Boksning giver Parkinsonramte en uppercut af håb

Humøret er højt, og der bliver grinet meget i Hornslet Bokseklubs flotte træningslokale sådan en tirsdag formiddag, når Sofie Lund Christensen kalder til samling.

Lokalredaktøren er hoppet i træningsoutfit for at tage pulsen på det træningsmiljø, som Hornslet Bokseklub netop har startet fire formiddage om ugen for mennesker med Parkinson.

I Danmark lever cirka 12.000 personer med Parkinsons sygdom.

Globalt set er sygdommen den hurtigst voksende neurologiske sygdom, og antallet af personer med sygdommen forventes at være fordoblet i 2040.

Det gør Parkinsons sygdom til en betydelig udfordring for sundhedssystemer verden over, herunder det danske sundhedssystem.

Vi skal i gang

»Vi skal i gang, og vi starter med at gå i et frisk tempo, så vi kan få pulsen op,« deklarerer cheftræneren.

De fire deltagere følger trop: Søren og Frede, der begge er først i 60’erne, Lars, der har passeret de 70, og Lis, 75, som ikke har Parkinson, men er med, fordi hendes mand har fået diagnosen. Han er forhindret i dag.

Lis nyder at være med: »Vi griner meget her og kommer med muntre bemærkninger i modsætning til stemningen i et kedeligt fitnesslokale.«

Træningen er baseret på Rock Steady Boxing, et amerikansk boksekoncept uden kropskontakt. Så der er altså ikke tale om fysisk kontakt.

Boksningen er ikke kun god for Parkinsonramte, men for alle ældre der gerne vil bevare motorik, koordination, bevægelse og det at kunne samle sig selv op fra gulvet, hvis man falder, som Lis udtrykker det.

Cheftræneren spørger ikke om, hvem der har en diagnose..

»Jeg synes, det er vigtigt at få formidlet, at alle ældre kan have stor gavn af træningen og fællesskabet,« siger Lis.

Krydsbevægelser er guf

Gåturen rundt i det store lokale bliver suppleret med diverse opvarmningsøvelser og koordinative indslag.

Sofie Lund Christensen, 32, har 7-8 års erfaring som sygeplejerske.

Her har hun mødt mange Parkinsonpatienter.

»Boksetræning er særligt velegnet for parkinsonramte, fordi vi træner balance, koordination og krydsreaktioner. Det er elementer, der kan hjælpe med at modvirke nogle af sygdommens symptomer,« forklarer Sofie Lund Christensen, der selv har trænet boksning i en yngre alder og af og til hjælper sin far, Hornslet Bokseklubs cheftræner Arne Lund Christensen, i træningslokalet.

Netop krydsbevægelser er der mange af i Sofie Lund Christensens træning. Særligt da boksehandskerne kommer på.

»Nu skal I til at slå på sandsækken. Hvis jeg siger blå-blå-rød, slår I to gange hurtigt med venstre hånd og efterfulgt af en gang med højre. Så gør jeg det sværere og sværere for jer.«

De fire og deres udsendte tager fat.

Tempoet skrues op, og deltagerne og deres udsendte forsøger skarpt at følge cheftrænerens anvisninger.

Sveden drypper fra panderne, mens boksehandskerne rammer sandsækken med en rytmisk, dunkende lyd, der fylder rummet.

Sofie Lund Christensen er god til at rose og bruge stemmen. Der er ingen blødsødenhed fra hendes side, men masser af forståelse og kærlige ord.

Plethandskerne på

Træningen afsluttes med, at Sofie Lund Christensen tager plethandskerne på. Nu kommer dagens største udfordring.

Deltagerne skal i pæn fart forsøge at ramme en baglænsløbende cheftræners plethandsker med saft og kraft. Det er noget, der trækker tænder ud på selv den bedste, når armene skal gå som trommestikker, og ben og fødder skal følge med.

Men samtlige forsøger at løse opgaven.

I pauserne er munterheden i højsædet.

Smilene breder sig på ansigterne.

Humøret har fået en god gang lak af træningen, der snart skal skylles ned med et bad.

Rammer hårdt

Parkinsons sygdom er en kronisk og fremadskridende lidelse, der påvirker hjernen.

Den er kendetegnet ved et gradvist tab af nerveceller, som producerer stoffet dopamin.

Tabet fører til en række bevægelsesproblemer, herunder stivhed i musklerne, langsomme bevægelser og rysten.

Derudover kan sygdommen også medføre symptomer som ekstrem træthed, problemer med det autonome nervesystem, kognitive udfordringer, søvnforstyrrelser, depression, angst og fordøjelsesproblemer.

Frede fra Ryomgård

Frede fra Ryomgård har passeret de 60, men kan først, når han i år fylder 62, søge om at få seniorpension. Indtil da er han på sygedagpenge.

Frede fik konstateret sygdommen for 14 måneder siden, men havde allerede da gået med mistanken i et år.

»Jeg havde ondt i mit ene knæ og tænkte, at det måske skyldtes mine mange år som jord- og betonarbejder,« fortæller Frede.

»Jeg fik så et nyt knæ, men det hjalp ikke synderligt på min fysik. Jeg kunne fortsat mærke, at der var noget galt. Det ramte mig hårdt, da jeg fik diagnosen, men jeg har valgt at indstille mig på det.«

»Jeg har selvfølgelig mine trælse timer, når jeg lukker øjnene og tænker, det her er sgu alvorligt.«

Han træner hver mandag og onsdag i bokselokalet, men fredagen står på styrketræning på Ringparken i hjembyen.

»Her får man alle nyhederne fra Ryomgård, for de ældre mennesker, der også træner, har altid hørt det sidste nye,« siger han med et smil.

Et gok i nøden

Søren, 64, tidligere pædagog fra Egå, nu på efterløn, fik diagnosen i november 2024.

»Jeg havde ligesom Frede en mistanke - også fordi jeg blev langsommere i mine bevægelser. Det var et gok i nøden,« fortæller Søren.

Han havde i nogen tid mærket stor træthed, fysisk stivhed og smerter i skulderen. Efter at være gået på efterløn har han været meget interesseret i at finde måder til at håndtere sygdommen på.

»Jeg havde en bekendt, som også har Parkinson, som fortalte, at boksning kunne være rigtig godt. Så jeg var til åbent hus her i Hornslet Bokseklub i januar og blev med det samme begejstret.«

»Jeg går til det to gange om ugen og går glad herfra hver gang. Det hjælper mig fysisk og mentalt. Krydsbevægelserne i træningen giver mig noget, fordi jeg har problemer med min balance,« siger Søren.

Nedad bakke

Lars fra Rønde har haft Parkinson siden 2012.

Han har rundet de 70.

Den tidligere bankmand siger helt uden filter: »Det er stille og roligt gået nedad bakke. Det er svært at komme i tøjet, men jeg kommer her fast. Det hjælper mig med at holde mig i gang.«

Lars er tydeligvis ramt på stemmen.

Lis anbefaler ham at tage til talekonsulent, fordi det har hjulpet hendes mand.

Selvom Lars har levet med sygdommen nu i snart 13 år, kan træningen fortsat gøre en forskel for ham, som Sofie Lund Christensen bemærker det.

»Træning er afgørende for at bevare funktionsevne og livskvalitet hos mennesker med Parkinson. Aerob træning, styrketræning og balancetræning kan forbedre motorisk funktion, kognitiv funktion og livskvalitet.«

Fællesskab og motivation

Sofie Lund Christensen betoner meget det fællesskab, som træningen også giver deltagerne:

»Det der med at have nogle mørke dage og nogle depressive tanker er også en del af sygdommen. Men det med at komme til boksetræning og snakke med andre, der har det på samme måde, er meget rart.«

Frede og Søren nikker bekræftende.

Frede valgte i starten at holde sig langt væk fra arrangementer i for eksempel Parkinsonforeningen i Østjylland.

»Jeg fik det skidt af at gå og tænke, om jeg kom til at se sådan ud med tiden, når jeg så en, der var virkelig hårdt ramt. Heldigvis har boksningen givet mig et kick, og jeg glæder mig hver gang til at skulle afsted. Også fordi jeg møder andre mennesker med sygdommen, som jeg kan dele erfaringer med.«

Søren er helt enig: »Det med at komme til boksetræning og snakke med andre, der har det på samme måde, er meget rart. Det hjælper mig på alle måder fysisk og mentalt.«

Plads til mange flere

Det koster 200 kroner månedligt at være med på et af de to hold. Hold 1 træner mandag og onsdag, hold 2 tirsdag og torsdag. Alle med start klokken 9.30.

Det er muligt at klæde om og tage bad i de lækre lokaler, som bokseklubben har fået flot istandsat.

»Vi er pt. cirka 20 medlemmer, men vi vil gerne være mange flere. Jeg tror, det for mange med Parkinson lige handler om at tage skridtet og beslutningen. Hovedparten af dem, der kommer her, har været meget vedholdende,« siger Sofie Lund Christensen, der understreger, at man sagtens kan komme i selskab med en pårørende eller god kammerat.

Hun deles om træningsopgaven med en anden træner fra Hornslet Bokseklub.