Slettede billeder afslører: Brabrand-bygning har allerede været anvendt som moské

En sag har sat sindene i kog på rådhuset og i Brabrand. En fond har helt ubemærket arbejdet med at lave en nyindkøbt erhvervsejendom på Høiriisgårdsvej 1 om til en moské.

Opslag fra lokale foreninger på Instagram afslørede dog planerne, og kommunen er nu ved at undersøge, hvad der er op og ned i sagen, og om der kan sættes en stopper for mosképlanerne.

Nu kan Din Avis Aarhus Onsdag imidlertid afsløre, at ejendommen allerede er blevet benyttet til moskéaktiviteter.

Flere af de foreninger, der angiveligt skal have til huse i en kommende moské, har nemlig tidligere været meget aktive og eksplicitte omkring projektet på Instagram.

Det er de dog ikke længere, efter planerne blev afsløret. Faktisk er de begyndt at slette opslag, der refererer til Høiriisgårdsvej 1.

Avisen er i besiddelse af nogle af de slettede Instagram-opslag, som dokumenterer aktiviteter på adressen.

Eksempelvis inviterede Brabrand Ungdoms- og Kulturforening en fredag i november til et oplæg med imamen Can Muhammed fra Dansk Islamisk Trossamfund og Brøndby Moské.

Det skete under overskriften »Vi danner en ungdom, hvis største fornøjelse er at løbe for Allahs sag!«. Arrangementet var »forbeholdt brødre«.

Senere samme måned inviterede Brabrand Kvindeforening til to en halv timers ugentlig koranundervisning for kvinder i »vores nye moské« hver tirsdag. Foreningen har desuden i andre opslag reklameret for diverse begivenheder, hvor der skulle samles penge ind til moskéen.

Arrangementerne fandt sted, kort efter at den tyrkiske Dikev Fonden overtog nøglerne til bygningen den 1. september.

DD: Bevidst snyd

Danmarksdemokrat Jakob Søgaard Clausen har i nærværende avis opfordret Teknik og Miljø-rådmanden til at sætte en stopper for mosképrojektet, og de nye oplysninger om, at der allerede har været islamiske aktiviteter på Høiriisgårdsvej, bekymrer ham.

»De opslag viser tydeligt, at der har været religiøse aktiviteter, som man også ser i moskéerne. Det er stærkt problematisk, at de på den måde prøver at omgå reglerne. De burde, ligesom alle andre, afvente godkendelse fra kommunen. Stedet er ikke godkendt til moskéaktiviteter, og det vil jeg mene, at det her er,« siger byrådspolitikeren, der også er medlem af Teknisk Udvalg.

Han mener, at Dikev Fonden og de lokale foreninger bevidst prøver at skjule deres hensigter.

»Vi så det samme i Tilst, hvor man drev moské i en bygning, der var godkendt som grillbar. Jeg er ikke i tvivl om, at det er helt bevidst, at man forsøger at gå under radaren med de her aktiviteter, og det gør mig ekstra bekymret, når man gerne vil skjule det. At man er begyndt at slette opslag beviser jo tydeligt, at man er klar over, at man har en dårlig sag, som offentligheden ikke skal have indblik i,« konkluderer han og slutter:

»Den her slags aktiviteter, der skal styrke islamismen i det vestlige Aarhus, modarbejder det store arbejde, vi i Aarhus har med de udsatte boligområder.«

Avisen ville gerne spørge Brabrand Kvindeforening og Brabrand Ungdoms- og Kulturforening ind til arrangementerne og høre, hvorfor de har slettet opslag på Instagram. Foreningerne er dog ikke vendt tilbage på avisens henvendelser.

At der allerede har været afholdt arrangementer i bygningen er ny viden for Teknik og Miljø, lyder det fra kontorchef Torben Simonsen.

»Det giver da et grundlag for at spørge dem ind til, om de allerede har taget bygningen i brug og til hvad. Hvis de bruger den til noget andet, end den er godkendt til, så vil det være ulovligt.«

Ikke et ord om moské

Dikev Fonden sendte først den 20. december en ansøgning til kommunen om byggetilladelse, viser en aktindsigt.

Her nævner fonden ikke ordet moské en eneste gang, selvom den ifølge opslag på sociale medier har iværksat en kampagne for at indsamle penge til at renovere bygningen og netop lave en moské.

I byggeansøgningen skriver Dikev Fonden, at den vil ændre bygningens førstesal, så der kan laves »aktivitetslokaler/fællesrum, hyggerum og et bederum, som kan bruges af foreningens medlemmer og lokalområdet«.

Plantegningen viser, at man blandt andet vil etablere et 102 kvadratmeter stort bederum.

Tidligere har der været foreningsaktiviteter ved Odd Fellow-logen og erhverv i bygningen, og Dikev Fonden påstår i ansøgningen, at der ikke ændres i bygningens anvendelse.

»Bygningens anvendelse forbliver uændret, idet brugen vil omfatte fritidsaktiviteter, hvor børn, unge, mænd og kvinder kan deltage i forskellige frivillige aktiviteter. Disse vil blandt andet inkludere undervisning, lektiehjælp, rollemodelprogrammer, udendørsaktiviteter samt værested for alle,« skriver fonden.

Men hvis der skal være moské, så er der tale om en ny anvendelse, understreger kontorchef Torben Simonsen.

»Hvis man har en åben moské, hvor folk kan komme ind fra gaden til fredagsbøn, så er det ikke at betegne som foreningsformål. Så er der tale om en anden anvendelse. Folketinget har vedtaget en planlov, som giver os ret til at regulere religiøs aktivitet såsom moskéer,« fastslår han.

Men her kommer vi ind i nogle indviklede juridiske spidsfindigheder. For kan man betegne det som en moské i lovens forstand, hvis det er foreninger, der afholder moskéagtige aktiviteter? Det er kommunen i gang med at hitte ud af.

»Vi har ikke rigtig nogen afgørelser fra andre steder, som definerer, hvornår noget er en forening, og hvornår det er en form for omgåelse, fordi aktiviteten dækker over noget andet. Lige nu er det uklart for os, hvad de egentlig søger om, og derfor er vi i dialog med dem om, hvad intentionerne med bygningen er. Det afventer vi svar på,« siger Torben Simonsen.

Aarhus Kommune har givet Dikev Fonden 14 dage til at svare.