Utrygge børn og bekymrede forældre: Syv brodne kar stikker ud i kontrol af aarhusianske dagtilbud

Når man svedende forlader børnenes daginstitution om morgenen, efter man har afleveret sine poder, kan man så egentlig være sikker på, at den pædagogik, de kommer til at opleve den dag, lever op til de krav, der stilles?

En relativt ny lov, der trådte i kraft 1. januar 2022, skal sørge for, at kvaliteten i de danske daginstitutioner lever op til alle gældende krav.

Konkret betyder lovgivningen, at der hvert andet år skal laves et såkaldt uvildigt tilsyn, der vurderer kvaliteten i det enkelte dagtilbud ud fra tre parametre: Børnefællesskaber, sproglige læringsmiljøer samt forældresamarbejde.

I hver kategori kan dagtilbuddet så få én af fire karakterer: Fasthold, juster eller ændr pædagogisk praksis. Og i grelle tilfælde: Skærpet tilsyn ved bekymring.

Ud af i alt 285 tilsyn i aarhusianske dagtilbud er der syv institutioner, der har fået den sidstnævnte karakter.

Herunder kan du se de syv institutioner. Nederst i artiklen findes en liste med samtlige institutioner og vurderingerne af dem.

Ujævn kvalitet og børn under radaren

Dykker man ned i tilsynsrapporterne, der er lavet om de syv institutioner, er det ikke just opmuntrende læsning.

Et af kritikpunkterne, der går igen, er, at kvaliteten i det enkelte hus er ujævn. Der er i alle syv tilfælde tale om integrerede institutioner, det vil sige, at huset både rummer vuggestue- og børnehavestuer. Og det er altså ikke altid, at den gode kvalitet i vuggestue også følger med over i børnehaven - eller omvendt.

»Ujævn kvalitet« og »store udsving i kvaliteten i hhv. vuggestue og børnehave« står der blandt andet i seks af rapporterne. I de fleste tilfælde er det børnehaven, der ikke lever op til kravene i den pædagogiske læreplan.

Tilsynet har derudover konstateret, at flere »går under radaren« under observationerne.

I rapporten fra Eghovedvej i Malling står der: »Enkelte børn opholder sig meget alene«.

På Grundtvigsvej i Viby »går flere børn under radaren«.

I de to Brabrand-institutioner Nattergalen og Viby er der henholdsvis noteret, at der »ikke systematisk er kontakt med alle børn«, og i der er »flere børn, der over længere tid ikke er i kontakt med medarbejdere«. Her er der også flere børn, der sidder og venter ved et bord i ti minutter.

Utrygge børn og bekymrede forældre

Som det eneste aarhusianske dagtilbud får Børnenes Have i Egå den dårligst mulige vurdering i kategorien »Forældresamarbejde«.

Af rapporten fra stedet bliver det da også adresseret, at forældresamarbejdet er bekymrende, og at der skal arbejdes med det.

Konkret har det åbenbart været kilde til konflikt, at Børnenes Have har holdt fast i en særlig praksis fra covid-19-pandemien. Her bad man forældre aflevere ved lågen i stedet for at gå med ind i børnehaven. Argumentet er, at det »fungerer bedst for personalet«, men det er altså ikke noget, der huer forældrene.

»Der har i afdelingen været valg af nyt forældreråd, hvor der italesættes, at der var en konfrontatorisk og undrende kommunikation fra forældre om denne praksis,« fremgår det af tilsynsrapporten.

Det beskrives herudover, hvordan forældre har valgt at udmelde deres børn som følge af bekymringer om udfordringer. Mere specifikt bliver det ikke udlagt i rapporten.

Det konkluderes, at »praksis om forældresamarbejdet ikke lever op til en forventelig praksis«.

Tilsynet i Børnene Have er foretaget i december 2023.

Negativ fysisk kontakt

Et punkt, hvor det også kniber i flere af de syv institutioner, er kontakten mellem ansatte og børn.

På Eghovedvej bliver det konstateret, at »dele af personalet opleves fraværende eller agerer ikke afstemt på børnenes subtile udtryk.«

I Sommerfuglen i Sabro er det observeret, hvordan børn »i flere tilfælde mødes på en bestemmende måde, eller på måder, så de ønsker og behov, de udtrykker, negligeres«. Der efterlyses et fokus på at vejlede børnene på positiv vis, og det er beskrevet, at børn i udsatte positioner oplever »negativ interaktion«.

Skridtet videre går observationerne dog, når man gennemgår rapporterne for Vestermarken, Viby, og Grundtvigsvej. Her skal der have været en decideret negativ fysisk kontakt mellem børn og ansatte.

I Vestermarken blev der set »flere negative interaktioner og fysisk kontakt mellem barn og voksen« og børn skal have været utrygge ved at komme i børnehaven, hvilket flere forældrehenvendelser vidner om.

På Grundtvigsvej er der »børn, som i løbet af dagen ikke bliver mødt og får positive vokseninteraktioner, og et barn oplever negativ fysisk kontakt«.

Dårlig tone og sandkager

I de syv udvalgte institutioner er der en stribe af øvrige problemstillinger, man kan læse om i rapporterne, der er tilgængelige på det enkelte dagtilbuds hjemmeside.

Generelt bliver ledelsen i de respektive huse påbudt at være tættere på praksis. Videndelingen og samarbejdet på tværs i det enkelte hus lader flere steder meget tilbage at ønske. Og så konstateres det, at der simpelthen mangler tilgængeligt legetøj for børnene i flere af tilbuddene.

Overgange og rutiner i dagligdagen er øjensynligt noget, man flere steder bøvler med, og derudover skal der arbejdes på at skabe en bedre tone og stemning.

I den mere kuriøse afdeling kan man støde på observationen af højt legeudstyr på legepladsen i Vestermarken. Her ses børn lege og klatre, selvom der hverken er et faldunderlag eller observerende personale.

Til avisen oplyser Børn og Unge, at dagtilbudsleder for Stavtrup Dagtilbud Annemarie Dahlgaard, har forsikret, at legetårnet blev fjernet umiddelbart efter tilsynet, og at alle medarbejdere er blevet instrueret i, hvordan de skal fordele sig på legepladsen.

I Nattergalen, hvor det særligt er vuggestuen, der halter efter, konstateres det, at opsynet med børnene på legepladsen ikke godt nok.

»Flere børn spiser sand, uden nogen griber ind,« fremgår det.