Fra vov til wow: Børnene i 1. d har fået alletiders klassekammerat

Oswald ligger stille og roligt på sit læsetæppe, da Din Avis Syddjurs sammen med Oswalds mor, Trine Møller, træder ind i klasserummet, hvor 1. d holder til.

Lige om lidt strømmer piger og drenge ind i rummet til skoledagens sidste lektion.

Den smukke, sorte labrador retriever løfter et par øjenbryn, da børnene begynder at ankomme. Han kender tydeligvis sin rolle.

Majestætiske Oswald tager situationen med stoisk ro.

Trine Møller beder børnene tage deres logbøger frem. De skal skrive et referat af dagens oplevelser, og de kommer hurtigt i gang uden den mindste uro.

Trine Møller og hendes gode støtte, Andreas, får besvaret en række korte spørgsmål. Kort efter er alle i gang. De, der troede, at der skulle udkæmpes en krig for at få børnene til at lave deres ting, tager grueligt fejl bedømt på 1. d en torsdag lige over middag.

To på tæppet

Oswald har fået selskab af to friske drenge på sit læsetæppe. De sidder på hver side af ham med hver deres lille, hvide skammel, som udgør deres skrivepulte.

De klapper forsigtigt Oswald, der logrer veltilfreds, men ellers er et studie i at være uanfægtet.

»Han er bare så sød og rar,« siger den ene dreng.

Kammeraten nikker.

»Det er aftalt på forhånd, hvem der har pladsen på Oswalds tæppe, så der er ingen kamp om at være tæt på,« forklarer Trine Møller.

Hun har klassen til dansk. Egentlig er hun uddannet pædagog og har en fortid på Marienhoffskolen i Ryomgård, før hun skiftede til Hornslet Skole.

På Marienhoffskolen begyndte hun at læse dansk som enkeltfag på lærerstudiet online, og det er hun fortsat med efter skoleskiftet.

Afgørende MUS-samtale

Hvordan Oswald kom ind i billedet som fast læsehund på skolen, er en sjov historie.

»Jeg skulle til MUS-samtale hos min chef og tænkte på forhånd lidt over, hvad jeg ville sige, når jeg blev bedt om at fortælle om visioner og ønsker for fremtiden,« fortæller Trine Møller.

Sådan blev drømmen om at inddrage Oswald i undervisningen pludselig til virkelighed.

»Opbakningen var der med det samme. De syntes, det lød spændende, og sådan blev Oswald min faste partner i skolen to dage om ugen.«

Oswald blev formelt certificeret som læsehund, før han blev præsenteret for børnene. Han optræder i flot outfit med en lille halsklud, hvor der står hans titel.

»Når jeg spørger ham derhjemme, om han er klar til at tage med mor i skole, kommer han fluks, og gør klar til at få sin halsklud på. Han nyder det,« smiler Trine Møller.

Vigtig med tilvænning

Trine Møller oplevede opbakning fra samtlige forældre og børn, da hun præsenterede dem for ideen med en læsehund.

»Jeg skulle selvfølgelig vide, om der var nogle af børnene der fik allergi, hvis de var tæt på en hund, og om der var nogle der var decideret bange for en hund.«

»Et enkelt forældrepar skrev til mig, at de bakkede stort op, men deres pige var bange for hunde. Det er hun ikke længere efter, at hun har fået et fint tillidsforhold til Oswald.«

De første gange Oswald var med i skole, var nyhedens interesse selvfølgelig vildt stor og næsten for meget af det gode. Det skræmte dog ikke Oswald til at synes, at nu var det for meget.

»Ret hurtigt fandt vi sammen nogle klare regler for, hvordan vi sikrede, at Oswald ikke blev træt af det. I dag er der ingen problemer. Oswald er blevet en naturlig klassekammerat, som ved, at hans plads er på tæppet.«

»Børnene må ikke fodre ham, det ved de godt, og de har også vænnet sig til, at han sommetider tager en rundtur i klassen for at snakke og blive klappet.«

Giver så meget

Trine Møller har oplevet, at Oswalds indtog på Hornslet Skole har tilført nye dimensioner i hverdagen.

»Jeg kan mærke, at roen hurtigt sænker sig over klassen. Børnene tager farve efter Oswalds rolige og blide væsen. Det smitter af på både trivsel og børnenes læsefærdigheder, fordi de er mere koncentrerede.«

Da timen er til ende, skal de fleste af børnene lige forbi Oswald for at klappe ham farvel og på gensyn.

Relationen mellem hund og børn er meget stærk.

Et par sjove tricks

Efter at klasserummet er blevet ryddet for børn, kommer Nanna fra 4. årgang på besøg. Hun skal til læsetræning 1:1 hos Trine Møller og Oswald.

Nanna og Oswald har noget sammen, bemærker man hurtigt. Den gensidige kærlighed er stor. De to sætter sig sammen på en madras et andet sted i rummet med Nannas bog, hvor Trine Møller også tager plads.

Nanna læser flot, mens Oswald ømt putter sig indtil hende.

Bagefter får Nanna lov til at vise nogle af de tricks, som Oswald kan præstere, når der er en godbid i farvandet. Han kan både kravle forlæns og baglæns, rejse sig på to ben og pege og sågar vinke.

En stor del af fritiden bruger Trine Møller på at træne og deltage i konkurrencer med Oswald. Træningen foregår i Hadsten.

Trine og Oswald finpudser tricks, fyrer op for dogdancing og kaster sig ud i rally – og nu snuser de også til FCI rally.

Oswald er altid i mors nærhed. Også til familiefester, på vilde skovture eller sommerferier sydpå.

»Oswald er med i skolen lige så længe, han synes det er sjovt. Den dag han ikke kommer, når jeg kalder på ham og beder ham tage sin halsklud på, så stopper vi, men der er vi slet ikke endnu,« siger en glad Trine Møller.