Test, håb og hundekram: Freddy, Lady og Mocca bestod kæletesten

»Hvad tror du, der sker, når jeg lige smækker kagedåsen hårdt i,« spørger Irene Jarnved, der er dyreadfærdskonsulent tilknyttet TrygFonden.

Hun sidder i en kørestol med en velduftende kagedåse i hænderne, mens hunden Mocca snuser ivrigt og trygt sidder med hovedet tæt på hendes lår.

Jagten på nye besøgshunde finder sted i hele Danmark. Denne onsdag er 20 hunde igennem testen på Områdecenter Lindevænget i Randers.

En besøgshund skal være lydig og rolig, og den skal ikke mindst kunne lide at blive kælet og klappet af mange ældre - ofte på samme tid.

Martin Funk fra Hornslet smiler roligt, mens han nikker. Han stoler på sin hunds evner.

»Klak.«

Den treårige labradoodle klarer testen fint. Den farer ikke sammen, men bliver roligt siddende. Den er meget fokuseret, også da dyreadfærdskonsulenten holder fast i en hundekiks og holder den lokkende hen til hunden. Hundeejer Martin Funk klarer opgaven fremragende og kommanderer Mocca til ikke at tage imod.

Alle ører og øjne åbne

Det er ikke hvilken som helst hund, der kan blive godkendt som besøgshund - en ordning, som TrygFonden har stået i spidsen for i 15 år.

»Omkring 60-70 procent af hundene bliver godkendt på sådan en dag,« lyder det fra dyrlæge Pia Andersen.

Hun er sammen med sit team af fastansatte og konsulenter på vej rundt i Danmark for at finde besøgshunde. Dagen i forvejen var de i Hjørring, og efter Randers tager de en testdag nede i Sønderjylland.

Det er både hund og ejer, der bliver testet. Og alle i teamet har ører og øjne åbne, selv sekretæren, der scanner hund og ejer ind til deres aftale.

Først testes hundens evner hos en dyreadfærdskonsulent, derefter tjekkes den af dyrlægen, og til sidst kommer ejeren igennem en samtale hos Line Hindsgaul Alstrup, der er projektchef i TrygFonden. Her spørges der ind til, hvorfor ejeren og hunden gerne vil være frivillige og besøge de ældre op til fire gange om måneden. Og derefter træffer hele teamet en beslutning om, hvorvidt hunden og ejeren kan klare opgaven.

Gøre godt for andre

For Martin Funk fra Hornslet handler det om at gøre noget godt for andre.

»Mocca har så meget at byde på, at andre også fortjener dens selskab. Det er en god form for frivillighed,« siger han.

Han har tidligere været spejderleder, men han har umiddelbart ikke lyst til at hjælpe til i en forening af den slags igen.

»Jeg kan godt lide at møde andre mennesker, og jeg har en stor bekendtskabskreds. Men jeg kender ikke så mange ældre mennesker på plejehjem, så det er også en mulighed for at høre andres livshistorie og give dem glæde ved vores besøg,« lyder det.

Hvis Mocca kommer igennem nåleøjet, så er han godkendt til at kunne besøge plejehjem i hele Danmark i en periode på flere år.

Det er en velkendt test for Jesper Søby fra Uggelhuse. For hans ældste hund er allerede besøgshund, og nu skal toårige Freddy også glæde de ældre.

»Jeg kan godt lide måden at være frivillig på, og jeg ved, hvor stor glæde og betydning det har for både de ældre, men også for mig selv og min hund, så det skal Freddy også opleve,« mener Jesper Søby, der også bruger sine labradorhunde til jagt og har haft hunde i over 25 år.

Hundekrammeren Nora

Testen af hundene tager en uventet kærlig drejning, da Nora Hansen dukker op. Hun er beboer på områdecentret og elsker tydeligvis dyr. Hun når lige at fortælle, at hendes sidste hund var en puddel. Så er hun fortabt.

For hurtigt kommer hendes stol tæt på Mocca og ejeren, Martin Funk, mens hundens pels bliver strøget og aet med stor passion. Det er aktivitetsarbejder Susanne Jensen, der sørger for at knytte kontakten og har hentet Nora Hansen på hendes stue. Social- og sundhedsassistenten har igennem 25 år brugt besøgshunde i sit arbejde på flere plejehjem i Randers Kommune.

»De ældre og vi ansatte får noget godt ud af det. Vi får det jo også lidt nemmere, når de ældre er tydeligt glade. De liver op, hver gang de får besøg af besøgshunde. Dem har vi to af her på Lindevænget, og det er både normaltfungerende ældre og demente, der får klappet en hund. Det giver altid en snak og vækker minder,« fortæller hun.

Nora Hansens mundvige går fra minus til plus på kort tid, og mens hænderne søger den bløde pels, begynder snakken mellem Nora og Martin Funk. Og selv om hun er næsten blind og døv, så opfatter hun alt, hvad Martin Funk fortæller, mens hænderne konstant søger hundens pels.

Mocca finder sig velvilligt i det, mens den af og til søger sin herres blik, for ligesom at høre om den ældre kvinde godt må fortsætte den dejlige berøring.

Lady tager teten

Da Mocca og hundeejer Martin skal til samtale, står stolen ved siden af Nora Hansen tom.

Men kun et kort øjeblik.

Border collien Lady har lige været til samtale med sin ejer, og på vejen til udgangen ser hun sit snit til at hoppe op i stolen og hilse på.

Lady kigger glad op på Nora Hansen med sine bedende øjne, mens plejehjemsbeboeren kæler med hende med et glædeligt udbrud.

»Det er dejligt at røre ved den. Det kan jeg godt lide. Jeg glæder mig til i morgen, der kommer hunden Albert på besøg,« siger Nora Hansen med et smil i stemmen.