Fortsæt til indhold

Uddeler millioner til mere tryghed i Østjylland

Trygfonden har uddelt midler til en lang række projekter og aktiviteter. Se hvem der fik penge i nærheden af dig.

Samfund
sra

TryghedsGruppens regionale råd i Region Midtjylland har netop uddelt donationer til nye tryghedsskabende projekter og aktiviteter i regionen, skriver TrygFonden i en pressemeddelelse.

Donationerne er uddelt efter TrygFondens overordnede mål og skal bidrage til at styrke trygheden i det midtjyske. TrygFonden har fire forskellige målsætninger: at børn og unge skal udfolde deres potentiale, at voksne skal kunne leve et trygt og sundt liv, et trygt ældreliv samt tryghed i hverdagen.

I alt er der i denne omgang uddelt 9,3 millioner kroner. Den største enkelte donation går til Ung i Aarhus og VIA University College i Aarhus, der har modtaget 1,4 millioner kroner til projektet ”Mindboost”, mens HOME-START Aarhus har fået knap 1,2 millioner kroner til projektet ”Fair chance til udsatte børn”.

Næste frist for ansøgning om midler hos TryghedsGruppens regionale råd i Region Midtjylland er 1. marts 2025. Du kan læse mere om, hvad du kan få støtte til, og indsende din ansøgning på tryghed.dk.