Vil have kommunen til lommen: Skal skyde trecifret millionbeløb i risikabelt CO2-projekt

Mindst 300 mio. kr. fra kommunekassen er afgørende, hvis et milliarddyrt CO₂-fangstanlæg på Lisbjergværket skal kunne redde Aarhus i klimamål fra 2030.

Det er meldingen, som forsyningsselskabet Kredsløb har givet Aarhus Byråd forud for politiske forhandlinger om det vigtige projekt, fremgår det af en aktindsigt, som avisen har fået.

Det trecifrede millionbeløb skal sammen med ca. 900 mio. kr. fra Kredsløb være med til at sikre, at man kan få fingre i dele af en 28 mia. kr. stor statslig pulje til driften af et CCS-anlæg (Carbon Capture and Storage).

»Vi er i konkurrence med mange andre her i landet om midler fra den statslige pulje. For at stå bedst muligt i den konkurrence er det vores vurdering, at et kommunalt indskud er nødvendigt, for at vi har en chance for at vinde det udbud. Derfor anbefaler vi, at kommunen skyder mindst 300 mio. kr. ind i kapitalindskud i det nye selskab, der skal dannes,« forklarer Kredsløbs direktør, Bjarne Munk Jensen, til avisen.

Det var byrådet, der i 2024 med en ny klimahandlingsplan besluttede, at Kredsløb skal satse på CO₂-fangst og -lagring. Med et nyt anlæg vil 370.000 tons CO₂ kunne indfanges årligt – svarende til 49 pct. af kommunens reduktionsmål.

Således er det med længder det vigtigste projekt at lykkes med, hvis Aarhus skal opnå ambitionen om CO₂-neutralitet i 2030.

Borgmester: Vigtigt for Aarhus

Foruden det store kommunale tilskud får Kredsløb også brug for en anseelig kommunal garanti, så selskabet kan låne penge til at etablere anlægget i Lisbjerg.

80 pct. af etableringsomkostningerne skal Aarhus Kommune garantere. Hvor stort et beløb det drejer sig om, ved man ikke endnu.

»Vi forventer at skulle låne et par milliarder hos en bank. Vi må ikke ”låne” penge hos vores varmekunder ved at sætte prisen op, og derfor er vi nødt til at have en kommunal garanti, for at banken tør låne os pengene,« siger Bjarne Munk Jensen.

En ting er dog en garantistillelse. Noget andet er rede penge, som skal ud at arbejde. I den forbindelse er 300 mio. kr. ikke bare et greb i lommen – heller ikke for en kommune af Aarhus’ størrelse.

Ikke desto mindre er borgmester Anders Winnerskjold (S) klar til at kigge på medfinansieringen.

»Hvis vi skal nå vores meget ambitiøse klimamål, så er teknologien afgørende nødvendig. Noget tyder også på, at det er en af de billigste måder at fjerne CO₂ fra atmosfæren,« siger han og tilføjer:

»Det er et stort og komplekst, men også vigtigt projekt for Aarhus, og som ejer af Kredsløb mener jeg, at det er relevant at se på, hvordan kommune kan understøtte selskabet økonomisk, så man har mulighed for at byde på den statslige pulje.«

Risikabelt

Han er dog også opmærksom på, at en kommunal garanti og millionindsprøjtning vil ske med en vis risiko.

Blandt andet hviler forretningsgrundlaget på, at Kredsløb kan sælge klimakreditter. Et koncept, hvor store udledere, som ikke kan reducere, så at sige kan købe aflad og lader andre fjerne CO₂.

Klimakreditmarkedet er dog »umodent og ureguleret«, som Kredsløb formulerer det.

»Vi skal være helt sikre på, at markedet er der, før vi begynder at bygge noget som helst. Businesscasen skal være på plads. Og den allerstørste risiko er jo – hvor lille den end er – at bygge et anlæg, der ikke virker. Det vil have store konsekvenser, når kommunen skal stille garanti,« siger han om teknologien, der fortsat er under udvikling i hele verden.

»Det er dog min vurdering, at det er den rigtige vej at gå. Jeg vil arbejde for at få et beslutningsgrundlag til byrådet, så man kan tage stilling til fordelene og ulemperne. I min optik er der flest fordele.«

Og hvor vil du finde de 300 mio. kr.?

»Finansieringen diskuteres i øjeblikket mellem byrådets partier, og derfor vil jeg ikke kommentere det for nuværende. Men jeg skal nok fortælle mere om det, når vi er lidt længere i processen.«

Forhåbningen er, at CCS-anlægget i Lisbjerg med tiden kan blive så økonomisk bæredygtigt, at klimakreditter, overskudsvarme og det statslige driftstilskud kan give et afkast, der kan investeres i nye, grønne projekter eller en lavere varmepris for aarhusianerne.

Kredsløb-direktør Bjarne Munk Jensen forsikrer under alle omstændigheder, at varmekunderne ikke kommer til at opleve en større regning. Eneste forskel er, om de i fremtiden skal betale 750 kr. i CO₂-afgift til staten eller 750 kr. for CO₂-fangst til Kredsløb.

»Lovgivningen er meget klar. Der må ikke flyde penge fra varme- eller affaldssiden over til CCS-anlægget. Derfor skal vi finde en etablerings- og driftsfinansiering, der hviler i sig selv eller bliver en indtægtskilde. Ellers kan vi ikke få lov at lave det.«