Professor om Flemmings voldsomme deroute: »Medicin alene duer ikke. Man har virkelig brug for støtte«

Flemming Bøssing Dyrholm, der oplevede et voldsomt tilbageslag med paranoia og selvmordstanker, efter han begyndte i behandling med antidepressiv medicin, har været ekstremt uheldig.

Sådan lyder det fra professor i psykiatri og centerleder for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning, Poul Videbech.

»Det er uhyre sjældent, at der kan forekomme så alvorlige bivirkninger ved brug af antidepressiv medicin. Det er et ekstremt uheldigt tilfælde, og det er ekstremt uheldigt, at der ikke blev grebet ind med det samme. Det kunne jo være rigtigt farligt for ham,« forklarer Poul Videbech.

Avisen har beskrevet, hvordan 76-årige Flemming Bøssing Dyrholm, der bor på Trøjborg Plejehjem, blev ramt af en depression efter at have mistet sin samlever, sit hus og sin hund inden for kort tid. Den antidepressive medicin, som skulle forbedre hans tilværelse, endte med at sortne livssynet og gøre ham ude af stand til at tage vare på sig selv.

Poul Videbech forklarer, at mange oplever bivirkninger ved antidepressiv medicin, men han understreger, at så voldsomme reaktioner, som Flemming Bøssing Dyrholm har oplevet, er usædvanligt:

»Jeg tror, at jeg har oplevet det et par gange i min karriere. Men det kan bestemt forekomme, og det understreger behovet for, at man som læge skal være meget opmærksom på, hvordan patientens tilstand udvikler sig,« lyder det fra Poul Videbech.

Der er nogle faktorer, der gør, at man bør være opmærksom og ekstra forsigtig med antidepressiv medicin, forklarer psykiateren:

»Generelt skal man være ekstra opmærksom med al type medicin, hvis man er oppe i alderen, og hvis man tidligere har haft en blodprop eller på anden måde har en sårbar hjerne.«

Bør altid være samtaler

Der kan være stor forskel på, hvilken behandling man bliver tilbudt hos sin egen læge, forklarer Poul Videbech.

»Praktiserende læger er meget forskellige. Nogle ved rigtigt meget om depressioner, andre mindre. Nogle er også uddannet inden for kognitiv terapi, mens andre vil henvise til en psykolog for yderligere terapisamtaler.«

(Redaktionen har kontaktet Flemming Bøssing Dyrholms tidligere læge, men denne har ikke ønsket at medvirke i artikelserien.)

Ifølge professoren bør en medicinsk behandling af en moderat eller svær depression dog altid ledsages af terapisamtaler.

»Jeg synes aldrig, at medicinen bør stå alene. Og det viser et helt nyt studie, der for nylig er offentliggjort, faktisk også. Den allerbedste behandling er en kombination af medicin og samtaler. I forhold blot at give medicin, så er kombinationen med samtaler og medicin overlegen, når det gælder behandling af moderat til svær depression,« siger Poul Videbech og uddyber:

»Det er, fordi vi som mennesker har brug for en forklaring og ikke bare at blive sendt hjem med piller. Vi har brug for at få en dybere forståelse af, hvordan sygdommen påvirker vores liv. Jo bedre man forstår sygdommen, des bedre kan man kæmpe imod den. Så der er bestemt brug for de her samtaler.«

En anden klar fordel ved samtalerne er, at man naturligt får fulgt op på de bivirkninger, der kan opstå, og som kan være svære at håndtere eller få øje på, når man er syg.

»Der er nogle advarselssignaler, man som læge skal reagere på. Derfor skal samtalerne også være tilpasset den enkelte patients aktuelle behov. Medicin alene duer ikke. Man har virkelig brug for støtte.«

Generelt skal man tage bivirkninger ved antidepressiv medicin meget alvorligt og sørge for at få talt om, hvordan man oplever, at medicinen virker.

»Nogle bivirkninger kan behandles, andre går over af sig selv igen. Men man skal være opmærksom på, at de ikke overstiger virkningen af medicinen. Her spiller de pårørende også en afgørende rolle i at observere, hvordan patientens tilstand udvikler sig. I det hele taget er de pårørende en vigtig ressource i et depressionsforløb.«