»Vi vil selv passe vores børn«: Seks mødre kæmper for flere penge og bedre forhold

Skal man betales for at passe sine egne børn?

For mange – måske særligt dem, der selv voksede op med en hjemmegående forælder – kan det virke kontraintuitivt.

Men for en gruppe kvinder er det det eneste, der giver mening.

De er mødre og såkaldte hjemmepassere.

I en moderne verden, som er indrettet til en husholdning med to fuldtidslønninger, kræver det akrobatiske økonomiske krumspring at få hverdagen til at hænge sammen. Især hvis den ene forælder skal blive hjemme og tage sig af børnene.

Og for de seks kvinder er netop det afgørende.

De vil ikke gå glip af de dyrebare første år af deres børns liv, og så er de forresten heller ikke helt begejstrede for daginstitutionernes forfatning i dagens Danmark.

Derfor vil de nu have bedre forhold for hjemmepassere.

Handler om kvalitetstid

I Danmark har kommunerne mulighed for at tilbyde tilskud til forældre, der vælger at passe deres børn hjemme i stedet for at benytte daginstitutioner.

Ordningen bygger på national lovgivning og skal give familier større fleksibilitet.

Da Favrskov Kommune i 2022 indførte et hjemmepasningstilskud på 5.715 kroner om måneden, var formålet netop at give flere forældre muligheden for selv at stå for omsorgen.

Men i dag gælder ordningen kun for børn op til tre år – en grænse, som en gruppe forældre nu vil have hævet til seks år.

For Camilla Arnstrup, Stinna Kjærsgård Kristensen og fire andre mødre i Favrskov er hjemmepasning et aktivt valg.

Hver tirsdag, onsdag og torsdag mødes de med deres børn enten på biblioteket, i legeland eller hjemme hos hinanden.

Denne gang er de samlet på Camilla Arnstrups gård uden for Hadsten, hvor børnene kan lege mellem grise, høns, heste og kaniner.

Økonomisk akrobatik

Mødrene fremhæver flere grunde til, at de har valgt at hjemmepasse.

For Camilla Arnstrup begyndte det som et tilfældigt valg med hendes ældste datter, men udviklede sig til et bevidst fravalg af institutioner.

»Jeg vil hellere bruge tiden på at give mine børn oplevelser, være sammen med dem og give dem den ro, vi synes er vigtig i familien. Vi slipper for at skulle koordinere aflevering, afhentning og sygedage.«

Stinna Kjærsgård har en seksårig datter i skole og har tidligere haft sine børn i institution, men oplevede, at det var svært at sende dem afsted.

»Jeg har prøvet hele institutionslivet, men jeg vil gerne selv være sammen med mine børn og give dem trygge rammer i de tidlige år. Selv hvis vi havde ideelle institutioner, ville jeg stadig mene, at de helt yngste børn har bedst af at være sammen med deres forældre.«

Det nuværende hjemmepasningstilskud giver ifølge kvinderne en vis økonomisk fleksibilitet, men er ikke nok til at gøre hjemmepasning muligt for alle.

»Tilskuddet gør, at vi lige har lidt ekstra. Det er ikke en formue, men det betyder noget. Der er mange, der gerne ville hjemmepasse, hvis det kunne hænge sammen økonomisk,« siger Camilla Arnstrup.

Stinna Kjærsgård tilføjer, at hun ikke ville kunne gøre det uden tilskuddet.

»Jeg troede ikke, det kunne lade sig gøre, før jeg satte mig ned og regnede på det. Men til maj stopper mit tilskud, da de 12 måneder er gået. Hvis jeg ikke finder en anden løsning, skal hun starte i institution. Jeg mener ikke, det er hensigtsmæssigt for et lille barn at skulle rykke sådan rundt.«

Derfor efterspørger hun og de andre mødre, at tilskuddet bliver forlænget til 24 måneder, for at sikre at barnet ikke får det ekstra skift inden børnehavestart.

Lokalpolitiker Simon Buus Olsen (LA) har tidligere argumenteret for en udvidelse af ordningen og mener, at hjemmepasningstilskud er et vigtigt redskab til at give børnefamilier større valgfrihed.

Han påpeger, at Danmark har verdensrekord i institutionspasning, og at det derfor bør være muligt at vælge en anden model.

»Det gode børneliv er ikke kun i statens hænder,« har han tidligere udtalt i et debatindlæg i Din Avis.

Enhedslisten har også støttet hjemmepasningstilskuddet, men vil gerne udvide ordningen yderligere, så den gælder for børn helt op til skolealderen, samt hæve tilskuddet til et højere niveau. Partiet ser det som en investering i børns trivsel og mener, at økonomiske forhold ikke bør være en barriere for forældres valg om hjemmepasning.

Lone Boye (S), formand for Børn- og Ungeudvalget, er derimod kritisk over for en udvidelse af hjemmepasningstilskuddet og mener, at kommunens ressourcer bør prioriteres anderledes.

»Jeg synes, det er fint, at man som familie har mulighed for at passe sine børn derhjemme, men når det kommer til økonomien, så er det ikke en kommunal opgave. Vi vil hellere bruge midlerne på de brede fællesskaber og institutioner, hvor børn lærer sociale spilleregler og fællesskaber.«

Hvad med ligestilling?

Forældrene argumenterer for, at en udvidelse af ordningen ikke kun vil gavne dem, men også kommunen.

»Faktisk kan Favrskov Kommune give os op til 85 pct. af, hvad den billigste dagtilbudsplads koster, men den har valgt kun at give 75 pct. Den besparelse, den har ved det, kan den jo bruge til at kaste efter de hårdt pressede daginstitutioner,« siger Stinna Kjærsgård.

Lone Boye mener dog ikke, at regnestykket er så simpelt.

»Hvis ordningen blev udvidet til seks år, ville det ramme vores daginstitutioner hårdt. Vi kan ikke bare antage, at et barn bliver hjemmepasset hele perioden, så vi ville stadig skulle have pladser klar, hvis den hjemmepassende forælder får drømmejobbet.«

Et af de mest fremtrædende argumenter mod hjemmepasningstilskud er, at det kan fastholde traditionelle kønsroller og mindske kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet.

»Jeg tror, mange hjemmepassere gerne ville arbejde lidt ved siden af, men det må vi ikke, for så mister vi tilskuddet. Hvis vi kunne arbejde lidt, ville vi kunne indbetale til pension og bevare en løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Det ville være en fordel for alle,« siger Camilla Arnstrup.

Stinna Kjærsgård mener, at ligestillingsargumentet overser det faktum, at familier tager forskellige valg.

»Ligestilling handler også om, at man selv kan træffe valg, der passer til ens familie. For mig er det vigtigere, at vi som familie har fleksibilitet til at indrette vores arbejdsliv anderledes i de her få år.«

Emma Meisner, en af de andre hjemmepassere i gruppen, tilføjer:

»Vi kan tale ligestilling, den dag en mand begynder at amme. Mænd og kvinder er biologisk forskellige, og det betyder noget i de tidlige år.«

For mødrene er drømmescenariet klart: Tilskuddet skal dække børn helt op til seks år, og forældrene skal have mulighed for at arbejde lidt ved siden af uden at miste støtten.

»Hvis tilskuddet blev forlænget, ville vi have mulighed for at lade vores børn blive hjemme længere – indtil barnet begynder i børnehave, så de undgår det her skift. Vi taler jo kun om nogle få år, men de betyder enormt meget,« siger Stinna Kjærsgård.