på kørebanen førte mandag morgen 13. januar til aflysninger på strækningen mellem Aarhus og Grenaa, mellem Odder og Mårslet. Enkelte afgange mellem Mårslet og Aarhus var også aflyst.

Aarhus Letbane blev første gang taget i brug i december 2017, for syv år siden, og man kunne nemt få den tanke, at selskabet på nuværende tidspunkt burde have knækket koden til at håndtere is på kørebanen. Men problemet er ikke så nemt at løse, som man kunne tro, og det skyldes ikke kun én ting, lyder det fra direktør for Aarhus Letbane, Michael Borre.

Han betegner mandagens aflysninger som »meget, meget irriterende,« og han er bevidst om, at det ofte er de samme passagerer, det går ud over.

»Det er længe siden, vi har haft store problemer på Odder-banen. I starten havde vi ofte problemer på både Odder- og Grenaa-linjen, men vi har fået isoleret problemstillingen til området omkring Kolind, og det skyldes, at der er meget fugtighed i området omkring Kolindsund,« siger han.

Svage tog

Klimaændringer i de seneste 5-10 år har forværret situationen for Aarhus Letbane, lyder det.

»De senere år er der ifølge DMI kommet mere regn i Danmark. Som jeg kan se det, betyder det, at den nedbør, jorden opsuger, ikke når at fordampe, inden der kommer mere regn. Og det er vores erfaring, at det er værst omkring Kolind og Kolindsund. Der er virkelig, virkelig meget vand, og der er tit en luftfugtighed på 100 procent. Det betyder rimtåge, så du bliver våd, selvom det ikke regner, og når det bliver frost samtidig, så sætter det sig som is på køreledningerne.«

Letbanetogene har også relativt få kræfter at gøre godt med, når tingene spidser til.

»Vi kører med 750 volt jævnstrøm, og til sammenligning kører fjernbanen med 25.000 volt vekselstrøm. Derfor har togene på fjernbanen typisk ikke de samme problemer, når der kommer is på køreledningerne, fordi de kan trække meget mere strøm. Så kommer der godt nok gnister, men togene kan godt køre.«

Ingen is-plan

Michael Borre, 29. oktober 2018 sagde du, at sne og frost ikke burde være et problem for letbanetogene »medmindre der ligger tre meter sne.« Hvordan har du det med det citat fra dengang?

»Der havde vi kun lige fået åbnet Odder-banen, og jeg svarede på, om vi kan køre, når der er sne, og det har vi godt kunnet. Sne og frost behøver ikke være en udfordring, men det er koldt vejr kombineret med meget høj fugtighed. Da man forberedte letbanen tilbage i 2010-2012, havde man ikke taget højde for, at der kunne komme så meget is på køreledningerne, at det ville give problemer. Det betyder, at der ikke er stillet specifikke krav om kørsel i de situationer. Det handler ikke om at skubbe ansvar fra sig, men blot en konstatering af, at der var ikke en beredskabsplan for is på kørebanen. Vi har været på bagkant fra start, og vi arbejder hele tiden for at gøre passagernes oplevelse med letbanen så god som muligt.«

29. oktober 2019 sagde du følgende: »Vi har købt noget materiel, der skal fjerne isen, men det kommer først hjem til januar.« Det er fem år siden. Hvorfor har I ikke fundet en løsning på isen endnu?

»Der er løbet meget vand i åen siden da. Den metode, vi gik efter i første omgang, var glycerin, som vi smurte på køreledningerne. Det gjorde vi meget tit, fordi det hurtigt blev skyllet af eller kørt væk af togene. Den løsning var ikke god nok. De sidste fire år har vi sprøjtet en olie på fra firmaet Interflon, og det har faktisk haft en god effekt. Olien er det bedste middel, vi overhovedet kan se, og metoden har givet meget færre aflysninger end før, vi tog den i brug. Det er dog desværre ikke nok til at forhindre is på køreledningerne 100 procent. Det er et vilkår, vi desværre må leve med, og vi kan derfor ikke garantere, at der ikke kommer aflysninger en gang imellem.«

Nye tog på vej

Hvad skal der til for, at letbanetogene kan køre i frostvejr?

»De nuværende tog har én strømaftager og en såkaldt iskørsels-funktion. Men funktionen virker ikke, når toget kører, så den kan udelukkende bruges til at sætte strøm på toget, så der kan komme lys og varme. I forbindelse med det kommende indkøb af flere tog har vi, på grund af de erfaringer vi har gjort os, stillet nogle krav til de nye tog, der gerne skulle forbedre situationen. Vi stiller krav om to strømaftagere, så den forreste strømaftager kan skrabe isen væk, og den bagerste kan trække strøm fra køreledningen. Vi stiller også krav om bedre software i togene til at håndtere is på køreledningerne. Sidst har vi bedt om en option på en batteripakke, der kan drive toget op til 10 kilometer, hvis strømmen ryger.«

Planen er, at de nye letbanetog skal indsættes i sommerkøreplanen i 2029.