Er den planlagte omfartsvej allerede ved at kvæle landsbyen?

Der kommer en ældre dame ind i butikken og spørger Brian Sørensen, om han mon ikke også sælger ud af de frosne rundstykker.

»Jo, nu når det er dig,« svarer tankpasseren i Trustrup med et smil.

Lidt efter går hun ud af butikken med en stor pose frosne rundstykker.

Inde i butikken er flere af hylderne under ’Ophørsudsalgsskiltene’ ved at være tømte.
På torsdag 30. januar er det sidste åbningsdag i OK Plus-butikken, efter Brian Sørensen sidste år meddelte, at han stopper som forpagter ved udgangen af januar.

Allerhelst havde han set, at han på sin sidste arbejdsdag blot kunne overrække nøglerne til butikken til en ny forpagter, men trods et halvt år ihærdig søgen, er det ikke lykkedes for OK at finde en forpagter, der kan overtage.

Ikke fordi det har skortet på interesse, men når interessen skulle munde ud i en reel aftale, er det ikke lykkedes for nogen af kandidaterne at låne i banken til at finansiere overtagelsen.

Argumentet er, at omfartsvejen rundt om Trustrup, som er en del statens Infrastrukturplan 2035, ikke ligefrem vil gavne kundepotentialet på tankstationen.

Anlægsarbejdet på den nye omfartsvej igangsættes efter planen først i 2029 med færdiggørelse flere år senere.

Derfor undrer og ærgrer Brian Sørensen sig over, at det ikke er muligt at videreføre det arbejde, han har lagt i at løfte tankstationen igennem sine fem og et halvt år i Trustrup.

»Jeg synes, det er lidt vildt, at man ikke kan låne de penge, der skal til for at overtage forretningen. Det er jo ikke, fordi man skal bruge et banklån på en million. Man skal låne penge til at købe det varelager, jeg har, og det ligger måske på 3-400.000 kroner nu. Hvis man lige skal kigge lidt landsbypolitisk på det, så er det her første skridt til, hvordan man skal dræbe en by, hvis omfartsvejen allerede nu kan forhindre en ny forpagter i at komme her,« mener Brian Sørensen.

Hos OK bekræfter distriktschef Kristian Andersen, at det er pengeinstitutterne, der har sat en stopper for en aftale med en ny forpagter.

OK havde således engageret et rekrutteringsfirma til at finde kandidater til jobbet, fordi der stadig er stor tro på potentialet i en tankstation med butik i Trustrup.

»Vi havde blandt andre en kandidat, som selv havde pengene til at stille garantien for at overtage forpagtningen. Han skulle bare have en erhvervskonto og uden at nævne nogen navne, så var han i tre forskellige banker og alle tre steder fik han nej. Vi har selvfølgelig hele tiden troet på, at der er potentiale i tankstationen og gjort meget for at finde en ny forpagter, så det kom meget på os, at bankerne siger nej på grund af omfartsvejen,« fortæller Kristian Andersen.

Købmanden mister pendlere

Omfartsvejen er en del af den aftale om Danmarks infrastruktur, som Folketinget vedtog i 2021.

Det er en cirka fire kilometer lang vej syd-øst om Trustrup, som i høj grad skal være med til at forbedre adgangen for den tunge trafik til Grenaa Havn.

Dermed kan Trustrup også se ind i en fremtid med færre lastbiler gennem byen. Men privatbilisterne vil formentlig i høj grad følge samme vej.
Derfor skaber omfartsvejen også usikkerhed om, hvad fremtiden byder på i forhold til udviklingen i Trustrup. Eller afvikling.

På Århusvej driver Frederik Schmidt en af landets største Min Købmand-forretninger. Herfra er der ambivalente følelser forbundet med en vej, der leder trafikken uden om byen.

»Jeg kan nogle gange gå og håbe lidt på, at den ikke kommer, for det kan både være godt og skidt for byen. Jeg tror, at det er noget vi her i forretningen vil mærke i de første mange år, når der er færre bilister, der kører igennem byen og lige stopper hos os. Der kommer mange håndværkere, som køber mad til frokosten, og der er mange, der handler ind på vejen hjem fra arbejde, så der er en bekymring for, at vi kan miste en masse omsætning på pendlerne,« forklarer Frederik Schmidt.

Købmanden ser dog også muligheder i, at netop den tunge trafik ikke i samme grad vil præge bybilledet på Århusvej, som løber igennem landsbyen.

»Jeg håber, det kan være med til at skabe øget interesse for at bosætte sig i Trustrup. Vi har jo stadig masser af byggegrunde rundt omkring, som ikke er solgt endnu, og kan vi få dem bebygget, så vil det være med til at løfte byen. Langt over halvdelen af vores kunder, er folk der bor i byen, så hvis vi også kan få tilflyttere til at handle her, så kan det måske opveje det, vi taber på pendlerne,« vurderer Frederik Schmidt.

Den betragtning er Harry Lahrmann enig i.
Han er trafikforsker og lektor ved Aalborg Universitet og konstaterer, at der altid følger fordele og ulemper med en omfartsvej.

Ud fra en generel vurdering peger han på, at det naturligvis er bekymrende for handelslivet, hvis det får sin væsentligste omsætning fra strøgkunder - altså pendlerne i Trustrups tilfælde - men netop for en by, der er skåret igennem af hovedvejen, kan det meget vel have en positiv effekt med en omfartsvej.

»Der er mange gennemfartsveje, hvor en by er vokset op omkring vejen, og her vil det ofte være attraktivt for byen, at der kommer en omfartsvej. Det giver nogle fordele for dem, der lever og bor byen, at bilerne kommer væk. Det bliver et bedre byliv, og det bliver mere trygt at være der uden de mange gennemkørende biler. Det er en af de faktorer, der spiller ind, hvis folk skal flytte ud af de større byer. Så kigger de efter det, og om der er en skole og en dagligvareforretning,« siger Harry Lahrmann.

Savner initiativer

Derfor kræver det også noget handling nu, hvis man skal lykkes med at skabe fornyet interesse for Trustrup, som bosætningsby. Det mener Michael Frey, der er formand for Trustrup Håndværker- og Borgerforening.

Ligesom Frederik Schmidt kigger han også på en kommende omfartsvej med blandede følelser, der siger ham, at det enten er med til at kvæle byen eller hjælper Trustrup til at blomstre op.

»Og jeg tror og håber på, at den blomstrer op,« fastslår Michael Frey.

Da Trustrup blev tilsluttet Letbanen i 2019 var der en forventning om, at jernbaneforbindelsen ville være med til at sparke liv i byens udvikling.
Letbanestationen var blandt andet et af argumenterne for, at Toubroskolen i Trustrup trak det længste strå, som den overlevende skole, da det i 2018 skulle besluttes, om den eller Mølleskolen i Ålsø skulle lukkes som følge af besparelser i Norddjurs Kommune.

Siden da har byens udvikling været til at overse, men hvis effekten af omfartsvejen skal tippe til den positive side, så bør der fokuseres på at skabe optimisme omkring Trustrup. Og det kan jo passende starte i et valgår, noterer borgerforeningsformanden.

»Skolen er et vigtigt led i vurderingerne, når folk skal bosætte, men nu går der jo igen rygter om, at den måske er lukningstruet. Jeg savner, at der er noget opbakning fra kommunens side. Det kan godt være, at der er noget fokus på, at man gerne vil have folk til at bosætte sig, men det nytter ikke noget, hvis man ikke gider at gøre det sidste, der skal til,« siger Michael Frey.

Han bor selv i Homå og kan dagligt følge med i, hvordan anlægsarbejdet med den nye cykelsti er godt i gang med at forbinde de to små byer med en sikker trafikåre, som i Michael Freys optik skal være med til at gøre det endnu mere attraktivt at bosætte sig i området.

»Men vi savner kommunale byggegrunde. Det er der intet af. Jeg kunne godt tænke mig, at man kiggede på, hvor man for eksempel kan bygge rækkehuse til en lille familie eller ældreboliger, så der kunne komme nye folk til de boligområder, der er oplagte til børnefamilierne. Og så har vi for mange år siden snakket med kommunen om udsmykning og byforskønnelse, men der er ikke sket noget. I sidste ende er det jo kommunen, der bestemmer, hvad der skal ske, og jeg synes, kommunen bør tage mere initiativ til at mødes og snakke med os om, hvilke idéer og tanker vi har i forhold til at udvikle området. I de snart 10 år, jeg har været formand, har jeg ikke været med til sådan et møde,« konstaterer Michael Frey.

»Vi har det hele. Men...«

Ude foran den gamle stationsbygning ved Letbanen er Per Jørgensen godt i gang med at læsse en trailer med stole af ældre dato, som skal køres hen i hallen.

Per Jørgensen er formand for styregruppen i Kulturhuset Stationen. Han og en gruppe af de øvrige ildsjæle er med til, at der nærmest dagligt er aktivitet i bygningen og gennem de ugentlige bankospil samler de penge ind til fortsat at kunne tilbyde aktiviteter og vedligeholde og modernisere bygningen.

Gymnastik, café og line dance er nogle af de faste indslag, mens foredrag og fester også fylder lokalerne og sørger for, at borgerne har en stribe tilbud og selv kan være med til at beslutte, hvad Trustrup og omegn skal byde på.

Det er med til at gøre landsbyen attraktiv, mener Per Jørgensen.

»Vi har det hele. Købmanden og skolen og en velfungerende børnehave og daginstitutioner. Vi har masser af foreningsliv og fritidsaktiviteter. Og vi har jernbanen lige ved døren, som giver et utal af muligheder,« siger han.

Men. Der er altid et men.

»Det, der er så åndssvagt er, at det er bankerne, der bestemmer, om der skal bo flere mennesker i Trustrup, fordi de bestemmer priserne. Det er ikke urealistisk at sætte sit hus her til salg for 1,5 millioner kroner, men så kan du ikke sælge det, fordi bankerne ikke vil låne nogen pengene til det. Jeg er egentlig positiv over for omfartsvejen, men nu bliver den også brugt som en undskyldning for, at man ikke vil låne penge til at overtage tanken,« siger han.

Per Jørgensen savner helt specifikt, at der fra politisk side bliver gjort mere for at tale hele området op.

»Jeg hører også snakken om, at skolen måske kan være truet igen. Der er endnu ikke planer om det, men snakken spøger, og det gør jo, at folk trækker sig. Der mangler et tryghedsprincip, hvor politikerne siger, at der kommer ikke til at ske noget med skolen og aktivt viser, at de tror på en fremtid med udvikling for Trustrup, så kan det jo være, at der er flere, der vil begynde at se mulighederne,« mener Per Jørgensen, som allerede har et konkret forslag til at vise politisk velvilje.

»De kan jo starte med at sige, at de gerne vil bruge halvanden millioner kroner på Kulturhuset, og de ting der mangler at blive færdiggjort her. Så vil man da kunne se, at de mener det alvorligt,« konstaterer han med et smil.

Hvis man igennem Brian Sørensens tid på OK-tanken har vænnet sig til den mad, han med succes har lavet i forretningen, så kan man også fremover finde den i lokalområdet.

Brian Sørensen overtog sidste år forpagtningen af kiosken på Grenaa Strand Camping under navnet Brians Biks.
Det viste sig som en god idé, og succesen på campingpladsen er da også hovedårsagen til, at Brian Sørensen har valgt at forlade jobbet som tankpasser for i stedet at satse fuldt ud på Brians Biks, som altså fortsætter i den kommende 2025-sæson.

OK-tanken fortsætter desuden som almindelig tankstation, hvor man fortsat kan tanke brændstof og lade elbilen op, mens vaskehallen også fortsætter som hidtil.