Millionbesparelser, men større faglighed: Hvad betyder den nye demensindsats for borgere og pårørende?

1. april er den første store milepæl.

Her bliver det for alvor synligt, om den største omlægning af voksenpleje-området i Norddjurs Kommunes tid kommer til at fungere.

Sidste år besluttede vedtog kommunalbestyrelsen den nye velfærdsplan, som indebærer en samling af de kommunale tilbud og pleje af borgere med demens på Plejecenter Glesborg.

Plejecenter Fuglsanggården i Grenaa lukker, og det samme gør afdelingen Elmebo på Plejecenter Møllehjemmet i Auning.

Velfærdsplanen er et led i, at fremtidens plejebehov ændrer sig med blandt andet mindre søgning til plejehjemmene, men samtidig behovet for en mere specialiseret indsats til demensramte.

»Velfærdsplanen er noget af forvaltningens mest gennemarbejdede arbejde. Det er noget af det mest omfangsrige, vi nærmest nogensinde har arbejdet med i kommunen. Det nytter ikke noget at lave små politiske greb som at lukke et enkelt dagcenter. Vi har været nødt til at kigge på hele plejeområdet på en ny måde, og det er den plan vi nu holder fast i, så vi sætter en retning for voksen-velfærdsområdet,« fortæller formand for voksen- og plejeudvalget Mads Jensen (K).

Og hvad er det så for en retning, der i første omgang er sat med projektet i Glesborg? Vi opstiller her fem centrale spørgsmål, som udvalgsformand Mads Jensen svarer på. Det gør han sammen med ældrerådsformand Gitte Eilersen, som har været en stor del af processen omkring velfærdsplanen.

1. Hvad sker der, når tre dagcentre lukker?

Som nævnt ovenfor er 1. april den første store milepæl. Her åbner det nye demensdagcenter i Glesborg, og dermed lukker de tre nuværende dagcentre Hytten i Grenaa, Damhuset i Allingåbro og Oasen i Glesborg. De tre dagcentre lukker allerede 26. marts, og i dagene frem til 1. april vil der således ikke været et åbent tilbud.

Dagcentrene er et tilbud til borgere med demens eller demenslignende symptomer, der ikke bor i en plejebolig, men som har behov for en særlig indsats. Centrene er således også et åndehul for pårørende.

Dagcentrene har ofte været blandt de første tilbud, der kom på tale, når der har været sparesnak. Det er en af grundene til, at man nu vælger at samle indsatsen på ét sted.

Mads Jensen:

»Der har været usikkerheder for dagcentrene igennem flere år, og det har været svært at udvikle på tre forskellige dagcentre. Personligt synes jeg, det var en dårlig løsning, hvis man så bare valgte at lukke ét center, for det giver nogle andre muligheder, når man får et stærkt fundament at udvikle på. Derfor er vi nået til et punkt, hvor vi godt tør at tale om lukninger og omstruktureringer med den usikkerhed, som vi godt ved følger med.«

Gitte Eilersen:

»Det er vigtigt at sige, at demenskoordinatorerne fra de nuværende dagcentre også kommer til at være her i Glesborg fremover. Det er vigtigt for indsatsen, for de borgere, der kommer i dagcentrene, de har brug for genkendelighed, og når de kommer til et nyt sted, skal de møde nogen, de er trygge ved.«

2. Hvorfor samle i Glesborg?

Det leder os hen til argumenterne for at lukke flere enheder for at samle dem på ét sted.

Det er ikke nogen hemmelighed, at der er en besparelse at hente for Norddjurs Kommune i omlægningen. Forvaltningen anslår, at der årligt vil være en besparelse på op imod ni millioner kroner ved sammenlægningen.

Mads Jensen:

»Der er nogen, der vil spørge, hvordan vi kan finde på at gøre det her, og som mener, at det bare er en stor spareøvelse. Det er rigtigt, at der er et økonomisk potentiale i det. Rent faktisk et stort økonomisk potentiale. Alle undersøgelser viser, at vi skal gøre tingene anderledes i fremtiden. Det er også det, vi får at vide til møderne i Kommunens Landsforening, for ellers knækker økonomien på et tidspunkt. Derfor ser vi det også som en fremtidssikring af vores velfærd. Men så er der altså også den faglige del.«

»Vi kunne ikke blive ved med at understøtte to-tre gode demenstilbud i kommunen, for vi kan simpelthen ikke rekruttere nok fagligt dygtig personale. Når vi samler demensindsatsen her, så får vi skabt de rigtige rammer for, at medarbejderne kan bruge deres faglighed fuldt ud.«

Gitte Eilersen:

»Det er i høj grad på grund af fagligheden, at vi i Ældrerådet bakker op om samlingen. Det faglige tilbud, der kommer her, vil vi ikke kunne give tre forskellige steder, og når fagligheden skal være i højsædet, så er man nogle gange nødt til at gøre tingene på en anden måde. Men vi kommer til at holde godt øje med, hvordan det går, for der er også nogle ulemper forbundet med at samle tingene ét sted.«

3. Hvad med transport?

Den nok største ulempe i Ældrerådets optik ligger i transporttiden til det nye demenscenter.

Norddjurs er en langstrakt kommune, som kommer til at give udfordringer for de borgere, der én eller flere gange ugentligt besøger dagcenteret.
Derudover bliver der potentielt også langt for de pårørende, som for eksempel har en ægtefælle med demens, der bor på plejecenteret. Særligt hvis de ikke har bil eller kan køre selv.

Gitte Eilersen:

»Nogle borgere får en lang kørselstid, og det er et minus. Det er der ingen tvivl om. Men vi har alligevel valgt at se sådan på det, at det faglige tilbud, vi får i stedet, det opvejer det minus. Vi har stået hårdt på, at det også fremover skal være medarbejderne fra demenscenteret, der henter borgerne, når de skal til dagcenteret. Der var tidligere noget andet på tale, men det er simpelthen så vigtigt, at det er nogle medarbejdere, borgerne kender.«

»Og så forventer vi, at der som minimum kommer et knudepunkt herude, så pårørende har muligheden for at køre billigere med flextrafik, når de skal på besøg.«

Mads Jensen:

»Vi etablerer et af de største velfærdstilbud i kommunen i Glesborg, og der skal den kollektive trafik selvfølgelig følge med. På et tidspunkt blev det set som den største forhindring, men vi blev hurtigt enige om, at det simpelthen ikke måtte være det, der skulle skille os fra at tage beslutningen. Derfor har det hele tiden været med i planen, og vi er i god dialog med miljø- og teknikudvalget, som står for den kollektive trafik, så vi kommer frem til en løsning, der fungerer.«

»For borgere med demens, der skal til dagcentret, kan man godt se det som en potentielt lang transporttid. Men man kan også se på det som en køretur, som man kan få noget ud af. Det kan jo være, at man kører i omgivelser, man er er vokset op i, og hvis man for eksempel er sammen med sin støttepædagog, er det en mulighed for at sidde og snakke om de ting, man ser undervejs.«

4. Hvad med værgemål?

Når en demensramt borger skal flyttes fra én bolig til en anden, skal der foretages en faglig vurdering af, om borgeren er i stand til at handle på egne vegne.

Er det ikke tilfældet, udpeges en anden person - typisk en pårørende - til at varetage vedkommendes interesser. Det er det, der hedder et værgemål.

Når en person er diagnosticeret med demens, er der ofte allerede sørget for enten værgemål eller en fremtidsfuldmagt. Er det ikke tilfældet skal man dog lige nu være ekstra opmærksom, hvis en flytning til det nye demenscenter er eller bliver aktuelt.

I Familieretshuset er der i øjeblikket umanerligt lang ventetid på sagsbehandlingen af værgemål. Omkring 10 måneder tager det at oprette et værgemål, og det kan have alvorlige konsekvenser for såvel de demensramte borgere såvel som de pårørende, når det for eksempel ikke er lovmæssigt muligt at flytte borgeren.

Hverken Gitte Eilersen eller Mads Jensen har endnu hørt om nogle aktuelle problemer i forbindelse med de forestående flytninger, men de kan sagtens komme.
Den fulde implementering af den nye demensindsats i Glesborg er først planlagt til at være færdiggjort i 2028, og i det tidsrum kan der nå at ske meget.

Gitte Eilersen:

»Jeg vil sige, at jo før jo bedre, i forhold til at tage stilling til værgemål eller fremtidsfuldmagt. Hvis man allerede nu er i tidligt stadie af demens, og man ved, at man nok på et eller andet tidspunkt skal have en plejeindsats, så er det faktisk nu, man skal begynde at sikre sig, så en person man allerede har sagt god for har magten til at sige ja til en flytning.«

Mads Jensen:

»Man skal huske, at det er mange rettigheder, man fjerner fra et menneske, når man giver værgemål til et andet menneske, så det er ikke noget, man bare gør. Der skal være virkelig gode grunde til det. Vi kan jo altid diskutere, hvorfor der er så lange sagsbehandlingstider, men det er ikke noget vi som kommune kan gøre noget ved eller fremskynde på nogen måder. Vi kan bare gøre opmærksom på, at der er lang ventetid, så går man med tankerne om at få lavet for eksempel en fremtidsfuldmagt, så få det gjort nu. Det giver jo et forspring til den tid, hvor det bliver reelt.«

5. Hvornår?

1. april i år er som tidligere nævnt dagen for åbningen af det nye demensdagcenter i Glesborg.

I slutningen af 2025 forventes ombygningen af Plejecenter Glesborg at være afsluttet, så flytningen af borgere til det nye afsnit for den samlede demensindsats i kommunen kan begynde i første kvartal 2026.

De kommende tre år frem til slutningen af 2028 bliver således også en gradvis lukning af Fuglsanggården og afdelingen Elmebo i Auning.

Ved udgangen af 2028 forventes den nye demensindsats således at være fuldt implementeret i Glesborg.