Fredningsnævnet sætter foden ned og freder godslandskab

Danmarks Naturfredningsforening rejste i efteråret 2023 en fredningssag for Kalø Godslandskab, som nu er blevet vedtaget af Fredningsnævnet for Midtjylland.

Området på cirka 813 hektar er primært ejet af Naturstyrelsen, med mindre dele ejet af Freja Ejendomme og Syddjurs Kommune.

Det er kendt for sin rige biodiversitet, herunder gamle skove som Hestehave Skov og Ringelmose Skov, samt kulturhistoriske elementer som Kalø Slotsruin.

Danmarks Naturfredningsforening rejste fredningssagen for at sikre, at disse værdier bevares for fremtidige generationer.

Fredningen dækker flere matrikler og har til formål at beskytte områdets landskabelige, biologiske og kulturhistoriske værdier.

Det indebærer en beskyttelse mod tilplantning, byudvikling og tekniske anlæg, der kan ændre områdets nuværende tilstand.

Fredningen skal også sikre offentlig adgang til området. Det giver besøgende mulighed for at opleve dets skønhed og historiske betydning.

Landskabelige værdier

Godslandskabet er præget af dramatiske landskabsformer, der er resultatet af istidens påvirkninger. Området byder på stejle bakker, dybe dale og enestående udsigter, som er vigtige at bevare. Fredningen skal sikre, at disse landskabsformer ikke sløres af bebyggelse eller ødelægges ved anlæg af veje og andre konstruktioner.

Reaktioner og indsigelser

Fredningssagen har mødt forskellige reaktioner fra lokale interessenter.

Nogle borgere og organisationer har udtrykt bekymring over, hvordan fredningen vil påvirke områdets anvendelse, mens andre har støttet initiativet som en nødvendig beskyttelse af natur- og kulturværdier.

Rønde Distriktsråd har for eksempel udtrykt bekymring over, at fredningen kan begrænse byudvikling og trafikaflastning i området.

Vigtig sejr

Danmarks Naturfredningsforening ser fredningen som en vigtig sejr for naturbeskyttelse i Danmark.

Foreningen mener, at konvertering af landbrugsjord til natur er afgørende for at styrke biodiversiteten og beskytte truede arter.

Fredningsleder Birgitte Bang Ingrisch, Danmarks Naturfredningsforening, er da også meget tilfreds med Fredningsnævnets afgørelse.

»Jeg bemærker, at Fredningsnævnet stort set følger fredningsforslaget i sin afgørelse bortset fra nogle mindre justeringer, som reelt ikke betyder så meget.«

»Set i sammenhæng med Grøn Trepart er det en vigtig afgørelse. Den flugter meget med planerne for Grøn Trepart, så på naturens vegne er der grund til glæde.«

Hun ser også fredningen af Kalø Godslandskab som et skridt i retning af at opfylde Danmarks internationale forpligtelser til at beskytte naturen.

Hvad siger Syddjurs?

Fredningsnævnets afgørelse kan påklages, inden der er gået fire uger.

Birgitte Bang Ingrisch er spændt på, om Syddjurs Kommune vil påklage afgørelsen, men det virker usandsynligt.

Ikke mindst i betragtning af det høringssvar, som byrådet vedtog 29. maj 2024 at sende til Fredningsnævnet med 16 stemmer for og 7 imod.

Ændringsforslaget støtter principielt Danmarks Naturfredningsforenings fredningsforslag, men foreslår blandt andet, at arealet øst for Kalø Hovedgård kan anvendes til økologisk pesticidfri dyrkning i undervisningsøjemed, hvis Kalø Hovedgård overgår til at blive økologisk landbrugsskole.

Hvis dette ikke realiseres inden for fem år, bortfalder muligheden.

Beslutningen understreger også vigtigheden af at bevare det landskabelige og naturmæssigt værdifulde område nord for Flintbakken/Grenaavej.

Venstre fik følgende mindretalsudtalelse tilført beslutningen:

»Venstre kan ikke bakke op om høringssvaret, da vi mener, vores arealer skal anvendes til det formål, hvor de har størst potentiale. Arealerne bør derfor bringes i spil til erstatningsjord i forbindelse med kommende jordfordeling. På den måde kan der skabes langt mere natur og biodiversitet. Ved dette sikres samtidig Røndes strategiske udvikling.«