Her er de nominerede til stor prisuddeling
Årets nominerede til Norddjurs Awards hyldes for deres frivillige indsats,.
24. januar hyldes de lokale ildsjæle, frivilligheden og sportspræstationerne ved Norddjurs Award.
Prisuddelingen afvikles i Pavillonen i Grenaa, hvor konferencier Christian Eiming leder publikum sikkert gennem aftenen, som også byder på to underholdende indslag.
Det første er en talk med den tidligere superligaprofil Kasper Fisker fra Nørager.
Aftenens andet indslag garanterer at ramme kammertonen, da det leveres af Kulturskolens KulturAkademi.
Norddjurs Awards holdes i samarbejde mellem Norddjurs Kommune, Norddjurs Idrætsråd, Norddjurs Fritidsråd, Handicaprådet og Frivilligrådet.
Du kan læse mere om showet og sikre dig en af de sidste gratis billetter på hjemmesiden: www.norddjurs.dk/awards