Fortsæt til indhold

Drama på Molslinjen skyld i forsinkelser - mand kørt på hospitalet i ambulance

En mand fik et hjertetilfælde, oplyser kommunikationschef.

Samfund
am

Dramatisk hændelse på Molslinjen har skabt forsinkelser i løbet dagen for færgen mellem Aarhus og Sjælland.

Og det startede omkring kl. 11, da Molslinjen skulle til at sejle fra havnen i Aarhus. Men afsted kom færgen dog ikke:

»Vi har en færge, der blev forsinket, da en mandlig passager fik et hjertetilfælde,« siger Jesper Maack, pressechef for Molslinjen til B.T.

Færgen blev i havnen i Aarhus, og livreddende behandling blev påbegyndt, inden ambulancereddere ankom og kørte manden til Aarhus Universitetshospital (AUH).

Molslinjens pressechef oplyser til B.T., at da sagen nu er overdraget til AUH, kender man derfor heller ikke mandens tilstand.