Fortsæt til indhold

Skanderborgs fremtid var på agendaen, da Mette Frederiksen kiggede forbi: »Når den største befolkningsgruppe er de femårige, så er det klart, at vi er udfordret«

Borgmester Frands Fischer fremhævede både succeser og udfordringer i den lokale andedam, da statsministeren kom på visit.

Samfund

Det er ikke hver dag, man som borgmester får muligheden for at fortælle statsministeren face to face om de dagsordener, der fylder meget lokalt.

Den mulighed fik Skanderborgs borgmester, Frands Fischer, tirsdag den 4. marts, da Mette Frederiksen lagde vejen forbi Fælleden en god halv time som del af en rundtur til flere østjyske kommuner, hvor formålet blandt andet var at tage pulsen på det, der optager borgerne lokalt.

»Vi talte om situationen her i Skanderborg og om nogle af de udfordringer, vi står med. Jeg fik fortalt om nogle af de gode ting, vi oplever som kommune, blandt andet de projekter, der er skudt frem i et samspil mellem kommunen og civilsamfundet. Et godt eksempel er trailcenteret lige her udenfor ved Fælleden, men der er mange flere gode eksempler derude og endnu flere er på vej. Det er noget af det, Skanderborg kan,« understreger Frands Fischer.

Han fik også lejlighed til at forklare om noget af det, der godt kan være en udfordring for en kommune som Skanderborg, nemlig at det er et meget attraktivt sted for børnefamilier.

Mange femårige udfordrer

»Mange unge børnefamilier flytter hertil og mange af dem, får mange børn. Det lægger jo et vist pres på os som kommune for at levere en ordentlig velfærd i vores daginstitutioner, skoler og så videre. Vi er for eksempel i øjeblikket i gang med at bygge rigtig mange børnehaver. Og det er jo sådan set en god historie. Men jo også noget, der skal arbejdes med,« forklarer borgmesteren.

Når man kører rundt ude i kommunen, så holder der mange store biler i garagerne, men når man kigger ned i kommunekassen, så er der ikke mange penge dér på grund af udligningen.
Frands Fischer, borgmester

For selvom Skanderborg på mange måder er et smørhul med mange ressourcestærke borgere, høj gennemsnitlig lønindkomst, høj levealder, lange uddannelser og god sundhed, så er det samtidig de parametre, der bliver udlignet på i forhold til andre kommuner.

»Når man kører rundt ude i kommunen, så holder der mange store biler i garagerne, men når man kigger ned i kommunekassen, så er der ikke mange penge dér på grund af udligningen. Og når den største befolkningsgruppe er de femårige, så er det klart, at vi er udfordret på udligningen,« konstaterer han og tilføjer, at selvom det kan være nærliggende at tro, at en kommune med mange borgere med høje indkomster også har mange penge i kommunekassen, så forholder det sig ikke sådan.

»Den holder altså ikke. Man kan ikke sidestille den økonomi, der er i borgernes lommer, med indholdet i kommunekassen. Vores kommunekasse er bestemt ikke ret fyldt. Men det var ikke det, der fyldte i vores samtale, for jeg vil ikke være endnu en i mængden af borgmestre, der bare piver over de ting, vi ikke har.«

Ja, vi har nogle udfordringer, men vi har også ressourcestærke mennesker, som bor her i kommunen, og som er med i foreninger og tager aktiv del i vores civilsamfund. De løfter os
Frands Fischer, borgmester

Derfor brugte Frands Fischer også tiden på at fortælle Mette Frederiksen om de mange ressourcestærke borgere, der er i Skanderborg, og hvordan de er en trumf på hånden for udviklingen i kommunen.

Frivillige kræfter løfter udviklingen

»Ja, vi har nogle udfordringer, men vi har også ressourcestærke mennesker, som bor her i kommunen, og som er med i foreninger og tager aktiv del i vores civilsamfund. De løfter os. Bare tænk på Hallen i Hørning, på det nye sejlsportscenter, der er på vej i Ry, på multibanen i Skanderborg midtby – man kunne blive ved. Det er aktive frivillige, der har løftet de projekter, og det kan virkelig noget,« understreger han.

Frands Fischer benyttede også lejligheden til at fortælle om fejringen af Himmelbjergtårnets 150 års fødselsdag til juni og invitere statsministeren med til festen.

»Himmelbjerget er bygget nogle år efter, at Grundloven blev givet af Frederik den 7. som et værn mod demokratiet, og det værn er der endnu mere brug for i dag end nogensinde før.«