Da alarmen lød smed hun alt - undtagen sin hund: 500 meter væk kæmpede en mand for sit liv

Forestil dig du står midt i en helt normal og hverdagsagtig situation, og pludselig begynder din telefon at tude.

Der er en person, der har fået hjertestop.

Og du er den, som er tættest på ulykkesstedet.

Måske sidder du i et møde? Måske står du på legepladsen med dine børn? Eller måske er du ude at handle med hunden i snor?

Det sidste var tilfældet for Inge Andersen i Voldum i august 2024.

På et splitsekund blev en helt almindelig indkøbstur forvandlet til et spørgsmål om liv eller død, men selvom alarmen kom som et chok, var hun forberedt.

For Inge Andersen er hjerteløber.

Liv eller død

Inge Andersen er både uddannet sygeplejerske og akupunktør.

I 2018 besluttede hun sig for at blive hjerteløber.

Det var under et førstehjælpskursus, som hun tager hvert andet år som en del af sit arbejde i Voldum Akupunktur Klinik, at hun første gang blev opmærksom på ordningen.

Hun følte straks, at det var noget, hun kunne bidrage til med sin baggrund og erfaring.

»Det handler om at kunne gøre en forskel. Tænk, at man kan være med til at redde et andet menneskes liv. Det er det største,« fortæller hun.

Da alarmen fra hjerteløber-appen pludselig ringer i august 2024, reagerer Inge hurtigt.

Hun er lige kommet ud fra købmanden og går med sin hund i den ene hånd og en pakke under armen, men hun er omkring 500 meter fra det område, hvor hun ved, at hendes hjælp vil være nødvendig. Med hunden i den ene hånd og en pakke i den anden, går det hele fra helt almindelige opgaver til livredning på få sekunder.

»Jeg var lige kommet ud fra købmanden og gået over vejen med min hund i snor, da jeg fik alarmen. Første tanke var: ’Shit, jeg har hunden med!’ Men så tænkte jeg, ’jeg skal afsted’. Og så løb jeg mod hjertestarteren.«

I farten falder hun næsten over sin hund og taber pakken, men hun stopper ikke.

Stadig med hunden i snor fortsætter hun mod den nærmeste hjertestarter, mens hun febrilsk men fokuseret ringer sin mand op.

Pakken efterlader hun.

»Jeg tror ikke, jeg havde tid til at reflektere over det. Det hele gik så hurtigt, og du ved jo ikke, hvad der venter, før du når frem. Man har bare en vigtig opgave at løse – redde et liv.«

Hendes følelse af ansvar er klar. Der er ikke tid til at tøve, og hun har allerede en plan i tankerne: først hjertestarteren, så hurtigt videre til fodboldbanen. Hendes adrenalinpumpe kører, men hun holder hovedet koldt.

Inge fortæller, hvordan hendes krop og sind instinktivt tager over, selvom det er en uventet og nervepirrende situation.

Da hun når frem til hjertestarteren, er en anden nået hende i forkøbet. I samme øjeblik ankommer hendes mand med deres bil og samler hende op. Sammen når de hurtigt frem til fodboldbanerne.

Men selv da er der ikke tid til at slappe af.

Inge opdager, at situationen allerede er i gang, og hun træder hurtigt til for at genoptage hjertemassagen.

Hvert sekund tæller

På fodboldbanen er situationen kaotisk.

Der er allerede gang i en hjertestarter, og hun skifter hurtigt til at give hjertemassage, mens ambulancen er på vej.

»Jeg var nervøs, men man kan ikke tage stilling til, om det er for sent. Man skal bare gå i gang. Det er det bedste, vi kan gøre,« siger hun og fortæller, hvordan det føltes at træde ind i en situation, hvor andre allerede er i gang med førstehjælpen.

For Inge er det klart, at det er i sådanne øjeblikke, hun føler, at hun gør det vigtigste i sit liv. At kunne redde et menneskes liv er noget, hun ikke kan sætte ord på. Det er en vigtig del af det, hun har valgt at bruge sit liv på – at hjælpe andre.

»At redde et liv.. det er det største, man kan gøre. Jeg har senere fundet ud af, at jeg faktisk kender den fodboldspiller, men jeg kunne ikke genkende ham med det samme. Men det er ikke det, der betyder noget. Det vigtigste er, at vi handlede hurtigt og reddede ham.«

Men selv for en erfaren sygeplejerske som Inge, er det ikke altid let at træde ind i en nødsituation.

»Det var svært at finde min plads i starten. Der var allerede folk, der gav hjertestart, og det var ikke let at komme ind og tage kontrol. Jeg er sygeplejerske, og jeg ved, hvad der skal gøres, men det er anderledes uden hjælpemidler og et professionelt team rundt om en,« siger hun.

Trods nervøsiteten blev hjerteløbernes indgriben afgørende, og hun havde ikke tid til at dvæle ved tvivl – kun at handle.

Efter hændelsen kunne Inge ikke lade være med at tænke på fodboldspilleren og hans familie.

»Jeg fik ikke sovet meget den nat. Jeg lå og tænkte på ham og hans familie og på, hvordan han havde det og hvad der skulle ske. Det er en stor belastning, når du ikke ved, hvordan det går, men det er også en del af det. Det er ikke bare fysisk førstehjælp, men også psykisk støtte til de pårørende og vidnerne.«

Selv om det var en voldsom oplevelse, har den givet Inge blod på tanden.

»Selvfølgelig er det skræmmende, men det giver også et adrenalinkick. Jeg ved, at jeg er klar, hvis det skulle ske igen. Alle bør melde sig som hjerteløber. Det kan være livsreddende, og vi ved aldrig, hvornår det bliver nødvendigt.«

For Inge er hjerteløberordningen ikke bare et supplement til det professionelle beredskab – det er en nødvendighed.

»Det redder så mange menneskeliv. Jeg tænker, at det giver mig mulighed for at gøre en forskel, når det virkelig gælder,« siger hun og tilføjer, at hun ønsker at opfordre flere i Favrskov Kommune til at melde sig.

»Der er brug for flere, og vi kan aldrig få nok hjerteløbere. Jeg håber, at flere vil træde til, så vi kan være endnu bedre forberedt.«

Når Inge ikke er hjerteløber eller akupunktør, holder hun sig i form ved at træne og gå ture med sin hund.

»Jeg prøver at holde mig fit og klar til næste opkald, men man ved aldrig, hvornår det er.«