Når man ser dem fra vejen, kan man undre sig: Hvorfor ligger der to huse i asiatisk stil her?

Ved Egsmark Strand ved Ebeltoft ligger to helt specielle huse, som straks vækker opsigt.

Når man ser dem fra vejen, kan man undre sig: Hvorfor ligger der to huse i asiatisk stil her?

Husene ligger på Kystvejen 159 og 161 og er bedre kendt som ”Lille Siam” og ”Musæet”.

Som navnet Lille Siam antyder, er husene opført i thailandsk stil.

Bygherren var mineingeniør og skovfoged Rasmus Havmøller, der i sin ungdom rejste til Siam, som Thailand dengang blev kaldt.

Efter næsten 20 år i Fjernøsten vendte han tilbage til Danmark.

Med sig havde han en rig bagage af oplevelser, jagttrofæer, kulturgenstande – og en familie, der inkluderede hans thailandske hustru og deres børn.

Havmøller opførte de to huse, så hans hustru, der blev kaldt Meh See, kunne få et lille stykke af sit hjemland i Danmark. Men historien om Meh See startede langt væk fra Danmark.

Mon-folkets datter

Syd for Bangkok, hvor floden Chao Phraya danner et slynget løb, ligger et lavtliggende område, hvor det ældgamle Mon-folk holder til – Phrae Phradeng.

Her blev Boon Sri Chaichanapan født den 15. november 1900.

Hun var efter sigende datter af en lokal høvding og blev derfor senere i sit liv ofte kaldt en thaiprinsesse.

Omkring 1916 mødte Boon Sri sin kommende mand, danskeren fra Egsmark Strand, Rasmus Havmøller.

Efter at have afsluttet sin uddannelse i tropeskovbrug var Havmøller kommet til Siam for at arbejde for Østasiatisk Kompagni (ØK).

Han var blevet udstationeret i det nordlige Siam, hvor han i junglen skulle stå for fældning af teaktræ.

Det vides ikke præcist, hvordan Boon Sri og Havmøller mødte hinanden, men da det skete, blev de sammen.

Det var almindeligt i begyndelsen af 1900-tallet, at europæere i Siam fik thailandske kærester, og ofte fik de også børn sammen.

Det var dog sjældent, at europæerne giftede sig med deres thailandske partnere.

Derfor var det noget helt specielt da Rasmus Havmøller giftede sig med Boon Sri, som han kaldte Meh See.

Først blev de viet ved en traditionel thai-ceremoni i et tempel, og senere fik de en kristen vielse.

I begyndelsen boede parret på Rasmus Havmøllers husbåd sammen med deres to hunde.

Senere fik Havmøller råd til at købe et hus til dem.

Gennem årene flyttede de rundt i Siam, alt efter hvor Havmøller havde arbejde, og de endte med at bo mange forskellige steder.

For Havmøller blev Meh See en nøgle til den thailandske kultur.

Hun lærte ham sproget og hjalp ham ofte med at kommunikere med de lokale, når de var i junglen og på markeder.

Uden Meh See kunne Havmøller heller ikke have erhvervet mange af de kulturgenstande, som i dag findes i hans samling på museet Skatkammer Siam.

I 1932 blev Rasmus Havmøller alvorligt syg af malaria. For at få det bedre måtte han rejse hjem til Danmark, men han nægtede at tage afsted uden sin familie. Derfor fulgte de med.

Et lille stykke af Siam i Danmark

Da Havmøller og familien i 1933 kom til Danmark, flyttede de ind i Kystvejen 163, ”Bakkehuset”, som Havmøller oprindeligt havde opført til sin mor.

Hurtigt begyndte Rasmus Havmøller at opføre to nye huse ved siden af Bakkehuset.

Lille Siam var en gave til Meh See, der nu befandt sig i et lige så fremmed land, som Siam havde været for Havmøller.

Han vidste, hvor vigtigt det var at have noget, der kunne minde én om ens hjemland.

Den mindre bygning, kaldet ”Musæet”, blev indrettet til Havmøllers samling af jagttrofæer og kulturgenstande, mens Lille Siam var Meh Sees domæne.

Parret havde planer om at indrette stedet som logi med restaurant og café.

På grund af Havmøllers sygdom var han dog ude af stand til at arbejde, og familien måtte leve af de turister, der kom forbi for at se den siamesiske samling.

Sidst i 1930’erne gik turismen dårligt, hvilket mærkedes på familiens økonomi.

I 1940 indgik Havmøller en aftale med Museumsforeningen i Ebeltoft om at lade den siamesiske samling blive udstillet i museets lokaler på Juulsbakke 1.

Samlingen blev en stor succes, men Havmøller nåede aldrig at opleve det, da han døde uventet få måneder efter åbningen.

Meh See og børnene

Efter Rasmus Havmøllers død stod Meh See og børnene uden en egentlig forsørger, hvilket havde været svært nok for en dansk kvinde på den tid.

Meh See kunne ikke dansk særlig godt, og var i en fremmed kultur.

For at klare sig solgte familien Bakkehuset og flyttede ned i Lille Siam.

Familien fik en procentdel af billetindtægterne fra den siamesiske samling, men under besættelsen var det ikke nok.

Meh See måtte blandt andet grave tørv i den lokale tørvemose for at forsørge sine børn.

Med hjælp fra naboer som kunstneren Aage Fredslund Andersen og andre lokale i Egsmark klarede Meh See sig, men det var hårde tider.

Meh See og Rasmus havde drømt om at vende tilbage til Thailand.

Det blev dog aldrig til virkelighed og Meh See så aldrig sit hjemland igen.

I 1960 døde hun af kraft, men havde inden da sørget for, at hendes børn fik en god uddannelse og de bedste muligheder for et godt liv.

Efter Meh Sees død forblev de to huse i familiens eje, og først efter mange år blev de husene solgt videre.

I dag står de to huse tilbage som et minde. Det lille hus er et minde om Rasmus, og det store, Lille Siam, er et minde om Boon Sri Havmøller – en unik kvinde, der hjalp sin mand i en fremmed verden og kæmpede for sine børns fremtid i Danmark.