Liv og glade dage i mytologiske Riis Skov

Bydelen Risskov er opkaldt efter Riis Skov, men hvor bydelen indtil 1970 hørte under Vejlby-Risskov Kommune, har skoven hørt til Aarhus siden Middelalderen, hvor dronning Margrethe 1. tog sin hest på tur og markerede grænsen mellem byens borgeres jord og kronens jord.

Tømmer til havnen og riis til bødlen

Dronning Margrethes ridt ved nuværende Riis Skov kan man læse om i et såkaldt tingsvidne fra 1465, og ridtet skulle have fundet sted i cirka 1395. I 1913 rejste Historisk Samfund for Aarhus Stift en sten for at markere, at dronning Margrete 1. havde afgrænset skoven. På stenen står der: »Dronning Margrete lod gøre Markskel for Aarhus By og sikrede derved Borgerne Besiddelsen af Riis Skov.« Den del af skoven, som ligger nord for Riisgårds Bæk, blev dog først aarhusiansk i 1542, da Christian 3. via et gavebrev forlenede Vorregårdsvangen til Aarhus Købstad.

Navnet Riis Skov kommer efter ordet Riis, der betød krat. Skoven bestod dog ikke kun af krat, men også af store løvtræer. Frem til 1800-tallet var Riis Skov en produktionsskov, der blandt andet leverede egetømmer til anlægningen og vedligeholdelse af Aarhus Havn. Det var ikke kun store projekter, som Riis Skov leverede materiale til. Eksempelvis fik byens bøddel i 1600-tallet lov til at hente ris og gærde i Riis Skov, som han kunne bruge til at afskærme sin ejendom.

Kongens falske lystslot

I 1800-tallet begyndte Riis Skov at blive brugt som en lystskov for Aarhus’ borgere. Modsat den privatejede Marselisborgskov syd for byen, var Riis Skov tilgængelig for offentligheden. Turen til skoven blev som regel foretaget med hestevogn, som på søndage kørte taxikørsel mellem byen og skoven. I perioder var det også muligt at sejle fra havnen eller tage toget.

Det første etablissement kom i 1826, hvor restaurationen Salonen kunne slå dørene op for publikum i skovbrynet med en storslået udsigt ud over bugten. I 1930’erne skiftede stedet navn til Sjette Frederiks Kro efter en sejlivet, men ganske forkert myte om, at her engang havde ligget et lystslot ejet af Frederik 6.

Socialdemokraterne og skydeselskabet

Et par hundrede meter fra Salonen var der på Ferdinandspladsen i sommerperioder opsat karruseller og gynger samt telte med boder og musik. I 1863 blev der opført et rigtigt traktørsted på pladsen, og stedet blev i slutningen af 1800-tallet blandt andet benyttet af Socialdemokratiet, der her holdt møder og fester som grundlovsfejringen. I 1880 fik Aarhus Borgerlige Skydeselskab også opført en pavillon tegnet af arkitekt V. Puck på pladsen, og hvor traktørstedet blev nedrevet i 1924, ligger skydeselskabets pavillon stadig på pladsen.

Nordvest for Ferdinandspladsen blev i 1869 opført endnu en forlystelsespavillon, der simpelthen bare fik navnet Pavillonen. Pavillonen blev opført på grunden for skovens gamle skovfogedhus, hvorfra der gennem mange år også var blevet serveret for skovens gæster. I forhold til Salonen, som var et folkeligt samlingssted, hvor især byens unge mødtes, hørte Pavillonens gæster til byens bedre borgerskab. Eksempelvis mødtes flere af byens storkøbmænd hver lørdag til keglespil i pavillonen, og også den daværende kronprins Christian besøgte Pavillonen efter at have været til fugleskydning ved skydeselskabet på Ferdinandspladsen. At kronprinsen fik serveret persillesovs, som ikke faldt i hans smag, er en anden sag. I 1938 blev Pavillonen omdannet til et vandrerhjem, hvilket har været dets funktion lige siden.

Lugtende ramsløg

Alle, der har passeret både forbi og igennem Riis Skov på en forårsdag, har stiftet bekendtskab med den umiskendelige skarpe duft af ramsløg. En sejlivet myte lyder på, at det skulle være de spanske soldater, der i 1808 holdt til i Aarhus, der havde plantet ramsløgene som en form for hævn mod lokalbefolkningen. Aarhusianerne havde efter sigende behandlet de spanske allierede dårligt under deres ophold, så de sørgede for, at skoven skulle stinke fælt som straf for ugæstfriheden.

En anden myte udspiller sig 40 år senere, i 1848, hvor tyske soldater ligeledes ville hævne sig ved at plante de ildelugtende løg i Riis Skov. Ramsløgene blev altså tillagt langt mere negative egenskaber dengang, end de gør i dag, hvor deres skarpe lugt er blevet til en eksotisk duft.

Rundtomkring i Danmark har man dog fundet pollen fra planten, der kan dateres helt tilbage til Middelalderen, hvis ikke Bondestenalderen, og i Riis Skov har man fundet beviser for, at ramsløg fandtes her i 1700-tallet – altså før både spanierne og tyskerne.

Som et lille kuriosum kan til sidst nævnes, at Riis Skov i 1951 fik besøg fra det ydre rum, da en meteorit på størrelse med en barnehånd faldt ned i skoven. Meteoritten findes i dag på Geologisk Museum i København, men går man en tur i Riis Skov, kan man se en mindesten der, hvor meteoritten landede. Stenen findes ikke langt fra mindestenen over dronning Margrethes ridt.