Voksede op i udsigtsløs fattigdom i Irak: Hustruens idé får Framarz glad op af sengen hver morgen

34-årige Framarz Karimi stod i efteråret 2024 i et vadested.

Passionen for murerfaget, som startede i for 19 år siden, var aftagende.

Efter de mange år i branchen begyndte ensformigheden at snige sig ind, og Framarz Karimi mistede motivationen til at stå op hver morgen kl. 7 og tage på arbejde.

»Min kone foreslog mig en aften, hvor jeg sad og klagede mig over tingene, at begynde for mig selv, og det har jeg ikke fortrudt. Det har givet mig ny motivation og glæde,« siger Framarz Karami.

Hun gav mig skubbet til at begynde en ny hverdag, hvor jeg var min egen herre.

»Jeg brugte egentlig masser af krudt på at surfe rundt på nettet for at se, om der var muligheder for at starte i en helt anden branche, men så en tirsdag aften i oktober sidste år oprettede jeg eget CVR-nummer. Onsdag ringede jeg rundt til forskellige bekendte i branchen og fortalte dem, at de måtte sige til med opgaver, for jeg havde startet egen enkeltmandsvirksomhed, FK Byg.. Mandag havde jeg fyldt min pipeline med opgaver, og jeg har haft masser at lave siden da..«

Glæden tilbage

Framarz Karimi lejede i første omgang en brugt firmabil af en kollega i branchen. Den er nu blevet hans egen. Samtidig investerede han i det nødvendige grej.

»Det er dyrt at købe materialer, så jeg har foreløbig investeret i grej, der gør mig i stand til at opføre badeværelser, mindre renoveringsprojekter, reparationer og klinkearbejde. Større arbejder, som at opføre et hus og den slags har jeg ingen planer om.«

Det sidste har i mange år været hans store spidskompetence.

Glæden og motivationen ved at udføre et stykke godt håndværk er vendt tilbage.

»Nu kan jeg selv tilrettelægge min arbejdsdag, selvfølgelig i respekt for de opgaver, der er og mine kunder.«

»Men det er blevet meget nemmere at møde lidt senere og tage en dag ud af kalenderen, fordi jeg skal noget med mine børn. Tidligere mødte jeg på arbejde, selvom jeg var syg. Nu kan jeg blive hjemme og så i stedet tage lørdag eller søndag i brug for at blive færdig hos en kunde.«

Fra Irak til Danmark

Framarz og hans brødre er født i Irak, hvor deres far søgte tilflugt efter den iranske revolution i 1979.

Faderen, som tidligere var politimand i den iranske hær, følte sig ikke sikker på sin fremtid i Iran under det nye regime ledet af ayatollah Khomeini og valgte derfor at flygte til Irak.

»Vi boede blandt muslimer i et fattigt kvarter i en forstad til Bagdad. Det var et skidt sted med meget kriminalitet og vold,« fortæller Framarz Karimi.

»Far købte et slagteri, og drev det de sidste 2-3 år, vi boede i Irak. Han boede i alt i 17 år i landet uden at blive særlig lykkelig. Mor kom til Irak sammen med ham.«

Ny begyndelse i Danmark

Armod og fattigdom fik familien Karimi til at rykke teltpælene op i et forsøg på at finde lykken i et andet land.

Framarz Karimi var dengang seks år.

Hele familien kom til Danmark som FN-kvoteflygtninge og bosatte sig først i modtagecentret for asylansøgere i Ommestrup ved Mørke.

»Vi boede der ikke så længe, da vi som FN-kvoteflygtninge havde fået opholdstilladelse i Danmark. Far ville have, at vi skulle bo blandt danskere for, at vi kunne få danske venner og komme i gang med at lære sproget og danske normer og væremåde. Jeg tror allerede dengang, at han så vores fremtid i Danmark,« forklarer Framarz Karimi.

Efter ankomsten til Danmark flyttede familien Karimi til Ryomgård, hvor Framarz begyndte på Marienhoffskolen.

Tiden i Ryomgård var lykkelig, og de tre brødre blev hurtigt integreret.

»Vi blev taget godt imod og fik mange gode kammerater,« husker Framarz Karimi.

En ven, Jeppe, hjalp dem med lektier og introducerede dem til fodbold og danske fællesskaber. Fordomme mærkede de ikke meget til, og eventuelle drillerier blev taget med et smil.

»Fra barnsben har vores far sagt til os, at vi skulle lære noget, så vi kunne klare os selv. Tjene vores egne penge og ikke blive afhængige af socialhjælp eller understøttelse.«

I dag bor forældrene i Ebeltoft, hvor også den ældre søster, der arbejder som socialrådgiver hos Syddjurs Kommune, har slået rod.

»Min far og mor vil gerne tilbage til Rønde, så vi kigger efter noget til dem.«

En lys fremtid

Framarz Karimi ser en god fremtid for FK Byg, som han ikke har planer om skal have andre ansatte end mester selv. Det vil kræve alt for meget og vil måske betyde, at han igen mister den drivkraft til at præstere noget godt håndværk, som han snakker så meget om.

»Jeg har bygget alt fra solide fundamenter til drømmebadeværelser og flotte facader i 19 år og har masser af erfaring. Jeg har lært meget hos de tre mestre, jeg har været ved.«

»Det er selvfølgelig altafgørende, at jeg kan fortsætte med at levere kvalitetshåndværk til mine kunder. Ellers kommer de ikke igen næste gang,« siger han beskedent.