»Du bliver aldrig til noget,« sagde læreren til den ordblinde dreng: Ni år efter har Jacob kæreste, bil, hus og arbejde

»Du bliver aldrig til noget,« sagde læreren overfor Jacob Bennekow, der på det tidspunkt gik i 7. klasse.

Ordene sank ind, men satte sig ikke fast.

»Det må han sgu gerne tænke,« fyldte 13-årige Jacobs hoved.

»Jeg vidste jo, at jeg kunne præstere, så længe det ikke havde noget med folkeskolen at gøre – der var andre ting, som interesserede mig: Jeg har altid gerne villet arbejde,« siger den unge mand, som i dag er 22 år.

Din Avis besøger Jacob Bennekow på hans arbejdsplads, Junges Automobiler i Hinnerup. Det er hans chef, Rasmus Junge, som har inviteret. Han er stolt af det, Jacob har udrettet, siden han som 13-årig kom kørende ind til værkstedet på en rusten cykel og spurgte om arbejde.

»Det var jo en slap, ung dreng, der så ud som en våd hund, der har fået tæsk – fordi han havde mødt så megen modstand. I dag ser jeg en ung mand med kæreste, hund, arbejde, bil og hus – det er altså ikke alle 22-årige, som har eget hus. Der er sket en voldsom udvikling, og han står i dag med meget mere selvtillid, fordi han har klaret alt det, han er gået i gang med,« siger Rasmus Junge, der altså gav Jacob job som fejedreng i første omgang.

Det udviklede sig til, at Jacob Bennekow, med forældrenes hjælp, fik gennemtrumfet, at han kun skulle i skole tre dage om ugen – de resterende to dage arbejdede han hos Junges Automobiler.

Dermed var han på mange måder foregangsmand for den nye ordning kaldet ’juniormesterlære’, som alle skoler fra næste skoleår skal tilbyde elever i ottende og niende klasse. Det er en del af den ’aftale om folkeskolens kvalitetsprogram’, som Folketinget vedtog i december sidste år.

»Det lyder som en virkelig god idé,« siger Jacob Bennekow kortfattet, og chefen tilføjer:

»Det er alletiders. Fordi mange unge vil gerne ud og lave noget. Deres opsætning er ikke til skolegang fem dage om ugen. De skal ud og ”have nogle tæsk” på en arbejdsplads. Så bliver de også meget mere medgørlige de tre-fire dage i skolen. Der er lidt en tendens til, at eleverne puttes i kasser: Og hvis man ikke passer ind i folkeskolesystemet, så bliver man ikke til noget. Men fordi man ikke er funktionel i folkeskolen, så kan man godt bruges i erhvervslivet – man skal bare lige finde den rette hylde.«

En anden kampgejst

For Jacob Bennekow, der er født og opvokset i Norring, var folkeskolen op ad bakke. Den ordblinde dreng havde svært ved timerne og lavede lige vel megen uro på de tre skoler, han nåede at gå på.

»De mente, at jeg lavede for megen ballade – det gjorde jeg nok også. Jeg tror da, at mange var træt af mig,« siger Jacob Bennekow med et lille smil.

»Men så kom han ned til en flok håndværkere og fik ikke et ben til jorden de første mange år,« griner Rasmus Junge og fortsætter:

»Han blev rettet af, sådan som han skulle. Det, som folkeskolen ikke kunne, det kunne vi.«

Jacob Bennekow passede godt ind i »skurvognsjargonen,« som han selv kalder det.

»Det var helt perfekt. Jeg kan godt lide, at vi kan tage noget pis på hinanden, og det hele ikke skal være så pænt. Min familie er i bilbranchen, og siden jeg var helt bette, har jeg vidst, at jeg ville noget indenfor biler – det har altid interesseret mig.«

Det var ingen sovepude at have to ugentlige dage hos Junges Automobiler. Han skulle møde 7.30 og følge stedets arbejdstider.

»Jeg har egentlig altid mødt op – også i folkeskolen – men her mødte jeg nok op med en lidt anden kampgejst,« siger Jacob Bennekow.

»Drengen var sgu god nok«

For Rasmus Junge lå det meget naturligt at give en lidt utilpasset dreng et job.

»Jeg kunne jo godt lide drengen. Og dem, der er her, er sgu også bare drenge med krudt i røven. Jacob gav noget liv og et ungt syn på vores hverdag,« siger chefen og fortsætter:

»Og så er vi jo nogen, som har været igennem lidt det samme, som han. Jeg fik da heller aldrig gode karakterer. Jeg har siddet uden for døren halvdelen af tiden. Jeg duede heller ikke til noget. Så jeg kan da se lidt af mig selv i ham.«

Han slår fast:

»Drengen var sgu god nok, han passede bare ikke ind i det system, som folkeskolen er.«

Da Jacob Bennekow efter endt niende klasse spurgte sin chef om en læreplads, krævede det dog alligevel et par ekstra tanker, før Rasmus Junge sagde ja.

»At uddanne sig til mekaniker er altså ikke bare lige noget, man gør. Og jeg er jo godt klar over, at Jacob er udfordret bogligt og er ordblind. Så jeg sagde: ’Tag nu lige det første grundforløb på skolen, og hvis du består det, så snakker vi om det.’ Og det gik jo fint, så vi lavede en kontrakt,« siger Rasmus Junge, hvis bekymring altså blev gjort lidt til skamme.

Jacobs kampgejst betød, at det var ham, Rasmus Junge pegede på, da værkstedet fik mulighed for at få en medarbejder efteruddannet inden for bilmærket Suzuki.

På trods af endelig at være sluppet for skolegang sagde Jacob ja til udfordringen:

»Det er jo spændende at lære noget nyt inden for biler, så det ville jeg gerne.«

Og han klarede det så godt, at han bestod, og nu kan kalde sig ’Suzuki Sølv tekniker’.

Det lyser ud af Rasmus Junge, at han er stolt af sin svend:

»Knægten har sgu hængt i for at komme hertil.«