Fortsæt til indhold

Fabrikker og bryggeri kickstartede byudvikling på Trøjborg

Der har gennem tiderne ligget et væld af fabrikker i populær Aarhus-bydel.

Samfund
Aarhus Stadsarkivredaktion.aarhus@dinavis.dk

Byudvikling af Trøjborg blev kickstartet i 1896, da Bicyclefabrikken Dania blev opført på Trøjborgvej 8.

Fabrikken, der var i to etager med hvidpudsede mure og fine detaljer, blev tegnet af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen, der også har tegnet Marselisborg Gymnasium og beboelsesejendommene omkring Skt. Pauls Kirkeplads.

Cykelfabrikken, der i dag er erstattet med en nybygget etageejendom, var Trøjborgs første industribygning, men bestemt ikke den sidste. Snart fulgte andre og endnu større fabrikker.

Spritfabrikken

I 1901 åbnede en af de helt store, da Jens Ormslevs Spritfabrik blev taget i brug på området, hvor Trøjborg Centret i dag ligger. Fabrikken blev startet som et brænderi til en købmandsgård i Mejlgade 59 tilbage i 1869 og lå her indtil januar 1901, hvor brænderiet brændte. I stedet for at opføre en ny fabrik samme sted, valgte brænderiejer Viggo Ormslev (søn af grundlæggeren Jens Ormslev) at få opført en ny stor fabrik på Trøjborg. Arkitekten til fabrikken blev Thorkel Møller, der blandt andet også har tegnet Marselisborg Hospital og Sankt Josephs Hospital på Tietgens Plads.

Spritfabrikken på Otte Ruds Vej på Trøjborg. Bygningen blev opført i år 1901. Ukendt fotograf, ca. 1902, Aarhus Stadsarkiv

Der blev ikke sparet på pengene ved anlæggelsen af det nye storslåede murstensbyggeri, og fabrikken skulle indeholde teknikkens nyeste fremskridt. Der blev leveret maskiner fra Frichs Efterfølgere, Wied & Vestesen, mens kobberarbejdet var udført af A. Wilsons Kobbersmedie, der var byens førende. Ved færdiggørelsen af byggeriet var spritfabrikken den største privatejede af sin art i Danmark, og der kunne på den nye fabrik produceres ca. 200 tdr. brændevin om dagen.

Tilførslen af elektricitet var en markant fornyelse af arbejdsgangene på den nye fabrik. I forbindelse med selve brænderibyggeriet opførtes et silopakhus, der kunne indeholde op til 10.000 tdr. korn. I pakhuset blev råvarerne læsset ind forneden, og med elektriske elevatorer blev råvarerne bragt op til bygningens øverste etage, hvorfra de blev ført ud på lofterne.

Spritfabrikkens levetid blev dog kort. Den blev således lukket i forbindelse med Første Verdenskrigs udbrud. I 1919 blev bygningerne købt af det aarhusianske firma A/S Jydsk Elektro, der holdt til i bygningen indtil 1968, og året efter blev bygningen nedrevet.

Bryggeriet, der blev til papirfabrik

Samtidig med at Ormslevs imponerende brænderi skød op af jorden lige nord for Otte Ruds Gade, skød et andet stort bryggeri under navnet Aktiebryggeriet Trøjborg op på nabogrunden lige syd for Otte Ruds Gade.

Bag bryggeriet stod De forenede Bryggerier i Aarhus, der var blevet dannet af de fire hvidtølsbryggerier Sjællandsgades Bryggeri, Godthaab, Vejlby Bryggeri og Bryggeriet Nørrebro. De forenede Bryggerier håbede på, at de med deres nye bryggeri kunne blive en seriøs konkurrent til A/S Østjydske Bryggerier, der senere blev kendt som Ceres. Ligesom Ormslevs brænderi blev bryggeriet indviet i 1901, og arkitekten bag bryggeriet var også Thorkel Møller. Modsat brænderiet, der blev opført i røde mursten, blev bryggeriet opført i gule mursten med tværgående røde murstensbånd. Bryggeridrømmene bristede dog endnu hurtigere end Ormslevs brænderidrømme, og allerede i 1905 blev bryggeriet opkøbt af konkurrenten Østjydske Bryggerier, der hældte al trøjborgøllen i rendestenen og lukkede bryggeriet.

Det blev således ikke som bryggeri, bygningen blev kendt, men derimod som papirfabrik. I 1909 lejede Jyllands Papir-Værk sig nemlig ind i bygningen, og i 1930 købte papirværket hele komplekset og satte efter erhvervelsen gang i en række udvidelser. Blandt udvidelserne var den lange, gule ejendom med shedtag, der ligger langs Aldersrovej.

I 1970’erne var pladsen på Trøjborg blevet for trang, og papirfabrikken flyttede til en nybygget fabrik i Lystrup og solgte i 1972 trøjborgkomplekset til Aarhus Universitet, der efter en stor renovering og ombygning flyttede ind i 1975. Her holdt blandt andet Nordisk Institut til, og det var dennes kantine, der i 1994 var ramme for en tragisk begivenhed, da en 35-årige mand stod bag landets første og eneste skoleskyderi, hvor to kvinder blev dræbt og yderligere to kvinder såret.

Møbler, kiks og æsker

Trøjborg har gennem årene haft et væld af andre store og små virksomheder. En af disse ligger i baggården bag villaen på Steen Billes Gade 7. Her blev omkring 1902 opført en fabriksbygning, som fra 1903 blev drevet af Aarhus Dampvaskeri. I 1919 blev bygningen overtaget af Jens Olsens Stole- og Møbelfabrik. I dag er ejendommen ombygget til lejligheder.

Den tidligere møbelfabrik på Steen Billes Gade 7B er i dag omdannet til lejligheder. Her er bygningen fotograferet i 1982. Fotograf Poul Pedersen, Aarhus Stadsarkiv

På Herluf Trolles Gade 7 etablerede Jul. A. Jørgensen i 1908 et bageri, der blandt andet kunne levere bagværk til hans kaffeforretning i Guldsmedgade. I 1920’erne etablerede han en egentlig kiksefabrik på grunden under navnet Jul. A. Jørgensens Kiks- og Biscuitfabrik. Kiksefabrikken, hvorfra der blandt andet blev produceret Mariekiks, lå på Trøjborg, indtil fabrikken nedbrændte i 1959, hvorefter produktionen blev flyttet til Helsingforsgade. På grunden blev i stedet opført en række etageejendomme til beboelse tegnet af arkitekt Aage C. Nielsen.

En anden trøjborgfabrik var Mammens Æskefabrik A/S, der blev opført ved Villa Fairhill på Trøjborgvej 74, som hr. Mammen også ejede. Fabrikken beskæftigede ca. 30 mand. Senere flyttede æskefabrikken til nye lokaler i Højbjerg, og de tidligere fabrikslokaler blev omdannet til at rumme supermarkedet Jaco. I dag er fabrikken nedrevet og erstattet af en boligblok. Villa Fairhill ligger dog stadig som en skjult perle gemt i baggården bag de høje boligblokke på Trøjborgvej.