Børn og unge mistrives - eller gør de?

I mange år, har vi hørt hvor dårligt vores børn og unge har det. Jeg har opponeret mange gange! For jeg har aldrig troet på, at børn og unge idag, har det værre end de havde for 20 år siden. Jeg har aldrig troet på, at diagnoser og medicinering er vejen frem. (Pånær få tilfælde)

Til gengæld tror jeg på, at det man vælger at gøde, vokser. Så når vi voksne, og samfundet italesætter, at unge mistrives, gøder vi mistrivslen…

Nu er trivselskommisoinen så kommet frem til nøjagtig det samme. Trivselskrisen bliver afblæst! Langt de fleste børn og unge trives egentlig ganske godt. Heldigvis!

De fleste kan heldigvis håndtere de op og nedture som livet byder på.

Men de seneste år, er det almindelige blevet “sygeliggjort”, som kommissionen skriver.

Man har ikke travlt, man er stresset. Man er ikke nedtrykt, man er depressiv. Man er ikke nervøs, man har angst. Man har ikke blot en periode med udfordringer, men man mistrives.

De almindelige udfordringer og prøvelser, som er en del af det at være menneske, er blevet sygeliggjort... Og vi har dyrket det.

Både som samfund, men også som forældre, da der har været en øget tendens til, at man skal have en diagnose for at få hjælp.

Kommissionen skriver, at i stedet for øget sygeliggørelse, skal vi skabe bedre forudsætninger for, at børn og unge udvikler en robusthed og en tro på egen formåen.

Hvilket jeg altid har været meget stor fortaler for.

MEN: - og der er et men! For et mindretal af børn og unge oplever reelle trivselsudfordringer. Det er dem hvis psykiske, behandlingskrævende udfordringer, gør det svært for dem, at leve et almindeligt børne- og ungdomsliv. Dem skal vi gribe!!!

Men det kan være svært, når vi har et overbelastet system, nu hvor sygeliggørelsen af det almindelige, har taget overhånd. Det har resulteret i, lange ventetider ved f.eks PPR, men også ved foranstaltninger i hjemmet. Som f.eks støtte/kontakt person, eller andre forebyggende instanser.

Vi har med andre ord, selv været med til at udsulte det system, som egentlig er til for de få.

Et system som er tiltænkt en lille procentdel, men som i dag er blevet “allemandseje”

Som forældre, som fagpersoner og som samfund, bør vi derfor virkelig være opmærksom på, hvordan vi omtaler mistrivsel. Er det mistrivsel, - eller er der mere snak om en udfordring, eller et “bump” på livets kringlede vej….?

Kommissionen anbefaler mere fællesskab. For børn der føler sig som en del af et fællesskab, trives bedre. Det kan være via sport/foreningslivet. Eller kreative værksteder. Mulighederne er mange. Og heldigvis har Norddjurs rigtig mange gode tilbud til gode fællesskaber!

Desuden påpeger kommissionen, vigtigheden af, at vores børn og unge skal have et naturligt billede af, - og forståelse for, at livet går op og ned.

Og så er et godt gammeldags ord som vedholdenhed og ansvar noget vi i langt højere grad skal lære vores kære unger...

Og her kommer kommissionen med en klar opfordring. Vi skal stoppe med forhandlingspædagogikken.

Er alt til forhandling og konsekvensfrit derhjemme, skaber det grobund for et for stort fokus på egne behov, og en manglende forståelse for, at fællesskabet, af og til står over en selv. Det skaber problemer i skolen. Både for lærerne, - men også for kammeraterne.

Personligt ser jeg intet nyt i kommissionens rapport.

Jeg har prædiket om det, i mange år. Både i mit politiske arbejde, men også da jeg arbejdede i PPR.

Nu kan jeg så bare glæde mig over, at der nu endelig er tegn på, at samfundsretningen går den vej. Lad os gøde det positive! For så vokser det! Og vi har et helt land, fyldt med fantastiske børn og unge, som kan så meget mere end vi selv kunne i deres alder.

Lad os som voksne, som fagpersoner og som samfund gå forrest, og vise vores børn og unge, at selvom livet kan give udfordringer, så betyder det ikke altid, at man er syg, eller har brug for særlige individuelle indsatser.