Fortsæt til indhold

Hvad er egentlig meningen med den 'Ruin' på havnen?

Skeptiske borgere savner inddragelse i det område, som Sydhavnen A/S ønsker at gøre til et nyt maritim opholdssted.

Samfund

Kunst er til for at skabe debat og diskussion, og på den måde har den kommende skulptur ’Ruin’ på Sydhavnen i Grenaa allerede opfyldt en del af sin berettigelse.

Når den i så høj grad deler vandene, kan man ovenikøbet argumentere for, at den passer glimrende i det maritime miljø, men det er langt fra alle byens borgere, der er enige i den betragtning.

Skulpturen 'Ruin' kommer til at dominere billedet på pladsen ude mod Kattegatvej og Søndre Kajgade. Den kommende Ruinpladsen har således også allerede været genstand for masser af undren og debat blandt borgerne i Grenaa. Illustration: Sydhavnen A/S

En af dem er Peter Larsen.
Han har temmelig svært ved at forstå, hvad den seks meter høje skulptur med en beliggenhed lige ud til Kattegatvej og med det lidt nedslående navn skal gøre godt for.

»Jeg synes, det er voldsomt, at det skal stå her. Det er et havneområde, som har så meget historik og så meget tiltrækningskraft, og folk vil gerne opholde sig på havnen, men der skal være noget at komme efter. Jeg tror ikke, det er sådan et monstrum, der kommer til at tiltrække turisterne. Nu bliver stedet så lige pludselig til Ruinpladsen. Jeg synes ikke, det signalerer noget særligt positivt,« lyder indvendingerne fra Peter Larsen.

Flere spørgsmål melder sig

Det er Sydhavnen A/S - datterselskab til Grenaa Havn - der står bag etableringen af den nye plads.
Ambitionen er, at pladsen skal være en del af et havnestrøg, som byder på rekreative muligheder for såvel lokale og turister samtidig med, at det maritime miljø og de eksisterende virksomheder på havneområdet bevares.

Peter Larsen undrer sig over, hvordan etableringen af den nye plads passer ind i lokalplanen for området. Bestyrelsesformand i Sydhavnen A/S Jan Petersen ser dog ingen konflikter med lokalplaner i det kommende projekt. Foto: Simon Carlson

Netop fordi området er tiltænkt borgerne, savner Peter Larsen, at borgerne var blevet mere involveret i, hvad det skal indeholde.

»Man har jo ikke hørt borgerne, hvad de synes. Hvorfor kunne man ikke komme med nogle forslag eller lave en brainstorming-gruppe, som kunne komme med gode idéer? Det er ligesom om, man tromler det her af sted på samme måde, som man gjorde det med springvandet på Torvet,« mener Peter Larsen.

Han undrer sig desuden over, hvordan den seks meter meter høje skulptur flugter med lokalplanen for området.

Den gældende lokalplan er fra 1979, og heri står der blandt andet, at den sikrer, »at der indenfor det omhandlede område kun kan opføres bebyggelse til havneorienterede funktioner.«

»Men det her har jo ikke noget med havnen at gøre,« mener Peter Larsen.

»Jeg kunne forstå, hvis man havde snakket med Fornæs (skibsophug, red.) om at lave noget med nogle gamle skibsbroer eller lignende, men det er der jo ikke tale om her,« konstaterer han.

Ingen konflikter

Det er tidligere borgmester Jan Petersen, der er bestyrelsesformand i Sydhavnen A/S, og han vil gerne svare på spørgsmål om grundlaget for Ruinpladsen og tankerne bag.

Han afviser, at der skulle være lokalplanmæssige udfordringer med etableringen af både pladsen og skulpturen.

»Vi er ikke bevidste om eller har kendskab til, at der skulle være problemer i den sammenhæng. Så ville Ebeltoft Gårdbryggeri heller ikke kunne have etableret sig. Jeg kan heller ikke se pointen, hvis man påberåber sig, at der skulle være problemer med lokalplanen. Vi renoverer en bygning, og vi laver om på nogle arealer, som i forvejen ikke er aktive til havnerelaterede formål,« siger Jan Petersen og henviser til, at iskiosken, som tidligere lå på arealet, heller ikke havde en havnenyttig funktion.

Vi er ikke kommunen

I forhold til borgerinvolveringen, som Peter Larsen blandt andet efterlyser, anerkender Jan Petersen, at Sydhavnen A/S ikke har foretaget en større spørgerunde eller inviteret til at komme med bud på, hvad området skal indeholde.

Han forklarer imidlertid, at Sydhavnen har været i løbende dialog med den gruppe ældre fiskere, som har brugt en af de berørte bygninger som værksteder og redskabsrum for at finde ud af, hvad de kunne tænke sig for området i fremtiden.

Det er den samme bygning, som Sydhavnen nu vil renovere og omdanne til et sted, hvor der blandt andet er scenefaciliteter til blandt andet koncerter og plads til forskellige arrangementer og også bare et sted, hvor man som besøgende kan sidde med madpakken.

»Men jeg bliver nødt til at sige, at det er ikke noget, der kommer i høring. Vi er et selskab og ikke en kommune, så der er ikke noget her, der skal politisk behandles. Så kan man altid diskutere i hvilket omfang, vi har inddraget offentligheden, men vi lavede heller ikke et borgermøde i forhold til, om vi skulle lave en handel, der fik gårdbryggeriet ned på havnen,« pointerer Jan Petersen.

»Det er rigtig fint, at der er en offentlig debat, men vi er et selskab, som selvfølgelig skal tjene nogle penge og samtidig opnå de formål, som Sydhavnen har; nemlig at skabe en ny sydhavn med respekt for det gamle. Det er ikke noget, der kan påvirkes gennem kommunale beslutninger. Det kan man gøre ved at skifte os ud på generalforsamlingen,« understreger han.

Er det hele noget lort?

Og så er der navnet.
Det har affødt en hel del undren blandt borgerne i Grenaa, at man har valgt at kalde et område, man gerne vil gøre attraktivt for udefrakommende, for Ruinpladsen. Og som ovenikøbet vil være domineret af skulpturen med det lidet flatterende navn.

Men det kommer an på, hvordan man anskuer værket, mener Jan Petersen.

’Ruin’ dækker i dette tilfælde over, at byggebranchen igennem mange år har været med til at sætte et stort klimaaftryk. Derfor er man nødt til at gentænke brugen af byggematerialer.

Skulpturen er bygget af Hempcrete. Det er et isoleringsmateriale, der består af koldpresset hamp.
Altså et naturligt materiale, hvor hampen er et biprodukt fra produktionen af tekstiler af hamp, og det passer således ind i den tankegang, som Sydhavnen A/S gerne vil udvikle området med.

»Hvis man vælger at sige, at ordet ’ruin’ dækker over, at det hele er noget lort, så kan man jo godt tage det standpunkt og lade det være styrende. Men det er slet ikke det koncept, vi arbejder ud fra,« siger Jan Petersen.

»Vores udgangspunkt er en moderne tænkning, der handler om, at vi genanvender. Man kan altid diskutere, om kunstværket er passende eller ej, men det passer sådan set vældig godt med konceptet. Om det så er en ruin? Det kan da godt være, der er nogen, der synes, det er det, men det var der ikke nogen af os, der besluttede det, der tænkte, fordi vi så det ind i den anden sammenhæng.«

Ruinpladsen er designet af arkitekterne Kathrine Vand, Sebastian Siggaard og Thomas Røn. Førstnævnte stammer fra Grenaa, og det faktum har også spillet ind i valget, forklarer bestyrelsesformanden.

»Hvis jeg står med valget imellem nogle kunstnere, hvor nogle af dem har en lokal forbindelse, så vælger jeg oftest dem. At de bysbørn, vi har skabt og som nu er ude og lave nye ting ude i verden, har lyst til at give noget tilbage til deres hjemegn; det giver en ekstra stærk følelse,« mener Jen Petersen.

Ifølge planen begynder etableringen af Ruinpladsen i løbet af foråret i år.