Toppolitikere bekymrede for Tilst: I har selv skabt problemer, mener lokale

I Tilst kører integrationen aktuelt i bakgear med en voksende koncentration af sociale problemer og en boligsituation, der visse steder minder om »privat slum«.

Det sagde rådmand for Teknik og Miljø Nicolaj Bang (K) i et nyligt interview med avisen, og ifølge Aarhus’ borgmester, Anders Winnerskjold (S), er der »åbenlyse integrationsproblemer« i Tilst.

Politikerne i byrådet har dog i høj grad selv skabt de problemer, der er i Tilst, mener formanden for det lokale fællesråd, Dennis Cassøe, og mange borgere i Tilst føler sig trådt over tæerne af Nicolaj Bangs udtalelser.

Mens fællesrådsformand, formand for TST Fodbold, en lokal bibliotekar og formand for Skjoldhøjparkens Grundejerforening på mange måder taler Tilst op, stikker især to problemer ud.

Fra Gellerup til Tilst

Det ene er området Blomsterhaven, der i 2018 blev etableret på den tidligere Gasa-grund ved Havkærvej i Tilst.

»Man tillod nogle byudviklere, der er gået efter profitmaksimering, og som er skideligeglade med Tilst, at bygge små, billige private boliger, og det har skabt nogle problemer. Der kom mennesker ind, der bestemt ikke gør noget godt for området. Der har været ret mange problemer med kriminalitet i Blomsterhaven, og de har været nødt til at sætte videoovervågning op og have et vagtværn,« siger Dennis Cassøe.

Byrådet har, uden at ville det, skubbet nogle problemer til Tilst, da man besluttede at nedrive flere blokke i Gellerup, mener fællesrådsformanden.

»Man skulle genhuse folk, og rigtig mange kom til Tilst. Vi har nogle problemer, der er et resultat af nogle beslutninger, man har truffet i byrådet, og det er ærgerligt, specielt i forhold til Blomsterhaven. Kommunen har haft lidt for travlt med at sende ressourcesvage folk herud. Jeg tænker, der er en grund til, bygningerne i Gellerup blev revet ned,« siger Dennis Cassøe.

Han bakkes op af formanden for Skjoldhøjparkens Grundejerforening, Jacob Lousdal, der mener, at Tilst generelt er en bydel i rivende udvikling.

»Der er et godt foreningsliv med mange dygtige frivillige. Mange gør noget for at få Tilst til at fungere, men det er uheldigt, at vi har de her enkelte onde bylder. Blomsterhaven og Langkærparken er klart de steder, hvor jeg tænker, at de store udfordringer i Tilst er. Der bor garanteret mange rigtig flinke mennesker, men det er ikke alle, og hvis en udlejer er ligeglad, kan enhver flytte ind,« siger han.

Ondt i skolerne

Det andet område, de mennesker, avisen har talt med, ser som problematisk, er folkeskolerne i Tilst.

»Hvis man som børnefamilie skal have lyst til at bo i Tilst, skal der være en velfungerende, lokal folkeskole og et velfungerende foreningsliv. Sidste år rendte der folk rundt og solgte hash på Tilst Skole, og hvis man ikke er tryg ved at sende sine børn i skole, er det et problem,« siger formand for TST Fodbold Sune Røjkjær, hvis to børn er elever på Tilst Skole.

Jacob Lousdal har en klar holdning til, hvor der fra politisk hold skal sættes ind i forhold til Tilst.

»Den ting, man skal have styr på, er skolerne. Skjoldhøjskolen og Tilst Skole får revl og krat fra hele distriktet, og det kan vi ikke løse som grundejerforening eller fællesråd. Der kommer altså mange utilpassede børn og unge, og det skinner desværre igennem. Vi får nogle børn fra andre områder end Skjoldhøj og Tilst, og det er ofte børn, der ikke gør en klasse bedre. Det er desværre gået den forkerte vej. Aarhus Kommune har et problem med at fordele børn i skoledistriktet,« siger han.

Bibliotekar på Tilst Bibliotek, Anne Johansen, er varm fortaler for Tilst, der ifølge hende er kendetegnet ved, at folk er søde ved mennesker, de ikke kender. På Tilst Bibliotek kan man også finde »de sødeste lånere i hele landet«.

»Men trivslen i skolen er lav, og der trænger til at ske noget. Der er rigtig mange af de ressourcestærke forældre, der vælger den lokale folkeskole fra. Mange giver den en chance, men trækker så sine børn ud i 6. eller 7. klasse for at give sine børn nogle år med et højere fagligt niveau,« siger hun.

Borgmester: »Vi har et medansvar«

Avisen har interviewet Aarhus’ borgmester, Anders Winnerskjold, i forlængelse af de samtaler, vi har haft med lokale i Tilst.

Da Aarhus Kommune rykkede bygninger i Gellerup ned, skulle en lang række mennesker genhuses. Mange flyttede til Tilst, fordi visse private udlejere kunne lokke med f.eks. tre måneders gratis husleje og intet indskud. Byrådet kan se, at sammensætningen af beboere i nogle områder af Tilst er problematisk, men er det ikke et problem, kommunen selv har skabt?

»Byrådet har altid et medansvar for, hvordan vores lokalområder ser ud, og jeg anerkender, at nogle folk har taget problemer med fra Gellerup til Tilst. Så jo, vi har et medansvar, men vi har ikke nogen mekanismer i forhold til at regulere det private boligmarked. Vi kan stille krav til den almene boligsektor, men folk kan selv bestemme, hvor de vil flytte hen. Sandheden er, at vi ikke har særligt mange muligheder. Den mulighed, vi har, er, at vi kan være meget opmærksomme på, hvad der bliver bygget fremover.«

Ja, byrådet i Aarhus er med til at udforme, hvordan byen skal se ud, også i forhold til boligsituationen. Har I fejlet, når det gælder visse områder af Tilst?

»Byrådet har på et tidspunkt givet private udlejere lov til at bygge mange små boliger, hvor mange ressourcesvage mennesker er flyttet ind. Den fejl skal man ikke begå igen. Hvis man byggede nogle små, billige lejligheder i midten af Risskov eller i Mårslet, ville det måske give god mening. Men i Tilst, som havde og har nogle udfordringer, har det ikke hjulpet os.«

Er det ikke synd for borgerne i Tilst, hvis bydelen kan blive stigmatiseret på grund af beslutninger, som byrådet er ansvarlig for?

»Jo, men jeg mener heller ikke, at bydelen er stigmatiseret. Men alting er ikke godt. Der er en moské i Tilst, som ikke bidrager positivt til udviklingen i området, og der er åbenlyse integrationsproblemer. Der er mange børn i Tilst, der ikke snakker alderssvarende dansk, når de starter i skole, og beskæftigelsesgraden blandt deres forældre er lavere end andre steder. Det er vi også nødt til at turde tale om.«

Gør I nok for skolerne i Tilst?

»Tilst Skole bedriver rigtig god skole, men der er flere elever med få ressourcer på skolen end for 10 siden. Man sender sine børn på skoler, hvor de glade og trygge, og hvis der er for mange børn med diagnoser eller sprogproblemer, begynder folk at sive. Det synes jeg også er et problem, forældrene kan være med til at løse. Jeg kan kun være med til at skabe rammerne for skolerne. Det kræver, at forældrene vil skolen. Jo flere forældre der fravælger skolen, desto mere udfordrende er det.«